RM JTC Mount Robson HERO NH 2016

Beretning

Postkort fra Rocky Mountaineer

Bjørn til venstre, elg til højre!

Eggs benedict, croissanter og friskbrygget kaffe. Udsigt til den brusende Fraser-flod, store tømmerpladser, historiske broer og Rocky Mountains forrevne bjergtinder i horisonten. David havde kun lige forladt perronen i Vancouver, da han allerede vidste det.
Rocky Mountaineer er verdens smukkeste togrejse.

Adobestock 300309527

Det er altid lidt nemmere at stå tidligt op, når man har sommerfugle i maven. Sådan har jeg det i dag. Det er tidlig morgen og jeg er ikke helt vågen endnu, men jeg er det rigtige sted. 1755 Cottrell Street cirka 10-15 minutters kørsel fra det centrale Vancouver. Jeg er spændt, men også helt rolig – for der kører kun ét tog fra denne station, og det er mit tog.

Rocky Mountaineer. To dages togrejse fra Vancouver til Jasper gennem noget af Canadas smukkeste natur.

Jeg når lige at kigge mig lidt omkring med en kop kaffe i hånden, og tager et par billeder af toget, inden vi bliver bedt om at stige ombord på toget. Det er tid til at finde vores pladser – der er afgang kl. 8 og morgenmad lige om lidt!

Den gyldne vogn med glasloft

Rocky Mountaineer har to klasser, Silverleaf og GoldLeaf Service. Jeg rejser med GoldLeaf Service og vil altid anbefale, at du gør det samme. Det her er en tur for livet, den varer kun to dage, og den handler primært om udsigterne og de storslåede landskaber.

GoldLeaf-vognene er skabt til netop det. Dobbeltdækkere, hvor du sidder på øverste etage under store, buede glasruder. Med adgang til en udendørs udsigtsplatform, hvor du kan dufte bjergluften og nåletræerne – og ikke mindst tage billeder uden at skulle gøre det gennem et vindue.

RM18 Onboard Goldleaf Service Host

Gourmetoplevelser og fri bar på hele turen

Det gør heller ikke noget, at du sidder i opvarmede, store sæder med god benplads, og kan nyde lige så mange drinks og snacks, som du har lyst til - serveret direkte til dit sæde.

Morgenmad og frokost serveres nedenunder i restauranten, hvor du også finder udsigtsplatformen. Jeg får frugt og kager, efterfulgt af eggs benedict og avocado toast. Til frokost venter en treretters menu med en let forret, og et svært valg mellem tre hovedretter og to forskellige desserter. Men tilbage til det vigtigste. Det, som er uden for vinduet.

Goldleaf RM 4462 2023 F

Fakta om Rocky Mountaineer

 

  • Jomfrurejse: 1990
  • Sæson: Medio april til medio oktober
  • Rutens længde Vancouver - Jasper: 901 km
  • Rutens længde Vancouver - Banff: 957 km
  • Gennemsnitshastighed: 50 km/t
Adobestock 420262695

Elge, bjørne og historier fra en svunden tid

Vi forlader Vancouver og følger Fraser-flodens løb i et stykke tid. Vi passerer togstationer, historiske tømmerpladser og broer, og smukke landbrugsområder, som langsomt bliver til tætte fyrreskove og smalle bjergkløfter i de såkaldte Coast Mountains.

Det er et helt vildt sted – og faktisk er det kun med tog, at du kan opleve store dele af de ellers ufremkommelige kløfter og bjergsider.

Vores guider – eller Hosts - fortæller levende om alt det, vi ser og oplever på vejen. En god blanding af rørende og sjove fortællinger om jernbanens historie og de vigtigste bygninger, broer, søer, floder og bjerge, vi passerer. Jeg nyder det, men du kan også tage musik i ørene og læse om ruten i togets avis, Milepost.

Og så er der dyrene. Alle togvognene er forbundet med radio, så hvis nogen forrest i toget ser et dyr, kan de give besked til vognene bagved. Bjørn til venstre! Elg til højre! Alle i togvognen læner sig frem for at se. Jeg kan mærke et smil brede sig helt inde i maven.

Det svære valg mellem Jasper og Banff

Jeg har en bog med på turen, men den kommer aldrig ud af tasken. Til gengæld får jeg nok taget 1000 billeder! Og hvilke hvilke landskaber. Selv om det er svært at fange stemningen af det brusende vand i Hell's Gate i Fraser Canyon. Eller de stejle skrænter langs Thompson-floden, hvor vi buldrer afsted lige over det krystalklare gletsjervand. Storslået. Voldsomt. Og ubeskriveligt smukt.

Aftenen nærmer sig – og vi nærmer os den lille by Kamloops, hvor vi skal overnatte på et hotel. Det er også her, at toget deler sig i to. Den ene halvdel fortsætter til Jasper, den anden til Banff. Begge ture er gudesmukke, men jeg har valgt Jasper, så jeg efterfølgende kan leje en bil og køre den legendariske Icefields Parkway, en af verdens smukkeste køreture, ned til Banff. Men det er et andet kapitel.

RM18 Onboard Goldleaf Service Interior (3)
Goldleaf RM 4462 2023 F
RM18 Onboard Goldleaf Service Platform (1)

Godnat, vilde Canada

Jeg går nedenfor og ud på udsigtsplatformen for at fange dagens sidste lys, der bevæger sig længere og længere op langs de store bjergsider. Temperaturen er allerede dalet en del. Jeg kan dufte aspetræer og fyr. Jeg får øje på en større rovfugl, måske en ørn, der svæver majestætisk langs klippevæggen på den anden side af floden.

Strømmen tager igen til i styrke.Trætoppene er badet i guld for enden af dalen. Jeg føler mig som en forsvindende del af det hele. Det er en god følelse. I morgen venter Rocky Mountains og selveste Mount Robson. Men det er først i morgen. Lige nu er jeg her.

Luksusresort eller krydstogt?

Rocky Mountaineer kører i begge retninger. Vores gæster tager normalt toget i én retning og rejser derefter videre f.eks. på et krydstogt fra Vancouver eller til et luksusresort som f.eks. Sonora Resort, der ligger midt British Columbias fortryllende natur.

Hør mere hos din rejserådgiver og læs mere om Sonora Resort her

David NY

Rejserådgiver

David Rosborg-Larsen

David NY

David har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser i sammenlagt 20 år. Tidligere var Sydøstasien en favorit, hvor særligt Vietnam, Thailand og Malaysia har været gengangere. Disse lande er også blevet besøgt med familien i de senere år.

Senere rådgav David omkring rejser til Australien og New Zealand, men de seneste 14 år har fokus været på Nordamerika. Trods en verden af spændende destinationer bliver USA ved med at lokke med kontraster, smuk natur, storbyer og spændende mennesker. Gennem årene er det blevet til utallige rejser til bl.a. Florida, de klassiske sydstater, diverse ture til øst- og vestkysten, Rocky Mountain-regionen, Hawaii og Alaska m.m. USA bliver ved med at overraske.

David lægger stor vægt på rejsens rytme, når han planlægger en rejse. På et stort kontinent som Nordamerika er der mange fristelser, og mens nogle ønsker god tid og plads til fordybelse på rejsen, vil andre gerne opleve så meget som muligt på den givne tid.

Destination:‌‌ Canada,‌ USA,‌ Hawaii,‌ Alaska,‌ Nordamerika,‌ Seychellerne,‌ Frankrig

Rejseformer:‌‌ Skiferie,‌ Safarirejser,‌ Kultur og eventyr

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.