Rejsebrev fra New Zealand

Vi landede i Christchurch, som er beliggende ca. midt på den sydlige ø. Da vi kun er her 10 dage, havde vi begrænset os til turen fra Christchurch på sydøen til Auckland på nordøen, en strækning på ca. 1150 kilometer. Ruten var tilrettelagt med henblik på at se så meget af den storslåede natur som muligt med behørig hensyntagen til vindistrikter og golfbaner.

Vi fik vores bil, en dejlig Mazda 6, udleveret i lufthavnen og havde lovet at afprøve et nyt system kaldet Kruse, som kan installeres i bilen. Systemet er satellitstyret og fortæller dig om alle de ting, du ser på din vej. Det er ret smart! Herudover får du lige det meste af New Zealands historie præsenteret undervejs, så nu ved jeg f. eks. at et skib med danske immigranter ankom til New Zealand i 1772 og nedsatte sig i byen på nordøen, som den dag i dag hedder Dannevirke.

Lejlighed i 2 etager på golfresort

Vi boede først to dage lige uden for Christchurch på et golf resort, som hedder Clearwater. En lejlighed i tre etager udgjorde vor spartanske hjem. Det blev til en runde på deres indbydende golfbane og herudover afslapning med lidt lækkerier fra køkkenet og et par flasker af områdets hvidvin.

Efter således at have akklimatiseret os til solskin og ca. 26 grader i skyggen, gik turen nordpå, hvor vi skulle bo de næste 2 dage midt i Blenheim i vindistriktet Marlborough, som producerer nogle af verdens bedste Sauvignon Blanc hvidvine.

Vi kørte langs østkysten og havde Stillehavet på vores højre side hele vejen og gjorde holdt et par timer ved Kaikoura, hvor hvaler og delfiner boltrer sig i Goose Bay. En virkelig smuk tur, hvor det ene fantastiske landskab afløser det andet.

På fårefarm

Sent på eftermiddagen var vi fremme ved Timara Lodge, som bestyres af ægteparret Sue og Jeremy. Beliggende midt i deres egne vinmarker, hvor de primært producerer sauvignon blanc. Vi fik en privat rundvisning på stedet og smagte på de forskellige vine. Det var lærerigt og således beriget blev det tid til indkvartering i The Garden Room med udsigt over en mere end 10 tønder land store have. Efter en drink var det tid at nyde Jeremy's kogekunst og det var stort. Jeg tror vi tog et par kilo på de to dage!

Vi tog afsked med vinlandet og kørte til Picton, hvorfra vi skulle med katamaranfærgen The Lynx til Wellington på nordøen. Vejrudsigten var ikke den bedste og det begyndte da også at blæse op og regne da vi kørte ombord og det blev først bedre næste formiddag. På trods af det dårlige vejr havde vi en god sejltur gennem Cook Strait og en efterfølgende køretur til vores næste sted, fårestationen Wharekauhau (udtales Forry-ko-ho). Et fantastisk sted hvor jeg sagtens kunne bo en uge! Fantastiske værelser og service og et køkken som skal opleves. Ild i kaminerne og god vin i glassene.

Danske rødder og Lord of the Rings

Videre langs Wairarapa søen og gennem området hvor Lord of The Rings er optaget. Og det er flot. Næste mål var Hawke's Bay, et andet af New Zealands vindistrikter, hvor vi skulle bo i Napier, områdets centrum beliggende ud til Stillehavet. På vejen besøgte vi et sted, hvor de prøver at få bestanden af Kiwis, landets nationalfugl, til at formere sig i lighed med tidligere. Og vi kom gennem Dannevirke, hvor vores tipoldeforældre (1772) udvandrede til for at skabe sig en bedre tilværelse end i Danmark. Det må have været hårdt at få et landbrug op at stå. Først skulle bush og skov ryddes. Et hus skulle bygges, og de lokale indfødte, maurierne, var ikke altid venligtsindede.

I Napier boede vi hos Brenda og Marcus, som ejer The McHardy House. Smukt beliggende med udsigt over Hawkes Bay og med god mad og et velassorteret vinkort.

Fantastiske golf i Napier

Takket været min caddy som i Singapore lufthavn havde set i et golfblad, at der var anlagt en ny golfbane ved Napier, kaldet Cape Kidnappers, havde jeg fået arrangeret en runde på denne simpelthen fantastiske bane, beliggende på klipperne, helt ud til Stillehavet. Hele området er privatejet og drives som landbrug med får og kvæg, og så har de lige anlagt en golfbane! En fantastisk oplevelse som hverken min caddy eller jeg vil glemme.

Lake Taupo

Efter to dage i Napier gik turen videre gennem bjergene og op på højsletten midt på nordøen til Lake Taupo, hvor vi skulle bo hos Victoria og Gary som ejer Lake Taupo Lodge. Fantastisk udsigt over søen, som skulle være berømt for sine ørreder.

Vi checkede ind og begav os straks til den velrenommerede golfbane Warrakei, som er beliggende i skovene umiddelbart udenfor Taupo. En smuk og udfordrende bane. Om eftermiddagen gik vi lidt rundt i byen, nød en kop kaffe på en af de lokale cafe'er. Om aftenen et lækkert måltid mad, tilberedt af kokken, som var fra Sydafrika.

Efter morgenmaden begav vi os torsdag mod Auckland, som skulle være vores sidste stop på New Zealand. En smuk køretur, hvor vi gjorde holdt et par timer ved nogle fantastiske grotter med selvlysende orme, som kunne ses fra en båd, som sejlede rundt inde i grotten. Stort. Vi ankom til Auckland ud på eftermiddagen og skulle bo på et lille hyggeligt sted, kaldet Mollies. Værelset har udsigt ud over havnen og broen, som fører vejen nordpå.

Tilbage til fremtiden i Taihi

I aften flyver vi så til Tahiti, en tur på ca. 5 timer. Men vi passerer jo datolinien (og ækvator for fjerde gang), så vi forlader New Zealand om aftenen 10. december og lander i Tahiti om morgenen den 10. december.! Når vi letter er vi 12 timer foran Danmark og når vi lander, er vi 12 timer efter Danmark. Vi skulle have tilrettelagt det sådan at det var d.24 december, så havde vi fået julegaver 2 dage i træk!!