Xl Maldives Sun Siyam Vilu Reef Beach Couple
Hvornår er det bedst at rejse til Maldiverne?

Vejret på Maldiverne

Vejr og klima

Sæsoner og bedste rejseperioder på Maldiverne

Hvordan er klimaet på Maldiverne? Hvornår er bedste sæson for at rejse til Maldiverne? Hvilke måneder er vejret på Maldiverne mest solrigt? Få svarene på dette og meget mere her, så I kan planlægge den bedste rejse til Maldiverne.

Xl Maldives COMO Cocoa Island Aerial Beach Villas

Maldiverne har tropisk klima med to sæsoner

Maldiverne ligger i Det Indiske Ocean tæt på ækvator og har derfor tropisk klima, der påvirkes af monsunens vinde. Det betyder, at der er to sæsoner – våd og tør påvirket af henholdsvis den nordøstlige monsun og den sydvestlige monsun.

Den tørreste sæson med den nordøstlige monsoon er i januar, februar og marts, mens den mere våde sæson med den sydvestlige monsun er fra midten af maj og varer juni, juli, august, september og oktober frem til november. April og december er overgangsperioder mellem de to sæsoner.

Våd betyder dog på ingen måde regn hele tiden, og tør kan I troperne altid betyde, at der kommer en tropisk byge forbi.

XL Maldives Soneva In Aqua Aerial 3 By Richard Waite

Vejret på Maldiverne

Året rundt ligger temperaturen om dagen normalt på 27-30 grader. Nætterne er 4-5 grader køligere. Da Maldiverne består af ganske små øer, er I altid tæt på vandet, så der ofte er en svalende brise.

I den tørre periode fra januar frem til april ligger nedbørsmængden på 50 - 132 mm pr. måned. Der er lav luftfugtighed, klar himmel og 10-11 solskinstimer dagligt. Resten af året byder på mere ustabilt vejr med større nedbørsmængde og luftfugtighed. Her er dog stadig rigtig behageligt med 8-9 solskinstimer om dagen i gennemsnit. 

Nedbøren på Maldiverne falder oftest som korte, kraftige tropebyger med hurtig opklaring. Mindre storme kan forekomme, men de varer sjældent mere end få timer.

Xl Maldives Soneva Fushi Resort Beach Couple
I virkeligheden er Maldiverne noget af det nemmeste at planlægge rejser til, når det kommer til vejr og klima. Du kan nemlig rejse til Maldiverne hele året.

Bedste sæson for rejser til Maldiverne

Januar, februar, marts og april er højsæson på Maldiverne. Ikke bare er det den tørreste sæson, det er også her de store højtider med f.eks. vinterferie og påskeferie ligger, og mange i vores del af verden drømmer om en ferie på Maldiverne væk fra vinterens mørke og varme.  

Den store efterspørgsel betyder, at man skal bestille i god til – og at priserne er højere. I den våde periode kan der derfor være mange penge at spare og stadig masser af sol at nyde.

I sommermånederne kan I ofte opleve, at vejret er mere solrigt med mindre nedbør jo længere mod syd og tættere på ækvator, I kommer.

Ingen kan forudsige vejret præcist

Alt, hvad vi taler om her, er baseret på historiske gennemsnit og på både egne erfaringer og vores kunders tilbagemeldinger.

Nu om dage oplever man overalt i verden store udsving i vejr, og klimaet ændrer sig. Vi er derfor nødt til at tilføje et forbehold for, at vi ingen garantier kan give for vejret på Maldiverne, når du rejser. Vi kan skræddersy alt på rejsen bortset fra det.  

Vejret på Maldiverne

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
30° C
30° C
31° C
32° C
31° C
31° C
30° C
30° C
30° C
30° C
30° C
30° C
Nedbør i mm.
75 mm
50 mm
73 mm
132 mm
216 mm
172 mm
147 mm
188 mm
188 mm
222 mm
201 mm
232 mm
Xl Maldives COMO Maalifushi Aqua Safari Snorkeling Kids

Bedste sæson for snorkling og dykning på Maldiverne

Med en temperatur på 28-29 grader året rundt indbyder havet på oplevelser for alle aldre dagen lang.

Havet er mest klart i januar, februar, marts og april. Ofte kan I opleve 20-40 meters sigtbarhed. Maj, juni, juli og august har lidt ringere sigtbarhed blandt andet på grund af større mængder plankton. Det betyder dog, at flere steder på denne tid har meget større chancer for at se hvalhajer og djævlerokker. De er jo der, hvor føden er.

Hvalhajer og djævlerokker

Den sydlige Ari-atol er dog kendt for gode muligheder for at se hvalhajer året rundt. Det kan I f.eks. opleve fra Lux* South Ari Atoll.

I Baa-atollen er det muligt både at opleve hvalhajer og djævlerokker i maj, juni. Juli, august og ind i september ved berømte Hanifaru Bay, som I kan opleve fra Soneva Fushi og Finolhu.

Xl Maldives COMO Maalifushi Maalifushi Water Villa Pool

Få råd af jeres rejserådgiver

Marinelivet slægter vejret lidt på i sin variation. En del af oplevelsen er jo netop spændingen, når man tager af sted. Mange af de store fisk migrerer mellem atollerne i forskellige sæsoner, og hvert resort har sine kendte og hemmelige steder, som både kan byde på store oplevelser for dykkere og snorklere. Der er dog stor forskel på eventuelle rev ved de enkelte resorts, så få endelig grundig rådgivning af jeres rejserådgiver.

Fx har Six Senses i Laamu-atollen og Como Maalifushi i Thaa-atollen gode muligheder for undervandsoplevelser inkl. djævlerokker og hvalhajer i flere perioder af året. Begge atoller er uforstyrrede med kun disse resorts. Huvafen Fushi, der ellers ligger tæt på Male, har dog også et manta point med djævlerokker tæt ved resortet.

Tal med vores rejsekonsulenter om, hvad I gerne vil opleve og det bedste sted at bo på den årstid, hvor I gerne vil rejse. Og glæd jer til vidunderlige oplevelser og eksklusive hoteller på jeres rejse til Maldiverne.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Hos os kan I bestille en skræddersyet rejse til Maldiverne eventuelt kombineret med storbyferie i Singapore, ophold i Asien, Mellemøsten eller et anden spændende rejsemål. I kan også vælge en pakkerejse, hvor vi sørger for både flybilletter, transport og hotel. Hør os om afrejse med fly fra København, Billund eller Aalborg.

Tal med vores eksperter om en rejse til Maldiverne.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.