Kun 8 suiter
I sandet under de store trækroner ligger WaterLovers Beach Resort med 4 smukke bungalows med hvidskurede vægge, store terrasser/verandaer og tage tækket af palmeblade. I hver er 2 dejlige suiter, som er både store og super hyggelige, og som har udsigt over stranden mod Det Indiske Ocean.
Riccardo og Valentina beskriver selv arkitekturen som "Afrika-chic". Tag den hyggelige stemning i Italien, tilsæt raffinerede detaljer fra Caribien og fuldend med inspiration fra den lokale arkitektur. Så har I Waterlovers Beach Resort
Suiternes indretning afspejler kystens historie som handelssted og mødested for mange kulturer. Her bliver stemningen sat med varme farver på væggene, fine detaljer, mange naturmaterialer og smukke træskærerarbejder i såvel møblement, afrikanske masker og flotte træskulpturer.
WaterLovers Beach Resort har også en overdådig villa i to etager med 3 soveværelser, hvis I er flere, der rejser sammen.
Inkl. Wi-Fi og SIM-kort
Alle 8 suiter har aircondition, loftsvifte, myggenet, iPod docking, WiFi og også et SIM-kort liggende klar til jeres mobiltelefon. Her er suiter med både 2 og 3 senge.