På jagt efter Simba i Tanzania

Ude blandt løver

Isak på 5 år og Samuel på 6 har talt ned til ferien i Tanzania lige siden jul. “Løvernes Konge” er set utallige gange, og endelig er vi her på savannen med udsigt til gigantiske baobab-træer og flokke af vilde dyr.

“Mor, se, løven har unger. Den lille ligner Simba,” siger Isak, da vi allerede på første dag i Tarangire Nationalpark ser en løvemor spise en ny-nedlagt gnu. To små løveunger får lunser af kød, og besøgene i Zoologisk Have i København blegner pludselig.

Det ene højdepunkt efter det andet

Jublen i LandRoveren vil næsten ingen ende tage, da vi senere også ser tre store hanløver med den velkendte manke ligge og sove i solen. Mens vi observerer dem på få meters afstand, rejser den ene sig dvask og dasker ind i skyggen og lægger sig igen. Samuel holder vejret, mens han suger dagens højdepunkt ind gennem en kikkert.

Der har ellers været mange højdepunkter i de seneste par timer. Vi har set aber lege i de legendariske baobab-træer med metertykke stammer og kaste frugter ned til elefanter. Vi har iagttaget utallige zebraer, gnuer, antiloper og vortesvin bevæge sig rundt blandt hinanden. Og en flok giraffer har imponeret os med deres graciøse gang over sletten. Vi har været så tæt på en stor flok elefanter, at vi næsten kan mærke vindpustene, når de svinger med deres store ører, og vi har gættet på hvem i flokken, der er ældst, ved at studere stødtænder.

Sovende over savannen

Mætte af indtryk ruller vi hjem mod Maramboi Tented Camp midt på eftermiddagen. Solen bager, der er 33 grader i skyggen, og udsigten til pool og kolde øl og vand er dejlig. Vi kører ad hullede jordveje, og på trods af, at vi indimellem hopper gevaldigt op og ned i sæderne, snorksover bilens to yngste passager hele vejen. Jeg sidder med Isak på skødet, som giver nogle gevaldige spjæt fra sig. Der drømmes formentlig om Tanzanias vilde dyr!

I lære som Robin Hood

Samuel spænder buen hårdt og lader som om, at han sigter efter en antilope. Han slipper strengen, og pilen suser gennem luften. “Yeaaaah!” råber hele familien i kor, mens Samuel giver high five til den unge mand, som netop har instrueret ham.

Bushens jægere og samlere

Vi er på besøg hos Hadzabe-stammen langt væk fra civilisationen. 48 km ad ufremkommelig, støvet vej, som vores egen Volkswagen aldrig havde klaret. Sveden løber ned ad ryggen på os, da vi endelig er fremme, og vi tømmer vores flasker for vand, inden vi mødes med en lokal guide.

Sammen med ham går vi ind i bushen for at møde de mennesker, som lever helt isoleret og udelukkende ernærer sig ved at skyde vildt med bue og pil og samle rødder og frugter. Mine tanker flyver tilbage til vores forfædres jæger-samlersamfund for flere tusinde år siden.

Et liv uden vand

Hadzabe-stammen bor i hytter lavet af grene, jord og dyre-ekskrementer som mørtel. Taget er af græs. Der er intet gulv – de sover direkte på jorden på et skind. Her er ingen elektricitet eller vand. De får kun væske gennem de urter og frugter, som de spiser. Selv om de er dygtige jægere, får vi hurtigt en fornemmelse af, at livet her har en del flere udfordringer end dem, vi kæmper med hjemme i Danmark.

Godt med rugbrød i reserve

Inden vi forlader Hadzabe-folkene køber vi en bue og tre pile. Nu skal der øves hjemme på græsplænen i Danmark. Tanken om at der er rugbrød og mælk køleskabet, hvis ikke vi rammer et dyr, er dog ret betryggende.

Oase i kaffeplantagen

Aldrig har boblende vin smagt så godt, som da vi beskidte og trætte ankommer til Kitela Lodge. Vores drenge drikker hurtigt deres juice og løber gennem en smuk åben hall og helt frem til terrassen med udsigt til bjerge dækket af et grønt tæppe af frodige træer.

Ikke mange sekunder senere ligger han og lillebror og øver frø-svømning og laver bomber. Der er kolde colaer på kanten, og jeg minder dem om, hvor heldige de er i forhold til de børn, vi har mødt tidligere på dagen.

Stof til eftertanke

De tænker vist ikke nærmere over det, lige da jeg siger det. Men inden, vi skal sove, siger Isak: “Mor, jeg synes det var synd, at børnene kun havde sådan noget beskidt tøj. De må godt få noget af mit. Kan vi sende det herned?”

Spørgsmålet bliver det sidste, inden han rejser til drømmeland.

Ngorongoro Crater

Vækkeuret ringer tidligt næste dag. Ngorongoro-krateret kalder. Jeg har glædet mig til at opleve dette naturfænomen lige siden vi bookede rejsen for knap et halvt år siden. En eroderet vulkan har skabt et kæmpe krater på 260 kvadratkilometer, hvor mange tusinde dyr lever i bunden.

Midt i storheden

Køreturen ned i krateret er ubeskriveligt. Jeg knipser billeder hver gang bilen laver et nyt sving, men ingen af dem kan gengive den storhed, vi er midt i.

Isak og Samuel er ikke helt så imponerede som os voksne. De leger gæt et dyr og tegner elefanter, geparder og aber i deres malebøger.

Næsehorn, løver og flodheste

De næste par timer nyder vi synet af næsehorn, løver og dovne flodheste. Den øverste del af biltaget bliver løftet op, så små og store fødder kan stå på sæderne og hovederne komme op i det fri og få et fortryllende syn ud over landskabet. Kikkerterne bliver brugt flittigt for at nærstudere dyrene, og videoen til børnehaven slutter med en flodhest, der brøler fra søen.

Fra land til vand

Vores safari har også nået sin slutning. Med masser af vilde oplevelser i bagagen sætter vi kurs mod Ocean Paradise Resort på Zanzibar, hvor vi skifter jagten på de store landdyr ud med jagten på livet under havets overflade.