Beretning
Sydamerikas natur safari: Sæler, pingviner & hvaler!
Bådturen fra Ushuaia i det sydligste Patagonien byder på pingviner, sæler, søløver og albatrosser. Men hovedattraktionen viser sig at være et dyr, vi slet ikke havde forventet at se.
Følg med journalist Henrik Ploug på eventyr i katamaran med kurs mod øen Martillo i Beaglekanalen syd for Ushuaia – også kaldet “verdens ende”.
Alene i ødemarken
Vi kører ad lange, øde veje omgivet af natur. Den argentinske slette strækker sig uendeligt mod de fjerne bjerge kun forstyrret af vejen og enkelte græssende guanakoer.
Sådan har landskabet set ud i tusindvis af år, og det slår mig, hvordan jeg har vænnet mig så meget til civilisationen, at det er en aha-oplevelse, når den pludselig ikke er der.
“Hundredevis af kilometer uden et hus. Det har jeg aldrig oplevet før.”
Verdens sydligste by
Vi når frem til Ushuaia – verdens sydligste by. Eller det vil sige, Puerto Williams ligger godt nok lidt sydligere, men med sine sølle 3000 indbyggere tæller den ikke som en rigtig by.
Ushuaia derimod har 71.000 indbyggere, og det er en by, man regner med. Det er da også herfra de fleste ekspeditioner til Sydpolen starter.
En tur, de færreste kan prale af
Jeg skal selv på en ekspedition. Dog ikke til Sydpolen, selvom det faktisk er en reel mulighed. Det koster omkring 3.500 dollar – den slags penge er jeg alligevel for nærig til at bruge.
Selvom det kunne være ret cool – bogstaveligt talt – at komme hjem og fortælle, at jeg har været på Antarktis. Det er der ikke mange, der kan prale af!
Duften af saltvand
Jeg kan mærke havgusen i ansigtet og duften af saltvand og tang i næsen. Dækket skråner udad mod rælingen. Hvis man taber sin smartphone, vil den rutche ud i havet. Så alle holder krampagtigt på mobilen, imens de tager billeder af havet, bjergene og de store fugle, som kredser om båden.
Bevæbnet med zooms
En dreng på omkring fem år løber frem og tilbage og skyder fugle med et usynligt maskingevær. Hvis han snubler, vil han nok også rutche ud mod rælingen, men han er alligevel lidt for stor til at falde overbord.
Mange af passagererne er også bevæbnet til tænderne. De står med deres spejlreflekskameraer og store objektiver, som kan skyde små dyr på lang afstand.
Tre kilo spejlrefleks
I vores gruppe har vi Mike fra Canada. Hele turen har han slæbt rundt på tre kilo spejlrefleks med Canons karakteristiske hvide L-objektiv beregnet for professionelle fotografer. Han bliver dog overgået af en anden turist, som har et endnu længere objektiv på sit kamera.
Hvem kan få det bedste skud?
Men selv med en smartphone kan man tage gode billeder. Naturen er gavmild og næsten lige meget, hvor man peger hen, er der et smukt sceneri. Der går dog hurtig sport i at fange de store albatrosser, som slår smut hen over havoverfladen. Hvem kan få et skud, hvor fuglens vinger laver skumsprøjt?
Snydepingviner
Efter kun en halv times sejlads er vi allerede fremme ved pingvinerne. Tror jeg. Det viser sig dog at være snydepingviner – eller “cormorants”, som vores kompetente guide kalder dem. Skarver.
“De ligner godt nok pingviner, men tilhører pelikanfamilien. Hvad ved jeg om fugle?”
Hård konkurrence om fotopladserne
Lidt senere ankommer vi til en lille ø med flere hundrede sæler og søløver. Om det er sælerne eller søløverne, der grynter, ved jeg ikke, men de laver et pænt spektakel. Folk står på nakken af hinanden, og der er hård konkurrence om de bedste fotopladser.
Selv på en af de mindre gode pladser er der garanti for gode skud. Båden kredser omkring øen, indtil alle har fået, hvad de er kommet for.
Skibsforlis og barbiedukker
Senere sejler vi forbi et lille fyrtårn. Tårnet står på en ø, som ikke er meget større end tårnets fodaftryk. Måske var lyset slukket den 1. april 1912? Eller også fandtes tårnet ikke dengang? I hvert fald stødte skibet Sarmiento på grund den dag.
Det kan man læse, hvis man besøger Ushuaias søfartsmuseum. Museet ligger i byens tidligere fængsel, og fængslet huser også et museum for Sydpolen, et museum om fængslet – og et museum om dukker! Blandt andet en samling af barbiedukker. Der er noget for enhver smag – også for dem uden.
Et rustens skrog
Vi kommer forbi Sarmientos rustne skrog. Det ligger cirka 100 meter fra land. Efter skibet stødte på grund og ødelagde skroget, lykkedes det kaptajnen at sejle så tæt på land, at passagererne slap levende fra forliset. Heldigt for dem. Og heldigt for os, som nu får endnu en mulighed for at tage nogle billeder af skroget.
Pingviner i fri dressur
Så når vi endelige frem. Allerede ude på havet kan vi se tusindvis af pingviner – og høre dem: De laver et frygteligt spektakel! Katamaranen sejler helt op og lægger sig på stranden som en hvalros af metal.
Alle passagererne stimler sammen i skibets stævn. Vi er cirka to meter fra de nærmeste pingviner. Men de er overalt. Fantastisk!
At få et godt billede er som at skyde fisk i en spand vand.
Er det en kongepingvin?
Der er to pingvinarter på øen. Kongepingvinen og magellanpingvinen. Det er ikke noget, jeg ved. Det er noget, jeg har fået fortalt. Men imponerende er det at se pingvinerne i fri dressur.
“Her kan Københavns Zoo godt pakke sammen.”
Noget af en overraskelse!
Men så er det, at det forunderlige sker. Uroen spreder sig i selskabet. Der er ved at ske noget, som ingen havde regnet med. Op af havet sprøjter en fem meter høj vandstråle.
Ryggen af en stor hval kommer til syne. Den bryder vandskorpen og slanger sig op og ned igennem vandet. Så dukker endnu en hval op. De enorme dyr er kun tyve meter fra skibet, og de fotoglade passagerer er ekstatiske. Det her var ikke med i programmet!
Pukkelhvaler på åbent hav
Men ligeså pludseligt hvalerne dukker op, ligeså hurtigt forsvinder de igen. Deres enorme bagfinner vinker farvel, inden de dykker nedad på flere hundrede meters dybde. Det er pukkelhvaler, får jeg at vide af en sagkyndig passager. Alle står og spejder ud over havoverfladen. Stemningen er elektrisk. Der går fem minutter. Der går ti. Så gentager scenariet sig.
Selvom jeg egentlig ikke er den store naturfotograf, kan jeg ikke lade være med at blive revet med.
“Det er så enestående, det vi oplever. Tænk at se en levende hval på åbent hav!”
30 tons prust
Pukkelhvalerne er cirka 15 meter lange og vejer omkring 30 ton. Det er et enormt dyr. Man kan høre det på de prust den kommer med, når den ånder ud og sender sin vandstråle i vejret.
Der er store kræfter på spil. Jeg var ikke forberedt på det, men jeg helt på røven over den her naturoplevelse.
Et gyldent øjeblik
Hvalerne kommer tilbage tre-fire gange. Så forsvinder de. Alle har fået gode billeder. Men der er alligevel nogle, som har været mere heldige end andre. Cathrine fra Tyskland har taget en lille video på 25 sekunder, som stikker alle de andre billeder. Den er optaget på en iPhone og bliver delt flittigt med airdrop. Nu har alle fra gruppen fået den.
Den blege måne
Da vi kommer hjem fra turen, har vores uforlignelige guide, Marina, bestilt pizzaer. Vi sætter os op på øverste sal på hotellet, hvor der er udsigt over havnen og en klar fuldmåne. Fotoentusiasterne overvejer, om de skal tage et billede af månen. Men ved siden af det, vi allerede har oplevet, blegner månens skær.
Vi skåler i stedet i øl, imens vi guffer pizza og fortæller historier fra den begivenhedsrige dag.
Hvaler slår rallybiler
Glyn fra England viser nogle videoer, som er optaget med en GoPro fra en rallybil. Han er professionel rallykører. Havde det været en anden dag, ville han have været selskabets midtpunkt. Men i dag er han ikke så interessant. Hvaler slår rallybiler.
Vil du også på hvalsafari ved Ushuaia i det sydligste Patagonien? Læs alt om rejsen adventure i Argentina og Chile til verdens ende her.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
