XL Argentina Patagonia Mount Fitz Roy, Los Glaciares National Park

Beretning

Bryd Ud af Hverdagen: Australien, Argentina, New Zealand

Hvornår har du sidst været alene? Sådan rigtig alene? Hvor stilheden bruser, og hovedet tømmes komplet for tanker, og alting kun eksisterer i nuet? Tag med på en eventyrlig rejse langt fra alfarvej. Helt derude, hvor kragerne for længst er vendt om. Hvor du er helt alene med dine sanser.

XL Australia Bruny Island Couple On Beach Sea Walk
XL Australia Bruny Island Cape Bruny Lighthouse Within South Bruny Island National Park
XL Australia Bruny Island Food People Picnic Cheese Mussels

Bruny Island, Australien

Sollyset flimrer i alfeagtige guldtråde akkompagneret af en enlig ørns hårrejsende skrig. Du skuer ud over det uendelige Southern Ocean. Svømmer du langt nok, havner du i Antarktis.

Men for nu bliver du i vandkanten. Hos en koloni af verdens bedste østers, der er glatte og saftige mellem dine hænder og skylles ned med perlende bobler. Det er livet på Bruny Island. Og det er ikke dårligt.

Peaks Of Fitz Roy Mountain

Patagonien, Argentina

Patagoniens endeløse vidder er grønne og gule og røde og blå med is på toppen som kransekageglasur på en nytårsmorgen.

Og midt i det hele er du, det eneste, der bevæger sig under solen. Skridt for skridt og hyl for hyl.

“Her hyler vinden i ørerne, og civilisationen er kun et svagt minde. Bjergenes forrevne tinder kæmper en ulige kamp mod himlens enevældige kongedømme, fangarmene frosset fast i tid og rum.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver
Xl New Zealand Milford Sound Boat Cruise Sailing Real Journeys

Milford Sound, New Zealand

Spøgelsestynde skyer og ren havluft er klemt inde mellem de stejle klippesider, hvor vildfarne vandfald hist og her bryder de grågrønne flader som sølvstrenge på en harpe.

Saltet river i kinderne, og lungerne udvider sig, som er det første gang i årevis, de rigtig får lov at folde sig ud. Det er ren renselse. For krop og sjæl. Så trækker skyerne sig sammen, og I vender ansigtet mod himlen.

Tænk, at støvregn kan føles så godt på Milford Sound, Sydøen i New Zealand.

XL Peru Amazon Boat In Tambopata National Park
XL Peru Amazon Victoria Regia Largest Lily Pad World Rain Forest Near Iquitos
XL Peru Amazon Rain Forest Reflections River Near Iquitos

Amazonas, Peru

Kanoens åre bryder vandspejlet med en klukkende plasken. Lyden klemmes fast mellem de meterhøje træer i verdens største regnskov. Amazonas smager af naturkraft og vildskab.

“Men det er så meget mere end det. Det er duften af mos og plantesaft og ubesmittet vand, der hæver og sænker sig i sin helt egen rytme.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver

Det er mørket mellem træstammerne og under overfladen og det lille gys ved tanken om alle de fremmedartede skabninger, der gemmer sig der. Og så er det dig. Helt alene. Med åren og kanoen og regnskovens tyste lyde.

Anny Stenvig

Rejserådgiver

Anny Stensvig

Anny Stenvig

Anny har stor erfaring med både gruppe- og individuelle rejser til Down Under. Hun har rejst Australien tyndt og besøger det storslåede land minimum en gang om året. Dertil er hun ekspert i New Zealand og dets storslåede natur. Hvert andet år kombineres Australien-rejsen med en tur til det eventyrlige land, der bl.a. byder på skøn kultur, vinområder, gletsjere og hvaler.

Der bliver også altid plads til at rejse til Italien og nyde kulturen og maden, ligesom Portugal også prioriteres, ikke mindst for sine skønne byer og mennesker. Derudover er nogle af Annys favoritrejsemål Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos), der altid overrasker med nye oplevelser.

Noget af det vigtigste for Anny, når hun planlægger en rejse, er at finde de bedste, atmosfærefyldte overnatningssteder og den skæve, sjove udflugt. Var det f.eks. noget at lande med helikopter på gletsjere eller vandre over rygende vulkaner? Rejsen sammensættes, så I får så mange fantastiske indtryk med jer hjem i bagagen som muligt – ud over nye, spændende og eksotiske smage af de forskellige landes køkkener.

Destination:‌‌ Australien,‌ New Zealand,‌ Vietnam,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Singapore,‌ Skotland,‌ Island,‌ Australien og New Zealand,‌ Europa,‌ Asien,‌ Italien,‌ Portugal,‌ Myanmar,‌ Cook Islands,‌ Stillehavet,‌ Fiji,‌ Færøerne,‌ Arktiske områder

Rejseformer:‌‌ Kultur og eventyr,‌ Safarirejser,‌ Togrejser

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.