Guide
Nytårsaften i Sydney
Verdens mest spektakulære fyrværkeri
Nytår og især nytårsaften er noget helt specielt og i særdeleshed i Sydney. Her danner Sydney Harbour Bridge baggrund for et af verdens mest spektakulære fyrværkerier, og der er ovenikøbet to: ét kl. 21.00 og the big bang kl. 24.00. Kombiner oplevelsen med vidunderlige La Bohème i operaen.
Ved siden af Sydney Harbour Bridge ligger Sydney Opera House, hvor I har mulighed for en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Her kan I nemlig opleve fyrværkeriet i ro og mag.
Kombinér en forestilling i et af verdens mest ikoniske bygningsværker med uhindret udsigt til det fantastiske fyrværkeri. Naturligvis med et glas champagne i hånden, når klokken slår midnat.
Vidunderlige La Bohème i Sydney Opera House
Dernæst ca. kl. 22.30 er der champagne og canapéer på balkonen med udsigt til Sydney Harbour Bridge og det imponerende fyrværkeri. Og da det jo er sommer i Sydney, bliver der her ikke brug for at bryde ud i "Så kold den lille hånd er"
Pris pr. person kr. 3.325 baseret på bedste ledige sæde på ”C-Res”. Forestillingen begynder kl. 19.45.
Gallakoncert i operaen
I kan også vælge en operakoncert med det bedste fra de mest populære operaer med arier og passager af blandt andet Verdi, Rossini, Puccini med flere. Efter forestillingen, ca. kl. 22.30 er der champagne og canapéer på balkonen. I er klar til det spektakulære fyrværkeri.
Pris pr. person kr. 3.450 baseret på bedste ledige sæde på ”C-Res”. Forestillingen er i den store koncertsal og begynder kl. 19.45.
Middag inden forestillingen
Skal aftenen være helt perfekt? Nyd en nytårsmiddag med udsigt over Sydney Harbour. Menuen ledsages naturligvis af nøje afstemte vine, hentet fra de bedste hylder i Australien. Pris pr. person kr. 1.995,- Arrangementet begynder kl. 17.30.
Alle ovenstående priser er per person. Bemærk at begge forestillinger er meget populære og derfor bliver hurtigt udsolgt.
Ring og bestil
Ring til os på 78 760 201 og bestil et nytårsarrangement i Sydney.
Ovenstående tilbydes kun i forbindelse med en af vores rundrejser i Australien.
Vi skræddersyer jeres rejse til Australien
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.