Maldiverne

Soneva Jani

Soneva Jani North Jetty er lukket i perioden 1/6-1/7- South Jetty er lukket 25/8-25/9.

Banebrydende barfodsluksus

Soneva-kæden er ultimativ barfodsluksus. Og Soneva Jani er kædens nyeste og mest banebrydende resort med de mest overdådige villaer på stranden og i en vidtstrakt lagune. Gourmetmad, sublim service og ekstraordinært design er en selvfølge.

Soneva Jani er på alle måder et revolutionerende resort. Her venter jer den ypperste ferie på Maldiverne, hvor alle detaljer er med til at give både familier og par en oplevelse, I ikke får andre steder.

Ægte luksus mærkes helt ind i sjælen

Soneva Jani er så overdådigt, at fantasien kan have svært ved at følge med. Samtidig er Soneva Jani fuldstændig afslappet og fyldt med harmoni. Ægte luksus er nemlig at hvile i sig selv. Nyde at være til. Lade sig forkæle. Og overraske. Soneva Jani kan det hele. 

Paradisøer og uendelig lagune

Til Soneva Jani hører fem øer, der alle er forkælet med skønne strande. I kan blive sejlet til de fire øer, der ikke er bebygget. Langt de fleste villaer er i lagunen. Her er også restauranter, observatorium, bibliotek og udendørs biograf. Lige under jer er tropefisk, havskildpadder og måske delfiner.

Gastronomi og barer på Soneva Jani

Gastronomi i verdensklasse er en hovedhjørnestene i Soneva-konceptet. På Soneva Jani er ethvert måltid et eventyr. 

So Fresh

Internationalt køkken. Storslået morgenmad, overvældende frokostbuffeter inkl. kogeøer, grill, pizzaovn m.m. Drinks i solnedgangen og udsøgte menuer om aftenen.

So Engaging

Internationalt køkken med nærkontakt til kokkene. ”Mystery Menu” til blot fem gæster! 

So Starstruck

Fire borde omkring teleskopet i det udendørs observatorium på pæle i lagunen skabt til stjernestunder skabt af kokke og astronomer.

The Directors Cut

Udsøgt japansk køkken med et moderne twist. Lukket mandag og fredag.

So Imaginative

Privat rum til private begivenheder fra mærkedage til vinsmagninger. Op til 20 gæster.

So Guilty

Lad tænderne løbe i vand og forkæl dig selv med det bedste fra Soneva Janis chocolatier. 

So Cool

Hjemmelavet is og tapas smagsprøver

The Crab Shack

Nyd solnedgang, srilankansk Mud Crab curry, alaskakrabber med passende rosévin. Det bliver ikke mere romantisk. 

The Gathering Bar

Cocktails, drinks og tapas til den sidste gæst går hjem.

The Wine Cellar

Skabt inde i et ekstravagant vintårn i The Gathering Bar til private vinsmagninger og vinmiddage.

Mulighederne stopper endda ikke her. I kan få serveret morgenmad, frokost og aftensmad på en øde strand og på flere andre romantiske steder på resortet. Og så selvfølgelig i jeres skønne villa.

Xl Maldives Soneva Jani Down To Earth
Xl Maldives Soneva Jani Breakfast
Xl Maldives Soneva Jani In Villa Dining (1)

Villaer på Soneva Jani

De utrolige villaer finder I dels på stranden på øen Medhufuru omgivet af tæt, tropisk vegetation og dels langs en nærmest magisk gangbro, der snor sig ud i lagunen fra stranden. Andre havde lavet den lige, men Soneva Jani udnytter enhver chance for at pirre jeres sanser.

Stor pool og banebrydende arkitektur

Alle villaer har en stor pool. De åbner sig mod lagunen, men med god afstand til naboerne. Enkelte villaer har tilmed deres egen vandrutsjebane fra førstesalen ned i lagunens lune vand, og der er villaer med helt op til 4 sove- og badeværelser, vinkælder, fitnessrum m.m.

Xl Maldives Soneva Jani The Directors Cut Restaurant Cinema Paradiso Aerial
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Villaer på Soneva Jani

I vanlig Soneva-stil er villaerne opført i bæredygtige naturmaterialer med en indretning, der stråler af uformel elegance. I alle villaer i lagunen bortset fra villaen med 4 soveværelser, kan soveværelsets tag køres til side, så I har frit udsyn til stjernerne fra sengen. Skulle der falde et par dråber regn, lukker taget sig automatisk.

 

  • 1 Bedroom Water Retreat. 416 m2 i lagunen. Maks. 2 voksne og 2 børn. 
  • 1 Bedroom Water Retreat med vandrustjebane. 437 m2 i lagunen. Maks. 2 voksne og 2 børn. 
  • 2 Bedroom Water Retreat. 573 m2 i lagunen. Maks 4 voksne og 2 børn. 
  • 2 Bedroom Water Retreat med vandrustjebane. 610 m2 i lagunen. Maks 4 voksne og 2 børn.
  • 3 Bedroom Water Reserve med vandrutsjebane. 625 m2 i lagunen. Maks. 6 voksne og 2 børn.
  • 3 Bedroom Island Reserve med vandrutsjebane. 1956 m2 på stranden. Maks. 6 voksne og 2 børn.
  • 4 Bedroom Water Reserve med vandrutsjebane. 1.226 m2 på pæle i lagunen. Maks. 8 voksne og 2 børn. 
  • 4 Bedroom Island Reserve med vandrutsjebane. 1.752 m2 på stranden. Maks. 8 voksne og 2 børn.

Fantastiske faciliteter gjort endnu bedre

Mange af faciliteterne på resortet vil være genkendelige fra Soneva Kiri og Soneva Fushi, men på Soneva Jani er det hele en tak mere sofistikeret. Her er motionsrum, yogapavillon, sauna og dampbad på pæle i lagunen og med en storslået havudsigt. Det samme gælder den udsøgte spa, hvor professionelle behandlere er klar til at forkæle jer.

I keder jer aldrig på Soneva Jani

Soneva Jani er primært afslapning i særklasse, men der er naturligvis også masser af aktiviteter. Al vandsport er inkluderet. Tag også på astronomisk cruise under stjernerne med middag. Se stjerner fra land i observatoriet. Oplev delfinsafari, snorkel- og dykkerture.

Økologiske haver og tennis

Inde på land kan I gå tur i en labyrintisk have eller følge vandrestier rundt på øen til fods eller på cykel. Her er tennis afprøvet af Caroline Wozniacki og en økologisk farm, som producerer frugter, grøntsager, krydderurter og svampe til resortets restauranter.

Børneklubben The Den

Børn er hjerteligt velkomne på Soneva Jani. Restauranterne har udsøgte børnemenuer for enhver smag, og på Medhufuru udgør The Den et paradis for de mindste. En børneklub, hvor der ikke er sparet på noget og med masser af aktiviteter, som de voksne godt kan blive lidt misundelige på. 

Bæredygtig turisme på Soneva Jani

Soneva-kæden har ekstraordinær stor fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Hvert resort har deres unikke programmer med f.eks. genskabelse af koralrev, effektiv affaldsbehandling, genbrug og nænsom brug af ressourcer. 

Hvert år formidles millioner af dollars via Soneva-kædens fond til bæredygtige og sociale projekter både i lokalområdet og over grænserne. 

Transport til Soneva Jani

Rejser I direkte til Soneva Jani, kommer I hertil med vandflyver (ca. 40 min.) fra Male. I kan kombinere rejsen til Soneva Jani med et ophold på Soneva Fushi 5+*, hvor transporten så foregår enten med speedbåd fra Soneva Fushi eller som et idyllisk krydstogt med luksusyachten Soneva In Aqua.

Xl Maldives Soneva Jani 3BR Island Reserve With Slide Overview
XL Maldives Soneva Jani Aerial View Of Water Villas
XL Maldives Soneva Jani In Villa Dining
Generationsrejser til Soneva Jani

Drømmevillaer til de store familier

Til generationsrejser og rejser flere venner eller familier samme, har Soneva Fushi 2-etagers villaer med tre, seks og ni soveværelser. Nedenfor vil vi kort gennemgå tre af de overdådige strandvillaer, men det er umuligt at gå ned i detaljer her. Det glæder jeres rejserådgiver sig til at hjælpe med.

Men tag bare som udgangspunkt, at her er alt og mere til inkl. jeres egen store pool, skønne lounges, spiseområder inde og ude, fredfyldte kroge, store soldæk og udendørs badeværelser, man bliver dybt afhængig af. Her er også alt, hvad I kan forvente af wi-fi, tv m.m.

3 bedroom Soneva Fushi Villa Suite med pool

Villaer på 566 m2 med 3 separate soveværelser og plads til 6 voksne og 2 børn. Findes i flere forskellige opbygninger, men med samme luksuriøse charme. Villaerne har både voksenpool og børnepool. Perfekt til rejser med mindre børn.

Villa 41

Villa med 3 soveværelser omgivet af jungle lige ud til stranden. De 1.420 m2 har plads til 6 voksne og 3 børn. Ja, det er mere end 150 m2 pr. Næse! Villa 41 er ikke bare væsentlig større end Villa Suiten, men også nyere og med en mere moderne stil, der dog stadig er tro mod Soneva Fushis afslappede stemning.

Villa 42

Vi er her i et sandt paradis med 6 soveværelser på i alt 2.289 m2. Villaen har nærmest karakter af en mindre landsby kun til dig og din familie, for den knopskyder på forunderlig vis ind gennem junglen og hen langs stranden. For enkelte er det selvfølgelig slet ikke plads nok, så villa 42 kan kombineres med villa 41, så I har 9 soveværelser og så meget plads, at det er svært at forestille sig.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Maldives Soneva Jani Birdeye View
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Banebrydende luksus på Maldiverne

Resort med 5 paradisøer og vidstrakt lagune

411 m2 poolvilla på pæle i lagunen

Afslapning og smukke strande på Soneva Jani 5+*

Gourmetmad og sublim service

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.