Xl Maldives Soneva Jani 4BR Island Reserve With Slide Aerial

Bucket List

3 enestående bud på bæredygtig barfodsluksus

Har bæredygtighed betydning for dit valg af resort? På Sonevas resorts på Maldiverne og i Thailand går barfodsluksus hånd i hånd med bæredygtighed. Faktisk har Soneva været CO2-neutral lige siden 2012.

Kom med indenfor til en overdådig verden af luksus med kæmpe villaer, gastronomiske eventyr, spa og afslappet stemning og bliv klogere på, hvad det er, der gør forskellen.

Xl Thailand Koh Kood Soneva Kiri Aerial View Of The Resort

Bag om Soneva-kæden

I sit miljøregnskab indregner Soneva hele sit aftryk fra design af villaer til madspild i køkkenet. Der er sat måltal på enhver aktivitet i forhold til forbrug af ressourcer og belastning af miljø. Det har skabt en ny måde at arbejde på, hvor affald ses som en ressource, og bæredygtighed som noget, der skaber overskud.

Ansvar for omgivelserne handler for Soneva også om socialt ansvar. Soneva Foundation støtter et stort antal aktiviteter i flere lande.

Xl Maldives Soneva Fushi Shades Of Green Vegetables
Du bidrager selv for hver nat, du bor på Soneva.
Mette Sikla Nielsen, Rejserådgiver

Waste-to-Wealth

90% af Sonevas faste affald genbruges, og affald ses som en ressource. Kasseret glas bliver til glaskunst i Soneva Glass Studio, der i 2018 omsatte for 1,2 milliarder kroner. Biologisk affald bliver til kompost i de økologiske haver. Og så videre.

Xl Generationsrejser Maldives Soneva Fushi 9 Bdr Villa 11 Aerial
Xl Maldives Soneva Fushi 9 BR Villa
Xl Maldives Soneva Fushi 2 BR Crusoe Suite With Pool Bedroom First Floor

Soneva Fushi 5+*, Maldiverne

Skønne villaer på jungleø

På en af Maldivernes største øer, Kunfunadhoo, ligger Soneva Fushi med hvide strande, tæt jungle og enestående villaer på stranden og – som noget helt nyt – også på pæle i lagunen. Mange med egen pool. Nyd sublim barfodsluksus i harmoni med de smukke omgivelser og en vidunderlig Robinson Crusoe-stemning, der mærkes helt ind i sjælen, mens du forkæles med gastronomi og velvære i særklasse.

40 minutter i vandfly fra Male bringer dig frem til paradis.

Ansvar for natur og mennesker

Soneva Fushi er partner i The Baa Atoll UNESCO Biosphere Reserve, der blev etableret i 2010 for at beskytte blandt andet verdenskendte Hanifaru Bay, hvor du kan snorkle med djævlerokker.

Soneva er på Maldiverne også involveret i en lang række andre programmer med fokus på at lære børn at svømme, at få flere lokale kvinder i arbejde, at afskaffe engangsplastik og fælles oprydning i naturen.

XL Generationsrejser Thailand Soneva Kiri Private Cliff Pool Reserve (Villa63)
XL Thailand Soneva Kiri Villa 63 Pool Deck
XL Thailand Soneva Kiri Private Cliff Pool Reserve 4BR (V.61) Exterior Night

Soneva Kiri 5+*, Thailand

Gigantisk villa og sublim service

På Koh Kood i Thailand ligger Soneva Kiri, der er et af Østens mest spektakulære og bedste resorts. Her venter rustikke villaer på min. 400 m2 med kæmpe privat pool, paradisstrand, skønne restauranter, spa og autentiske udflugtsmål.

Du har både butler og golfbil til din rådighed, og alt er skabt med en gennemført sans for detaljerne og med en unik kreativitet som børneklubben, der svæver som en rokke i træerne.

Økologi, koralrev og genbrug

Soneva Kiri har etableret økologiske køkkenhaver og naturlig rensning af spildevand med planter og fisk og et koralrev er ved at blive fremdyrket ved hjælp af blandt andet solenergi. Organisk affald omdannes til kompost og brugt madolie til biobrændstof. Resortet arbejder også sammen med lokalsamfundene om bl.a. engelskundervisning til både lærere og elever.

Privatfly fra Bangkok til Soneva Kiri

Du kommer let frem med resortets privatfly fra Bangkok efterfulgt af en kort sejltur i speedbåd.

Vidste du, at både Soneva Fushi og Soneva Kiri har veganske gourmetrestauranter? Endda skabt af den danske kok Carsten Kyster.
Xl Maldives Soneva Jani Atolls Drone
XL Maldives Soneva Jani Poolside
Xl Maldives Soneva Jani In Villa Dining (1)

Soneva Jani 5+*, Maldiverne

Poolvillaer med kig til stjerner og hav

Soneva Jani ligger i en privat 5,6 km2 stor lagune i Noonu-atollen med 5 paradisøer omkring sig. En snoet gangbro leder dig til en kæmpe poolvilla på pæle over det turkise vand, og alt er gjort af det stof, drømme er lavet af. Restauranterne står som et kulinarisk mekka hævet over vandet, og når dagen er omme, kan du med et tryk på en knap ved din seng få villaens tag til at rulle til side og åbne for en magisk stjernehimmel.

Marinebiologer og skildpadder

Soneva Janis egne marinebiologer arbejder for at beskytte skildpadderne, som lægger æg på stranden, og for at bevare og udvikle de lokale koralrev – et arbejde, du som gæst kan deltage i. Soneva Jani er samtidig involveret i Soneva Foundations mange aktiviteter i de lokale samfund, og der arbejdes endelig målrettet med at beskytte ferskvandssøer med mangrove, fugle og krabber på lagunens største ø, Medhufaru.

40 minutter med vandflyver fra Male bringer dig frem.

Hvornår er bedste sæson?

Når rejsen til paradis skal planlægges, er det en god idé at overveje de forskellige fordele og ulemper ved sæsonerne.

Du kan blive klogere på vejret på Maldiverne her – og læse om vejret i Thailand her.

Mette (1)

Rejserådgiver

Mette Sikla Nielsen

Mette (1)

Mette har stor erfaring på Østens mange "skæve" rejsemål. Hun har rejst i Cambodja, Thailand, Vietnam, Malaysia, Maldiverne og Indonesien adskillige gange gennem årene. Hun er specialist i det sydøstlige Asien, og kender alt til kulturen, kunsten, naturen, dyrelivet og maden.

Mette har været i rejsebranchen i 15 år, og vender og drejer hver eneste detalje, indtil rejsen er skræddersyet til den enkelte kunde. Uanset om man foretrækker glamping i Laos, luksus på Maldiverne, en spændende familierejse eller autentisk og smuk natur, kan Mette hjælpe. Hun har nemlig prøvet det hele.

Når Mette selv rejser, foretrækker hun en god blanding af det luksusprægede og det mere autentiske. Hun har bl.a. oplevet elefanter, der vandrer på sletten i Sri Lanka, snorklet med djævlerokker på Maldiverne, nydt livet på Thailands strande og oplevet historien i og om Cambodja, bl.a. gennem cykelture i rismarkerne.

Destination:‌‌ Asien,‌ Bhutan,‌ Thailand,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Vietnam,‌ Det Indiske Ocean,‌ Maldiverne,‌ Svalbard,‌ Finland,‌ Spanien,‌ Indien,‌ Norge,‌ Sri Lanka,‌ Arktiske områder,‌ Nepal,‌ Mallorca

Rejseformer:‌‌ Strand og luksus,‌ Kultur og eventyr,‌ Safarirejser,‌ Togrejser,‌ Familieferie

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.