Lige før verden ender – et vandreeventyr i Patagonien

Min kollega Lasse har altid sagt, at et vandreeventyr i Patagonien lige ville være noget for mig og min kæreste Henrik. Han fortalte os om nationalparkerne syd for Andesbjergene i Argentina og Chile. Og viste os fotos af så rå, smuk og uberørt natur, at vi kunne mærke, hvordan oplevelserne trak i os. Der var ingen vej tilbage. Der måtte vi hen!

Få måneder senere var vandrestøvlerne og den helt store kameralinse pakket, og så drog vi ellers af sted mod verdens ende.

Fra tangoens til klatrenes by

Det hele starter i tangoens by, Buenos Aires i Argentina. Her nyder vi gode bøffer og udforsker de farverige gader, før vandreeventyret for alvor begynder i bjerglandsbyen El Chaltén. Byen ligger i den nordlige del af Parque Nacional Los Glaciares med det ikoniske Fitzroy-bjerg, som lokker vandre- og klatreentusiaster til fra hele verden.

Bus gennem ødemarken

Næste morgen går vi om bord på bussen, som skal bringe os og resten af gruppen på i alt 16 personer fra a til b på hele rejsen. Tanken om lange busture kan nok skræmme de fleste, men Patagonien er så smuk, at det føles befriende at have hænderne fri af rattet og mulighed for at nyde udsigten til fulde.

Vejene snor sig endeløst gennem landskabet af argentinske stepper uden tegn på civilisation i miles omkreds. Bare veje, natur og et par græssende guanakoer i ny og næ. De tilhører kamelfamilien, men ligner ikke ligefrem kameler. Til gengæld er de ligeså hårdføre, og det er nok derfor, de trives netop her.

Vandretur til Fitzroy

Vel ude af bussen begiver vi os mod gletsjersøen Laguna de Los Tres, der har Fitzroy som baggrund. Vi går ad gode stier, humøret er højt og alle får sludret på kryds og tværs i gruppen. Det sidste stykke er dog ret stejlt, så det kræver gode lunger at sludre og gå samtidig.

Lettere forpustede når vi frem til søen, der trods tåge er et imponerende syn. På en skyfri dag havde det været endnu vildere med udsigt til Fitzroys granitspir, men vejret er lunefuldt på disse kanter. Det ene øjeblik er der høj solskin. Det næste øjeblik er det regn- eller snevejr…

Tæt på Perito Moreno-gletsjeren

Med gårsdagens 22 kilometer i benene er det rart at sætte sig til rette i bussen. Vi har kurs mod byen El Calafate på bredden af Lago Argentino-søen, der gemmer på rejsens næste højdepunkt: Verdens største indlandsgletsjer, Perito Moreno.

Kan du sige “wow”?

En båd tager os så tæt på gletsjeren, at vi kan mærke dens kulde og høre, hvordan den knager og brager. Flere steder knækker store is-stykker af og starter en lavine af bølger. Alle står klar med mobiler og kameraer, og det ene ”wow” efter det andet lyder fra tilskuerne. Her er de helt store naturkræfter på spil, og du kan skyde perfekte fotos med lukkede øjne.

Over grænsen fra Argentina til Chile

Fra Argentina kører vi nu mod grænsen til Chile, hvor vi igen tilbagelægger den ene kilometer efter den anden i øde natur. Det burde derfor heller ikke komme som en overraskelse, at registreringen af hvem, der krydser grænsen, foregår i et hus, som minder om noget fra en cowboyfilm. Midt ude på prærien.

Bedst som vi står i kø til at få det gyldne stempel, går strømmen. Kommer igen. Og går … Sådan fortsætter det to timers tid. Så vi bevæbner os med tålmodighed og glæder os over at bo i København, hvor strøm i hvert fald ikke er en mangelvare.

Torres del Paine eller Towers of Pain?

Vi overnatter i telt under Patagoniens stjerner og blandt dramatiske granitbjerge i den UNESCO-beskyttede nationalpark Torres del Paine. Nationalparken er opkaldt efter Torres del Paine-bjerget med sine tre spidse tårne, og det er der, vi skal hen i morgen. Altså tættere på.

Tidligt op, på med vandrestøvlerne og af sted går det gennem det ene fantastiske natursceneri efter det andet. Inden dagen er omme har vi 20 kilometer i benene, og det kan mærkes, så vi omdøber Torres del Paine til ”Towers of Pain”.

Valle Francés – asketræernes dal

Torres del Paine nationalpark er næsten 2000 km2 stor, så der er masser af hjørner og afkroge at udforske. Rustikke bjergtinder titter frem mellem isblå smeltevandssøer, vildfarne vandfald, gletsjere og sletter, men i området Valle Francés er naturen helt sin egen.

Francés-floden strømmer gennem dalen, og flere steder går vi på stier, der er som alléer med askehvide træer. Tankerne ledes mod Mordor i Ringenes Herre, men historien er langt fra så eventyrlig. Træerne ser nemlig sådan ud, fordi én engang satte ild til sit toiletpapir og startede en større skovbrand. Oh well, lesson learned. Her tager du alt dit skrald med dig!

Fællesskabet i gruppen betyder alt

De næste par dage skifter vi vandrestøvlerne ud med almindeligt fodtøj og sejler bl.a. ved verdens ende syd for Ushuaia. Vi har fotos nok med hjem til at fylde hele reolen i stuen med sprudlende album. Men det, der har betydet mest, er gruppen, vi har rejst med. Vi så jo egentlig det samme, men kunne hver aften dele forskellige minder fra dagen og fik et fantastisk sammenhold.