XL Humpback Whale Water Whale Watching Boat Kaikoura Sea New Zealand Animals Wildlife

Bucket List

7 store oplevelser i og på vandet til en aktiv ferie

Fra kærlige søkøer og blide hvalhajer til dansende djævlerokker, kæmpeskildpadder og glimtende sankthansorme. Verdens have, floder og søer byder på enestående oplevelsesmuligheder, hvad enten du vil udforske livet under overfladen eller nyde det fra oven.

Se 7 af de helt særlige her, der passer perfekt til en aktiv ferie.

XL Maldives Milaidhoo Underwater Manta Ray

#1. Snorkling med djævlerokker på Big Island, Hawaii

Natsnorkling med kæmpe djævlerokker ved Kona på Big Island regnes vidt og bredt for en af de mest uforglemmelige snorkelture i verden. Det forstår man godt. For at se de majestætiske fisk svæve graciøst forbi, er mildest talt en eventyrlig naturoplevelse. I svømmer ud til dem i aftenmørket med flydebræt og lys, som lokker rokkernes natmad, plankton, til. Snart melder de første djævlerokker deres ankomst til festmåltidet, og den store forestilling begynder lige for øjnene af dig.

Aldersgruppe: Fra 7 år.

>> Hør også podcast: “På bunden af havet omgivet af manta rays”.

Xl New Zealand North Waitomo Cave Glow Worms Spellbound Cave

#2. Kajak og sankthansorme på New Zealands Nordø

Fortryllende New Zealand gemmer på store naturoplevelser og små hemmeligheder, som bare venter på at blive opdaget. Lake McLarens sankthansorme er en af dem. Ormene lyser, når de er sultne, og det er de ofte! Du ror af sted i kajak i skumringen over søen til kløften, og så snart mørket tager fat, glimter ormene på kløftens klippevægge og lofter som tusindvis af stjerner. Det er nok så tæt på Avatars forjættede land Pandora, du kan drømme om at komme.

Aldersgruppe: Fra 8 år.

Xl Usa Florida Crysta River Manatee 3

#3. Snorkling med søkøer i Crystal River i Florida

1000 kilo ren kærlighed tilsat to alt for små luffer og en hale. Floridas søkøer hører til nogle af de mest elskværdige dyr i verden. Den vestindiske manat, som den hedder på dansk, er verdens største søko. Den bliver i nogle tilfælde helt op til 1500 kilo, og så er bestanden af ”den blide kæmpe” lykkeligvis ved at komme sig igen efter, at den i 1970’erne var helt nede på få hundrede individer.

I dag er der over 6.000 søkøer i området omkring Floridas Crystal River, og alle i familien kan komme helt tæt på dem. Vi kan ikke garantere, at du ikke smask forelsker dig i de kærlige væsner.

Aldersgruppe: Fra 3 år.

Whale Tail

#4. Hvalsafari ved Vancouver Island i Canada

Sejl langs kysten ved Vancouver Island og oplev spækhuggere skære gennem det iskolde vand, mens Canadas sneklædte bjerge og nåleskove rejser sig i baggrunden. De spejlblanke, sorte kæmper er et af havets mest sofistikerede rovdyr og et rigtig familiedyr, som lever tæt med sine egne. I området kan du også se pukkelhvaler, minkhvaler og gråhvaler, og det hele sker fra motorbåde med lydsvage motorer, som forstyrrer dyrene mindst muligt.

Aldersgruppe: Fra 0 år.

Xl Mexico Yucatan Akumal Bay
Xl Australia Sal Salis Ningaloo Reef WA Whale Shark Fish Eating
Xl Mexico Whale Shark Snorkeler Close Up Selfie

#5. Snorkling med hvalhajer ved Yucatán-halvøen i Mexico

Du har nok gættet det. Hvalhajen er nemlig den største fisk i verden. Den bliver op til 12 meter lang og kan veje op mod 20 ton. I det lys, er det rart at vide, at den lever af plankton, kril, småfisk og blæksprutter, som den filtrerer gennem sin enorme mund. Ved Yucatán-halvøen i Mexico kan du svømme med den rolige og elegante kæmpe på dens egne præmisser, i selskab med kyndige naturguides – og hvis du er lidt heldig, kigger nysgerrige djævlerokker, skildpadder og delfiner nok også lige forbi.

Aldersgruppe: Fra 8 år.

Xl Thailand Phang Nga Longtail Boat Bay Beach

#6. Privat sejltur i Phang Nga-bugten fra Phuket i Thailand

Thailands Phang Nga-bugt er et enestående landskab af jungleklædte kalkstensklipper, der troner op af havet på må og få, som var de samlet op af en kæmpe og med ét kast spredt ud over hele bugten. Mange turister besøger bugten for at få et glimt af James Bond Island eller sejle med kajak gennem drypstensgrotter til uberørte laguner.

Du sejler af sted med privat longtailbåd. Om bord er der kun dig og dine medrejsende, guiden og kaptajnen. Det giver frihed til at opleve en helt anden verden af bugten, væk fra de øvrige turistbåde og til at snorkle, nyde solen og tage oplevelsen helt ind i ro og mag. Helt som det skal være.

Aldersgruppe: Fra 0 år.

XL Seychelles Cousin Curieuse, St.Pierre Snorkling Womana
XL Seychelles Cousin Curieuse, St.Pierre (3)
XL Seychelles Giant Tortoise

#7. Fuglesafari og snorkling på Seychellerne

Seychellernes 155 øer er ikke bare paradisisk smukke. Øernes kridhvide strande, mangrover, klipper og frodige skove, er også hjem for en enestående flora og fauna såsom kæmpeskildpadder og Den sorte Papegøje, foruden et turkisblåt hav fuld af farverige fisk, kæmpekrabber og alverdens undervandsvæsener. Du kan udforske det hele fra en lille båd, som bringer dig til øerne Cousin, Curieuse og St. Pierre. Forunderlige overraskelser og fri leg med sand mellem tæerne, en snorkel på panden og frokost på vandet.

Aldersgruppe: Fra 5 år.

Vil du have flere tips?

Læs også vores blog her med 9 forslag til, hvordan du underholder børnene på ferien. Har du haft en god oplevelse? Del hjertens gerne dine erfaringer med os i kommentarfeltet nedenfor.

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.