8 dage med sol, shopping og cool hotel ud til South Beach
Miami Beach i Florida har alt til en afslappende ferie for to. Først og fremmest den lange strand og bagende sol suppleret af hotellets lækre pools, men også meget mere end det. Læg hertil direkte fly om vinteren.
Miami Beach er sitrende feriestemning omkring South Beach med de smukke art deco kvarterer. Den forrygende arkitektur krydres med gamle amerikanerbiler i matchende linjer og farver. Gå rundt og nyd det hele eller sæt jer på en fortovscafé og kig på alle dem, der kigger.
Glæd jer til
Cool art deco hotel ud til South Beach
Gåture ad strandstien til Ocean Drives art deco
Shopping fra det hippe lokale til det helt store outlet
Miami Beach er også glimrende shopping. Tag downtown til hippe Wynwood, hvor I også finder lækre cocktailbarer, streetart, gallerier og meget andet. Udforsk mere mainstream Lincoln Mall med udendørscafeer. Og gå all in i Sawgrass Mills ved Fort Lauderdale 1½ time væk. Det er Floridas største outlet, der byder på alt fra Gap til Prada, og vi kan arrangere transport dertil.
I kan flyve direkte til Miami fra København med SAS hele vinterhalvåret. Turen tager 10 timer og 40 minutter.
Håndplukket til jer
Her skal I bo på jeres rejse
I skal bo på The Miami Beach EDITION med udsigt over stranden. Hotellet emmer af 40'ernes og 50'ernes glamour, og stedet kombinerer på fineste vis stemningen fra et boutique-hotel med luksusresortets faciliteter og mangfoldighed fra spa til underholdning.
På hotellet finder I to smukke poolområder og egen beach club, og blot 5 minutter i taxa eller 10-15 minutter til fods ligger det pulserende South Beach.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Inkluderet
Fly København-Miami t/r
Lufthavnsskatter
6 nætter på The Miami Beach EDITION 5* i City View værelse
Resort fee
Ocean View
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Strand, pool og art deco i Miami, Oceanview
Rejseperiode
Dobbelt
Enkelt
21.11.24 ‑ 01.01.25
28.000‑32.000
49.000‑53.000
02.01.25 ‑ 01.01.26
30.000‑35.000
52.000‑57.000
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Ikke inkluderet
Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
Tal med jeres rejserådgiver, hvis vi skal arrangere eventuelle udflugter hjemmefra. Så ved I, at Nyhavn Rejser har håndplukket dem og står inde for kvaliteten. I kan vælge flere eller færre dage og også kombinere med flere oplevelser i USA.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.