XL Brazil Rio De Janeiro View At Dusk

Over Andesbjergene til Rio

Vin, vandfald og vidunderlige storbyer i Chile, Argentina og Brasilien

Fra Santiago og vinlandet i Chile - over Andesbjergene med privat transport - til Mendoza og Buenos Aires' stilfulde boulevarder, er dette rejsen, der kombinerer skønne boutiquehoteller, Sydamerikas bedste vine, historie og storbystemning med en af verdens mest kraftfulde naturoplevelser, Iguazu-vandfaldet, inden I slutter eventyret i Rio de Janeiro - på forreste række til Copacabana med panoramaudsigt fra jeres rooftop pool. 

Glæd jer til

  • Stilfulde Santiago og Maipo-dalens vinland
  • Spektakulær køretur over Andesbjergene - privat transfer
  • Fredfyldt boutiquehotel og cykeltur i Mendozas vinland
  • Iguazú-vandfaldene over to dage - fra Brasilien og Argentina
  • Afslutning direkte ud til Copacabana-stranden i Rio de Janeiro
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Vidunderlige storbyer og vinland - med skønne boutiquehoteller hele vejen

Til denne rejse har vi udvalgt nogle af vores absolut favoritter i Chile, Argentina og Brasilien.

Glæd jer bl.a. til til byrundture i Santiago og Buenos Aires, mens vi også har inkluderet en udflugt til kristusfiguren i Rio De Janeiro.

Undervejs venter jer også en spektakulær rute over Andesbjergene - og hele vejen er tid til ro og fordybelse. Og ikke mindst til at nyde jeres skønne boutiquehoteller, der alle er håndplukket ud fra den rette kombination af personlighed, stemning og beliggenhed. 

Med andre ord er dette rejsen for jer, som sætter pris på historisk charme, storbystemning, hoteller med stemning og personlighed, og ikke mindst gode restauranter og god vin. Tilsat storslået natur uden at skulle kæmpe jer af sted på dagslange trekkingture.

 

 

Storslået natur fra Andesbjergenes bjergtinder til Iguazú-vandfaldene

De kæmpemæssige Andesbjerge, der rager over 6.900 m i vejret, er et spektakulært skue på lang afstand. På denne rejse krydser I verdens længste bjergkæde med privat transport. I kommer også til verdens største vandfald, Iguazú, hvor I får det fulde indtryk af naturens enorme kræfter med to dage, hvor I oplever Iguazú fra den brasilianske side og fra den argentinske side.

 

Vil I opgradere til luksushotel i Iguazú?

For den ultimative oplevelse af Iguazú-vandfaldene anbefaler vi, at I opgradere til Hotel Das Cataratas, A Belmond Hotel 5*, der ligger inde i nationalaparken og helt ud til de spektakulære vandfald. Hør mere hos jeres rejserådgiver. 

Vin, vin og mere vin

Chile og Argentina er Sydamerikas største vinproducenter - og på denne rejse har de søde druer derfor fået en fremtrædende rolle. I Santiago skal I en tur til Maipo-dalen, mens der i Mendoza venter jer en smuk cykeltur i vinlandet - med vinsmagninger og gourmetfrokost undervejs. 

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I har særlige ønsker til vinture og vinoplevelser - eller hvis I bare ønsker at forlænge rejsen med flere dage i vinladet. Alt kan lade sig gøre og vi skræddersyer altid rejsen, så den passer til netop jer.  

Tryghed og engelsktalende guider

På denne rejse vil i have selskab af lokale guider med et indgående kendskab til de enkelte lokaliteter lige fra storbyer til vingårde og fra de smukkeste udsigtspunkter til naturens største oplevelser. 

Xl Brazil Rio Portobay Rio Internacional View Pool
Xl Chile Santiago Le Reve Boutique Hotel Exterior
Xl Argentina Mondoza Lares De Chacras Restaurant Food
Det skal I opleve

Dagsprogram

XL Chile Santiago De Chile Downtown Modern Skyscrapers Mixed With Historic Buildings

I rejser fra Danmark mod Chile. Det kræver typisk en-to mellemlandinger undervejs.

I ankommer til Santiago, hvor I bliver budt velkommen af en engelsktalende guide, der kører jer til jeres hotel. Le Reve Boutique Hotel i det charmerende Providencia-kvarter, som er kendt for sine store, skyggefulde boulevarder, grandiøse villaer og lokale byliv med gode barer og restauranter.

XL Chile Santiago Vintage Cerro Santa Lucia Downtown Fountain

Byrundtur i Santiago

Santiago de Chile ligger smukt ved foden af de mægtige Andesbjerge. Byen er luftig med store pladser, smukke grønne parker, haver og Mapocho-floden, der flyder gennem byen.

Dagen begynder med en privat byrundtur til nogle af Santiagos større seværdigheder. Sammen med jeres engelsktalende guide kommer I bl.a. forbi regeringsbygningen og gågaderne i distrikterne Huérfanos og Ahumada, hvor meget af Santiagos kommercielle aktiviteter foregår. Overalt er der udsigt til de snedækkede Andesbjerge og til Jomfru Maria-statuen på toppen af højen Cerro San Cristóbal, der er en del af Parque Metropolitano.

Xl Chile Santiago Le Reve Boutique Hotel Garden

Vingårdsbesøg i Maipo-dalen

Dagsturen indeholder også et spændende besøg på Concha y Toro Winery, der er Chiles førende vinhus inden for Carmenere, Sauvignon Blanc og Chardonnay. Ruten ud af byen følger foden af bjergene, og I får snart de skønne landskaber i Maipo-dalen i sigte. På Concha y Toro vingård venter jer rundvisning og fortællingen om djævelen, Casillero del Diablo, som I selvfølgelig skyller ned med smagsprøver på husets vine.

Xl Argentina Mendoza Province Uspallata Andes Mountain Range Landscape
Xl Argentina Mendoza Province Uspallata Bus Ride Andes Mountain Range

Over Andesbjergene

At krydse Andesbjergene fra Santiago til Mendoza er enestående oplevelse. Straks uden for Santiago begynder stigningen op gennem bjergkæden, der med sine 7.000 km er verdens længste – og med Aconcagua-bjerget som det højeste på den vestlige halvkugle. 

Vejen snor sig op, til I når passet med grænseovergangen mellem Chile og Argentina, og herefter begynder nedkørslen mod Argentinas dale. Snart kører I igennem tunneller, såkaldte gallerier, som er åbne for udkig til siden. I en dyb kløft bruser en flod af sted nede i bunden. Bjergene tårner sig op på begge sider med smukke rødlige, brune og gyldne nuancer. Jo tættere I kommer på Mendoza, jo grønnere bliver landskabet, og så småt kan I ane vinmarkerne. 

Om lidt er i fremme ved Lares de Chacras, der ligger i et grønt og roligt villakvarter i udkanten af Mendoza. Her skal I bo de næste 3 nætter.

Xl Argentina Mendoza Plaza Independencia Independence Square Fountain
Xl Argentina Mondoza Lares De Chacras Restaurant Outdoor
Xl Argentina Mondoza Lares De Chacras Afternoon Tea In Room

Mendoza på egen hånd

Dag 6 er I fri til at udforske Mendoza på egen hånd. Og hvilken dag I har at se frem til. Ingen anden by i Argentina har så mange træer og alléer. Sammen med de store pladser giver det byen en afslappet og hyggelig stemning. På diverse gadehjørner ligger restauranter og vinsmagningssteder, hvor I kan få jeres smagsløg sat på en rejse til den syvende himmel, og endda til en overkommelig pris.

Xl Argentina Mendoza House

Agoncagua Provinspark

Hvis I har mod på en aktiv dag, kan vi også anbefale en dagsudflugt til Agoncagua Provinspark, som I kan tilkøbe hjemmefra eller gennem vores agent på destinationen. Turens højdepunkt er den korte trekkingtur i Agoncagua , hvor jeres vandring foregår med udsigt til sneklædte bjergtinder. Lokalguiden kan berette om de dristige, der bestiger Agoncagua, og I kan nyde jeres medbragte frokost midt i den barske men smukke natur.

XL Argentina Andes Aconcagua Highest Mountain In The Americas Mendoza

I flyver fra Mendoza til Buenos Aires om formiddagen på dag 7. Her bliver I hentet i lufthavnen af jeres guide, der kører jer til Palo Santo, hvor I skal bo i tre nætter.

Velkommen til Buenos Aires

Buenos Aires er med 13 millioner indbyggere en af Sydamerikas største byer, og utvivlsomt en af de mest stemningsfulde. Hvis I har mod på at lære byen bedre at kende, kan I tilkøbe en kort udflugt til nogle af Buenos Aires’ traditionelle caféer og boghandlere. Allerede her får I fornemmelsen af den sofistikerede storby med det sydamerikanske temperament.  

XL Argentina Buenos Aires Plaza Congreso Congress Building Garden
Xl South America. Argentina Buenos Aires Cafe
Xl Argentina Palacio Duhau Park Hyatt Buenos Aires Garden Aerial

Guidet byrundtur i Buenos Aires

Om formiddagen dag 8 skal I på privat byrundtur i Buenos Aires. Noget af turen spadserer I, andre passager tilbagelægger i med byens metro eller offentlige busser. I besøger byens centrale plads, Plaza de la República, og den pragtfulde indkøbsarkade, Galeria Guemes. Overalt støder I på en vidunderligt afvekslende arkitektur fra nedslidte fabriksbygninger til haute couture i klassicistiske palæer, og gadelivet er pulserende og alsidigt.

Turen afrundes i Recoleta-kvarteret med besøg på den smukke kirkegård, hvor bl.a. den tidligere argentinske førstedame Evita Peron er begravet.  

Xl Argentina Buenos Aires Tango Gricel Milonga Club Dance

Må vi byde op til dans?

Resten af dagen er til fri disposition. I kan nemt udforske byen på egen hånd, men I finder ikke nemt en autentisk tangosalon, en milonga. I tilkøbe en aften i milonga hjemmefra, og oplevelsen kommer meget anbefalet. 

XL Uruguay Old Colonial Street In Colonia De Sacramento

Tag en afstikker til Uruguay

Selv om I besøger hele tre lande på denne rejse, har I faktisk mulighed for at opleve endnu et.

På dag 9 kan vi arrangere en dagstur til Colonia del Sacramento, der ligger i Uruguay kun en times sejlads fra Buenos Aires. Kolonitidsbyen er den ældste by i Uruguay og er udråbt som verdensarv af UNESCO. Her værnes der om de smukke bygninger, hvoraf flere stammer tilbage fra grundlæggelsen i 1680. Bemærk, at udflugten skal tilkøbes hjemmefra.

Alternativt kan I fortsætte udforskningen af Buenos Aires på egen hånd.

I bliver kørt til Buenos Aires Lufthavn for at flyve nordpå til byen Puerto de Iguazú nær grænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay. Ved ankomsten bliver I afhentet og kørt til det hyggelige Sanma Hotel, hvor I overnatter de næste to nætter.

Resten af dagen er til fri disposition, og I kan passende kigge jer omkring i byen, hvor udbuddet af restauranter og barer er ganske varieret. I kan også nyde den frodige have på Hotel Saint George, der lokker med pool og et naturskønt miljø omkring badelandskabet. 

XL Brazil Sanma Hotel, Foz Do Iguaçu Pool

Det argentinske Iguazú

Dag 11 oplever I Iguazú fra den argentinske side. I går ad junglestier, gangbroer og trapper og gør stop ved adskillige udsigtspunkter undervejs. Intet mindre end 275 vilde vandfald bruser omkring jer midt i en overdådig regnskov med et farverigt fugleliv, der synger jer i møde fra alle sider. Fra den argentinske side kan I komme helt tæt på vandfaldene. Men det er slet ikke nok til at se sig mæt.

XL Brazil Iguazu Falls National Park Waterfall
XL Brazil Iguazu Falls Bridge Viewpoint
XL Brazil Sanma Hotel, Foz Do Iguaçu People Walking

Brasiliens Iguazú

Derfor skal I også den efterfølgende dag opleve Iguazú fra den brasilianske side, hvor de mange vandfald for alvor folder sig ud i panoramaformat. Her får I en fornemmelse af, hvordan Iguazú-floden vælter ud over klippespalten og skaber smukke søer i bunden af vandfaldene, hvor regnbuer er noget nær obligatoriske indslag.

Slut af på stranden

Efter naturoplevelsen bliver I kørt til Iguazú Lufthavn, og godt 2-3 timer senere kan I skimte Kristusfiguren, inden I lander og sætter kurs mod rejsens sidste hotel, Porto Bay Rio Internacional, der ligger lige ud til den legendariske Copacabana-strand. Velkommen til Rio. 

XL Brazil Rio De Janeiro Aerial View Of Christ Redeemer And Corcovado Mountain

Næste formiddag står i udsigtens navn. I bliver hentet af jeres lokale guide, der tager jer med på en guidet byvandring til de steder i storbyen, der hører til nogle af Rio de Janeiros største oplevelser. I skal besøge den ikoniske Kristusfigur på toppen af byens bedste udsigtspunkt, Corcovado, og siden går turen til Brasiliens fodboldnationalarena og det verdenskendte sambastadion, Sambadromen.

XL Brazil Rio De Janeiro Corcovado Sugar Loaf Mountain
Xl Brazil Rio Portobay Rio Internacional View Pool
Xl Brazil Rio De Janeiro Football Sunset Ipanema Beach Rio De Janeiro

Resten af dag 13 er fritid i Rio de Janeiro. Vi anbefaler en gåtur langs strandene og at tage svævebanen til toppen af Sukkertoppen, det grønne forbjerg, som ligger mellem Coacabana og Botafogo og byder på kabelbane til toppen. Vi kan også arrangere undervisning i brasiliansk madlavning eller et besøg i en favela.

På egen hånd - eller på cykel

Brug dag 14 på stranden, på at slentre gennem Rio de Janeiros gader, eller på cykel. I kan tilkøbe en guidet cykeltur i Rio de Janeiro hjemmefra, og det er en vidunderlig måde at opleve byen i øjenhøjde på. Byen er Sydamerikas mest cykelvenlige, og over tre timer kommer I vidt omkring fra stranden til mondæne liebhaverkvarterer og farverige favelaer.

XL Brazil Rio De Janeiro Beach View

Der er meget, I ikke har set endnu, og hvis I vil, kan vi nemt forlænge jeres ophold i Rio de Janeiro med yderligere et par dage.

Ellers går ture retur mod Danmark ud på eftermiddagen. Det passer med, at I lige kan nå at gøre de sidste indkøb i de små shoppingcentre nær jeres hotel. Eller tilbring formiddagen i idyllisk ro under paranøddetræerne i Rio de Janeiros botaniske have.

I ankommer til Danmark på dag 16.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

Pris per person ved 2 voksne
WEB - Over Andesbjergene til Rio, 14 dage
RejseperiodeDobbeltEnkelt
27.03.25 ‑ 31.12.2544.000‑48.00054.000‑58.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, udflugter mm., der ikke er nævnt under inkluderet

Bemærk

  • Afrejse muligt fra Aalborg, Rønne og Billund mod et tillæg fra kr 700,-
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Brasilien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Brasilien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.