Beretning
De dødes dag i Mexico
Rejsebrev fra Mexico
Eva Kofoed-Hansen har været på rejse til Mexico på De Dødes Dag. Læs hendes dejlige rejsebrev fra en betagende hyldest til livet.
Kære rejselystne fælle!
Har du også svært ved at komme igennem novembers mørke og klamme måned? Så er der mulighed for at vende tristessen om til en "fiesta"!
Magiske Mexico
Jeg havde i mange år haft lyst til at opleve Magiske Mexico - dels den storslåede gamle indianerkultur, dels "De Dødes Dag" omkring 1. november. Det blev så i år!
Vi var en gruppe på 11 personer, med Diego Lara Manrigue ved roret. Fantastisk guide med ildsjæl og stor viden - og uden at jage med os på udflugterne (... er der noget mere irriterende end at skulle hænge i klokken, når man skal se en udsigt, en kirke e.l.? "...vi mødes ved bilen, når I har set hvad I vil se").
Palenque, Monte Alban, Oxaca...
Det trak vand i øjnene at se smukke, grønne Palenque! Endelig at kunne stå foran maya´ernes "Inskriptionernes Tempel" - indhyllet i dis & tåge og evig storhed!
Eller den bjergtagende udsigt oppe fra Monte Alban/"Det Hvide Bjerg" ved Oaxaca. Eller sejlturen gennem Sumidero-kløften.
Masser af kultur. Vi stod tidligt op hver morgen for at nå det hele ... Og jeg lover, man kommer rig & mæt hjem af indtryk!!
Hvis man er så snedig at rejse omkring 1. november, har man mulighed for at opleve "de dødes dag".
En hyldest til de afdøde og livet
I vores kultur forbinder vi gerne død med uhygge og frygt, halloween-spøgelser, og hvad ved jeg.
I Mexico har man tradition for at vende det halvtomme glas om til at være halvfyldt. Dels gennem deres præ-hispaniske kultur, dels gennem spaniernes katolske islæt, har man gjort sig fortrolig med døden ... og gjort det til en fest, der udleves omkring 1. november.
Det er ikke en hyldest til døden; men en hyldest til de kære afdøde. Ikke bygget på frygt; men på kærlighed. Faktisk en hyldest til livet!
Eller sagt med den mexicanske forfatter og nobelpristager Octavio Paz`s ord: "Døden er ikke den naturlige afslutning på livet; men en fase i et uendeligt kredsløb" ... så lad os komme med på en rejse, hvor vi fester for/med de mistede kære, i stedet for at græde og sørge og være ensomme. (Hallelujaah ...)
De 4 elementer i alteret
Først laver man et alter! Et på kirkegården, og gerne et derhjemme. 4 vigtige elementer indgår i alteret: luft - ild - jord – vand (luft i form af blafrende silkepapir - ild i form af brændende lys - jord i form af brød og salt - vand i form af: et glas vand).
For at lokke de døde til pynter man op med duftende cempasúchil, en tagetes-blomst i gul-orange farver (50 arter i Mexico) og tænder måske lidt røgelse. Og så kan der ellers diskes op med mad og delikatesser, som de afdøde holdt af.
Foruden frugt, chokolade og sukker ... gerne formet som kranier, knogler, kister, kors. Ingen smalle steder hér.
Alteret er et festfyrværkeri i farver, dufte, fantasi - måske lidt af ungernes legetøj, måske bruges en citronpresser som hat, måske en computermus ...
Skeletdamen La Catrina
Døden bliver personificeret i figuren "la Catrina", et højt, festklædt, smilende "overklasse-løg", en farverig skelet-dame, skabt af den mexicanske satiriske tegner José Guadalupe Posada i slutningen af 1800-tallet ... la Catrina gerne med smøger og en mezcal - eller hvad man nu finder for godt.
Hun står på balkoner, i butikker, i huse og haver og ta´r imod os med sit største papmaché-grin. Hendes mand, "el Catrin", gerne med høj hat og høj cigarføring.
Dansende skeletter
Vores lille Mexico Magi-gruppe var i dagene omkring 1. november i Oaxaca. Om aftenen slentrede jeg med Ruth ned forbi den lokale plads, zocalo'en, hvor der var onsdags-dansant. De fleste dansende var klædt på som skeletter, som Catrina'er & Catrin'er; en enkelt som Mae West.
Oppe på 1. salen i en fin restaurant, hørte vi "Gipsy Kings" udsat for mariachi-musikeres livlige fortolkning ... pludselig dansede jeg en flamenco-rumba, éhe!
Nede på pladsen igen; det ene optog efter det andet af skelet-børn, klovne, blomsterfigurer, hornorkestre ... gerne pivfalsk og udenfor rytme - det rene, glade anarki.
Næste dag var vi først kulturelle, og fik set Monte Alban-bjerget og Oaxaca's bymuseum og chokoladefremstilling hos "Mayordomo". Dernæst gav vort fine hotel middag (!).
Lys og mildhed på kirkegården
Nyhavn Rejser & guide Diego havde nu, udenfor program, arrangeret en tur ud til den lokale panteón/kirkegård:
Vi valfartede derud i sneglefart i vores Mercedes-Sprinter; 1000-vis af mexicanere havde jo samme ide. Derude stavrede vi rundt mellem festglade familier på gravene, oplyst af 1000 levende lys, blomster, mad, musik og sang. En stor stemning af mildhed!
Jamen-jamen! Jeg har tidligere oplevet "de dødes dag" i Spanien; men dette var dog ypperligt!! For nogle i gruppen var det vist meget grænseoverskridende; men på den positive måde. Tænk, at man kan hygge sig på en kirkegård! Tænk, at døden kan gøres til noget glædeligt!
Nåede dog lige at skvatte over et jernkors på kirkegården - det er svært at se både nedad og opad og henad på én gang, og så i mørke ... men det skrabede knæ er da bare blevet transformeret til en kær souvenir, "Ha! Jeg er i live ..."
Sølvbyen i Taxco
Dagen efter var vi i sølvbyen Taxco - og så sku' gruppen ellers hjem.
Jeg havde forlænget min rejse med 3 ekstra dage i Mexico City - dels for at få det heeele med af "de dødes dag", dels for også at se malerinden Frida Kahlo's "Casa Azul"/Det blå Hus, som i dag er museum. Dét kan jeg på det varmeste anbefale andre Magiske Mexico-farere at gøre!
Dels får man tid til at "komme sig" ovenpå rundrejsen - sidde og summe ude i sin lille have! - og hér vil jeg rigtig gerne anbefale mit "hotel", eller rettere: en smuk gammel villa, som kun har 3 gæsteværelser, i den ligeså smukke og rolige bydel Coyoacán (15 min. gang fra Fridas museum).Huset hedder poetisk "La Casita con el Patio Verde"/Det lille hus med den grønne Have - og Nyhavn var søde at hjælpe med at reservere! Tak, Pernille!
Jeg tror på, at der er et liv efter døden
Udover at summe i haven, fik jeg købt mig fattig i sukkerkranier og papmaché-skeletter og alterfigurer på det lokale marked i Coyoacán. Samt set flere altre og flere døde-optog. Samt spist lækkerier på "Los Danzantes" på Plaza Hidalgo ... og taget 1000 fotos ...
Må jeg slutte min begejstring af over Mexico, med vores hjemlige journalist Habakuk's gode ord: "Jeg tror på, at der er et liv før døden"
Bedste rejsehilsner
Eva Kofod-Hansen
Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.