To fænomenale attraktioner i hver sin ende af forlystelsesskalaen, som nemt kan kombineres på en bilferie i det fantastiske USA. Og udflugter, hvor I i bogstaveligste forstand er højt hævet over det sædvanlige.
Las Vegas!
Opstået af ingenting. Midt i ørkenen ligger denne glitrende, gale spilleby. I Las Vegas er det natten, som regerer med sine enorme spillecasinoer, shows og natklubber. Her kan I vinde eller tabe alt. Blive gift døgnet rundt.
I kan opleve shows hele tiden, og ofte er der store koncerter med kendte stjerner. Men Las Vegas er ikke kun for de spilleglade, byen også er særdeles familievenlig med Disneyworld-præg og underholdning for enhver smag uanset alder og interesse.
Grand Canyon!
En af Nordamerikas helt store attraktioner og samtidig et af verdens største naturvidundere. Grand Canyon skal opleves – det er så stort og storslået, at det er svært at beskrive.
Udflugter med fly eller helikopter til f.eks. en glasbro i 1200 meters højde!
Hvis I har begrænset tid eller, ikke har mulighed for at overnatte ved nationalparkerne, eller måske bare ikke har lyst til at køre selv, er her alle tiders mulighed for alligevel at opleve de storslåede nationalparker.
Vi kan tilbyde et stort udvalg af udflugter fra Las Vegas til både South Rim og West Rim i Grand Canyon, Monument Valley samt Antelope Canyon og Rainbow Bridge ved Page med fly eller helikopter (kun Grand Canyon).
Forhør jer om de mange spændende udflugter og lad os hjælpe jer med at finde den der bedst dækker jeres behov.
Grand Voyager, oplev Grand Canyon West med fly, helikopter, båd og bus
I bliver hentet på hotellet og flyver med en 19 passagerers Vistaliner til Grand Canyon West. Herfra går turen videre med helikopter ned til bunden af Grand Canyon, hvor en lille båd venter på at sejle jer en tur op ad Colorado-floden.
Vel oppe på West Rim igen kører en bus i fast rutefart mellem flere udsigtspunkter, og I kan stå af og på, som det passer jer.
Et af stoppene er Eagle Point, hvor I kan udfordre højdeskrækken med en tur ud på Skywalk. En Glasbro i 1200 meters højde med frit kig ned til floden. Turen tager ca. 7 timer, fra I bliver hentet på jeres hotel til I er tilbage på hotellet igen. Al transport og en let frokost er inkluderet.
Vores foretrukne hoteller i Las Vegas og Grand Canyon:
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.