XL New Zealand Peppers Bluewater Resort Panorama With Lake
Lake Tekapo, New Zealand

Peppers Bluewater Resort

Værelser og lejligheder med billedskøn beliggenhed ved Lake Tekapo

Ved sydspidsen af den turkisblå Lake Tekapo ligger Peppers Blue Water Resort med fantastisk udsigt mod søen og Southern Alps. Vælg mellem 1-, 2- og 3-værelses ferielejligheder og nyd så den smukke natur på Sydøen af New Zealand.

Turkisblå detaljer ved Lake Tekapo

I alle ferielejligheder på Peppers Blue Water Resort Lake Tekapo vil I kunne opleve en dynamisk og fræk designdetalje i turkisblå. Et stykke tekstil. En glasdør. Eller en anden spændende overraskelse, som lyser op. 

Baggrunden er hotellets beliggenhed lige ved den 83 km2 store Lake Tekapo, der nærmest kan lyse landskabet op med sin underfundige turkisblå farve. Og det særlige design er samtidig et godt eksempel på, hvordan Peppers Blue Water Resort har fokus på alle detaljer i jeres oplevelse. 

Fisk, cykler og stjerner

Hotellets beliggenhed på kanten af Southern Alps åbner for en lang række aktiviteter i naturen. Cykelture, vandreture og fisketure er bare eksempler. 

Kort herfra ligger Mount John University Observatory, hvor I kan opleve den mest utrolige stjernehimmel. Mount John er erklæret International Dark Sky Reserve, da stjernehimlen her ikke forstyrres af elektrisk lys. I stedet åbner Mælkevejen sig for jer.  

Tæt på Peppers Blue Water Resort ligger også den lille stenkirke Church of the Good Shepherd. Kirken var den første kirke i Mackenzie Valley og er en af New Zealands mest fotograferede bygninger. Beliggenheden lige ud til Lake Tekapo er intet mindre end spektakulær. 

XL New Zealand Peppers Bluewater Resort Lake
XL New Zealand Peppers Bluewater Resort Lake Fireplace
Xl New Zealand Hotel Peppers Bluewater Resort 1 Bedroom Mountain View Villa
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Hotelværelser og ferielejligheder

Peppers Blue Water Resort har 142 værelser og lejligheder. De er fordelt på hele 11 kategorier fra almindelige hotelværelser til 3-værelses lejligheder med køkken – nogle med bragende udsigt over søen. 

Rakinui Restaurant & Bar

Hotellet har egen restaurant, Rakinui Restaurant & Bar, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Nyd også en stille stund i baren med udsigt til sø og bjerge. Hotellet har desuden vaskefaciliteter og egen parkering.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.