Et åndehul i den frodige bush
Spicers Sangoma Retreat ligger omkring 100 km fra Sydney og 100 km fra Blue Mountains National Park i delstaten New South Wales. Lodgen er opkaldt efter Zuluernes ord for healer (Sangoma) og er som et åndehul på rejsen. Omfavnet af vild bush, kan I trække stikket og nyde stilheden og naturen. Jeres suite har store gulv til loft-vinduer, så I kan glæde jer over udsigten direkte fra sengekanten, badekarret og sofaen.
Infinity-poolen er også et godt sted at søge hen, hvis I trænger til lidt ekstra. Tiden går hurtigt, når I hænger på kanten i den opvarmede pool og ser Sydneys skyline i horisonten bag alt det grønne. Lodgen har desuden spa og sauna.
Læg vejen forbi på jeres kør-selv ferie fra Sydney til Jervis Bay, Canberra, Hunter Valley eller Blue Mountains … eller tag hertil for et afslappende luksus-retreat før I flyver hjem.