Easler Island

Podcast

Øjeblikke af Guld: Verden rundt i 7 podcasts

Lyt til vidt forskellige podcasts, der kommer ud til de fjerneste afkroge af verden

At rejse er at drømme. Og i vores podcast-serie “Øjeblikke af Guld” gør vi drømmen til virkelighed direkte i jeres øregange. Vælg mellem 7 spændende rejsepodcasts og bliv ført ud i verdens afkroge.

Kom det meste af verden rundt i selskab med rejseeksperter fra Nyhavn Rejser, der deler ud af de største øjeblikke af guld fra deres egne rejser. På hver af de 7 podcasts deltager også en række udvalgte eksperter, der giver jer ny indsigt og viden om alverdens naturfænomener og folkeslag.

Så læn jer tilbage, tag høretelefonerne på og bliv ført direkte til Stillehavets øde øer, New Zealands fjorde, Afrikas jungle, Malaysias farvestrålende gader eller Orientekspressens elegante kupéer.

Vil I gerne downloade podcasten til senere aflytning, kan I bl.a. gøre dette via iTunes.

Øjeblikke af Guld i Afrika

Del 1
I Rwanda og Uganda kan man komme helt tæt på den majestætiske bjerggorilla, og få muligheden for at se den direkte ind i øjnene. Kom med helt ind i Rwandas regnskov, når Klaus Nolsøe fortæller om sin oplevelse med at stå ansigt til ansigt med det store dyr. Det er lige før, man kan kommunikere med dem og aflæse deres følelser, når man kommer rigtig tæt på.

Medvirkende: Klaus Nolsøe, Nyhavn Rejser. Michael O Jørgensen, Zoofaglig konsulent

Del 2
Hadazabe-stammen der lever i Tanzania i Afrika, har noget af det ældste DNA man kan spore til et menneske. Det er omkring 90.000 år gammelt. Hadazabe-stammen er et jæger/samler folk som lever i og af naturen - langt fra det civiliserede samfund. Kom med på jagt sammen med mænd, kvinder og børn fra Hadazabe-stammen og hør mere om, hvordan deres samfund fungerer.

Medvirkende: Mathias Møller Aarestrup, Nyhavn Rejser. Thea Skaanes, Museumsinspektør og antropolog, UNESCO Samlingerne Moesgaard Museum

Del 3
Naturen kan være barsk i Afrika, hvor kun den stærkeste overlever. Hvert år udspiller der sig en voldsomt scenario i Østafrika ved Mare-floden, hvor gnuer, zebraer og bøfler skal krydse den, i deres søgen efter grønt græs. Nede i floden ligger krokodillerne nærmeste i lag, og venter på, at de mange mulige byttedyr hopper ned i vandet, så de kan æde dem. Det er en inferno af action og en regulær kamp om liv og død. Lyt med når vi krydser Mare-floden.

Medvirkende: Klaus Nolsøe, Nyhavn Rejser. Michael O Jørgensen, Zoofaglig konsulent

Øjeblikke af Guld i Paradis

Del 1
Har du nogensinde drømt om at være helt alene på en øde ø? - Det kan man komme til i Det Indiske ocean. Her er ingen mobiltelefoner, ingen larm, og ingen tid. Kun dig, vandet, sandet og palmerne. Du får hele øen, og måske din partner, for dig selv - en hel dag. Her kan man snorkle, spise og sove hel uforstyrret. Det er cast away og det er noget, som kan berige et parforhold på mange planer.

Medvirkende: Charlotte Frost, Nyhavn Rejser. Jeanett Bonnichsen, Psykolog og direktør I Center for Stress og Trivsel

Del 2
Kom med Peter Møller på dykkertur blandt havskildpadder, hajer fisk i alverdens farver. Svøm med på en følelse af at være meget privilegeret, og ikke mindst følelsen af, at være havnet i Paradis.

Medvirkende: Peter Møller, Nyhavn Rejser. Jeanett Bonnichsen, Psykolog og direktør I Center for Stress og Trivsel

Del 3
Et bryllup på stranden i Mauritius er en helt speciel og unik måde at sige ja til hinanden på. Her er kirkegulvet og alteret erstattet af palmer, bølgeskvulp og sand. Det er mere uformelt end et kirkebryllup, men stadigvæk meget romantisk. Det er fortællingen om, gerne at ville have en unik oplevelse at se tilbage på og mindes.

Medvirkende: Marie Ankjær Øien, Nyhavn Rejser. Jeanett Bonnichsen, Psykolog og direktør I Center for Stress og Trivsel

Øjeblikke af Guld i Sydamerika

Del 1
På gader og stræder i bydelen La Boca i Buenos Aires danser folk tango. Det er ikke unormalt, at man ser en rød kjole svinge rundt i en dans på et tilfældigt gadehjørne. Tangoen opstod i La Boca i begyndelsen af 1800-tallet og vakte en del forargelse, fordi den var så lidenskabelig. Tangoen var en mulighed for immigranter, der kom til Argentina, for at møde en kvinde. I dag er tangoen kommet på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Medvirkende Anne Grandahl Lauridsen, Nyhavn Rejser. Lasse Westh, Nyhavn Rejser. Maria Wärme, Tango musiker. Claudio Vilchez, Argentiner

Del 2 
Man kan ikke ankomme til Rio de Janeiro i Brasilien uden at bemærke, at fodbold er vigtig del af den brasilianske folkesjæl. Over alt spiller de fodbold, ikke mindst på stranden. I den her podcast kommer vi med til et loka opgør imellem Flamingo og Flamenesos på Maracanã stadion. Her er der fest, farver og forrygende fodbold i verdensklasse.

Medvirkende Lasse Westh, Nyhavn Rejser. Søren Colling, tidligere landholdspiller i fodbold

Del 3 
"Jeg mistede helt pusten , første gang jeg så jeg Machu Picchu" - sådan fortæller Anne Grandahl Lauridsen om sit første møde med Inkaernes byggeri fra omkring år 1475 i Perus bjerge. Kom med op til Solporten ved solopgang og mærk solen, der lige så stille varmer dig op. I den rungende stilhed er det lige før, du kan se inkaerne gå rundt i dalen. Det skal opleves.

Medvirkende: Anne Grandahl Lauridsen, Nyhavn Rejser og Inge Schjellerup, dr.fil. projektseniorforsker i antropologi og arkæologi tilknyttet den Etnografiske Samling på Nationalmuseet

Øjeblikke af Guld Down Under

Del 1
Kom med til Bruny Island på Tasmanien og få nogle af de bedste østers i verden. I den her podcast kommer vi med ud på Tasmaniens karakteristiske røde klippefremspring, der munder ud i havet. Her kan man spise østers, der lige er kommet op fra havet. Det er østers på 1. klasse.

Medvirkende: Steen Grosen Andersen, Nyhavn Rejser, Jens Soelberg, Museum curator, phd og Helle Brøndum Carlsen. Ernæringsekspert og kok

Del 2 
Definer er et meget elskeligt og legesygt dyr. På New Zealand kan man svømme rundt blandt det venlige dyr og opleve delfiner i deres rette element. Det forgår ved Queen Charlot fjorden. Tag våddragt, svømmefødder og maske på og spring i vandet og få en oplevelse for livet sammen med Flippers venner.

Medvirkende: Per Storm, Nyhavn Rejser, Carl Kinze, Zoolog

Del 3
Kom med til verdens ende, som ligger ved Laka Wanaka på New Zealand. Det er her, man har optaget mange scener i filmene om Ringenes Herre. Ved Lake Wanaka møder vi Chris O'Reily- eller bare Wanaka Chris, som han kaldes. Sammenligningen med Crocodile Dundee er nærliggende. Ombord på hans båd, sejler vi ud til Mou Wahu Island, som giver et indblik i hvordan New Zealand så ud før både Maorier og europæere ankom til øen. Øen er et fredet naturreservat, hvor der bl.a. lever den helt særlige buff weka-fugl, som ikke kan flyve.

Medvirkende: Per Storm, Nyhavn Rejser, Chris O"Reily, Wanaka Chris

Øjeblikke af Guld i Asien

Del 1
Verdens største øgle, komodovaranen, lever i Indonesien. Kom med på tur blandt komodovaranerne hvor den eneste der adskiller os fra dem, er en lang træpind og almindelig sund fornuft. På samme tur skal vi også se Manta -Rays og flyvende hunde, der kommer frem ved mørkets frembrud.

Medvirkende: Mette Sikla Nielsen, Nyhavn Rejser. Michael O Jørgensen, Zoofaglig konsulent

Del 2
På Sri Lanka ligger Sigiriya klippen, der er på UNESCOs verdensarvliste. Området omkring klippen er noget af det smukkeste, man kan se i hele Asien. Her er små haver, vandreservoirer og pools. Klippen blev i sin tid brugt som fæstning for kongen på Sri Lanka . Kom med op afd de 1200 trin til toppen og hør om stedets blodige fortid.

Medvirkende: Mette Sikla Nielsen, Nyhavn Rejser.

Del 3
George Town på Panang i Malaysia er et mikrokosmos af hele verden. Her lever kristne., muslimer, hinduer og buddhister side om side. Byen er et blandingsprodukt af mange forskellige kulturer og det afspejler sig især den mad, der laves her. Kom med på en guidet tur i George Town, hvor gamle købmandsbutikker, street art og gadekøkkener fylder godt op i gadebilledet.

Medvirkende: Maja Jeziorski Nielsen, Nyhavn Rejser. Christian Franklin Svensson, Ph.d. Adjunkt / Assistant professor på Aalborg Universitet.

Øjeblikke af Guld i Nordamerika

Del 1
Kom med ud i Nordamerika og Canadas smukke natur. Vi sadler op og rider ud imod solnedgangen i en luft, der er så krystalklar, at man næste kan skære sig på den. Her kan man opleve Grizzly-bjørnen fange laks i floden, inden den går i vinterhi og beundre et landskab, der er så smukt og imponerende, at en dansk forfatter måtte skrive digte om det.

Medvirkende: Steen Grosen Andersen, Nyhavn Rejser. Pia Tafdrup, digter og forfatter

Del 2
På Hawaii kan man dykke ned på havets bund og se the pacific manta ray, på dansk kendt som djævlerokken, svømme mod overfladen. Det et ton tunge og seks meter lange dyr er en imponerende skabning, der kan springe en meter op over havets overflade for så at lande med et kæmpe plask igen. Dyk med ned under overfladen, og oplev en forunderlig verden i Stillehavet.

Medvirkende: Lars Mørk, Nyhavn Rejser. Michael O Jørgensen. Zoofaglig konsulent.

Øjeblikke af Guld i Europa

Del 1
Kom med op til Kiruna, der ligger i den svenske del af Lapland, nord for polarcirklen. Her bliver der hver vinter opført et ice hotel, med en konstant temperatur på minus 5 grader. Det er et anderledes hotel, og det samme er de oplevelser, man kan få deroppe. Her er der nemlig rigtigt gode muligheder for at opleve det magiske og fascinerende fænomen, nordlys. Man kan finde mange fantastiske fortællinger fra folk, der bor under nordlys-ovalen. Ofte er fænomenet forbundet med noget guddommeligt, hvilken man godt kan forstå.

Medvirkende: Birgitte Christensen, Nyhavn Rejser. Anna Naemi Willer fra DTU

Del 2
Den 4. november 1883 kørte det første tog under navnet Orientekspressen ud fra banegården i Paris. 134 år senere kører toget endnu. Kom med en tur fra Paris til Venedig på det legendariske og vel nok mest berømte tog i verden. Toget har igennem tiderne transporteret både kongelige, adelige, skuespiller, generaler, morder og agenter. Toget danner også rammen for filmen Mord I Orientekspressen, hvor Agatha Christie berømte mesterdetektiv Hercule Poirot skal bruge de små grå hjerneceller for at opklare et mord. Kom med på en på alle måder overvældende rejse.

Medvirkende: Birgitte Christensen, Nyhavn Rejser. Claus Hagen Petersen, journalist og historiker.

Del 3
Det siges at flamenco-musikken opstod i Sevilla. I den her podcast tager vi til byen hvor man kan opleve den spanske musik, på baren, til bryllupper og i kirker. Der findes et udtryk inden for flamenco- musik for, hvornår det hele går op i en højere enhed imellem musikerne og danserne. Det kaldes for El Duende og det er dén vi forsøger at indkapsle her. Lyt med og lad dig forføre at Flamenco.

Medvirkende: Jens-Christian Jensen. Nyhavn Rejser. Poul Jacek Knudsen, Flamenco musiker og guitarist.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.