Det hele er bare så smukt og stemningsfuldt, når man ankommer til The Christmas Farm Inn and Spa i New Hampshire. Det hvide hovedhus og røde anneks, de grønne omgivelser og rækken af gyngestole, der bare siger velkommen.
Hjertevarme og gode historier
Få lodges har så sød og sjov historie, som The Christmas Farm Inn and Spa i Jackon, New Hampshire. Det smukke, hvide træhus kan skrive sin historie helt tilbage til 1770’erne, hvor det blev bygget som hovedhus til en farm.
Siden er det knopskudt, og en del af det har faktisk været kirke. Den stod lidt oppe ad vejen og blev flyttet hertil, da der var flere gæster end værelser. Midt i al denne harmoni, har det røde hus så sin egen historie. Først lagerbygning, så fængsel og nu hotel. Jo, her er sket noget. Navnet? En velhavende mand gav på et tidpunkt stedet i julegave til sin datter!
Perfekt beliggenhed ved White Mountains
Stemningen på The Christmas Farm Inn and Spa er landlig i ordets mest hyggelige betydning. Tag bare rækken af gyngestole på træverandaen og de mange blomsterkummer. Man er hurtigt i en stemning, hvor selv rød- og hvidternede lænestole virker som en naturlig ting. Vi er på landet i USA her.
Når Nyhavn Rejser anbefaler The Christmas Farm Inn and Spa, er det dog primært på grund af beliggenheden for udflugter til smukke White Mountains. Den er perfekt.
Det kan I se frem til
Faciliteter og services
Spa, pool, fitness og restaurant
Når I kommer hjem fra dagens udflugter, kan I gå en tur i den store spa, og her er både indendørs og udendørs pool. Trænger I til at røre jer noget mere, så kan I smide kalorierne i fitness centret. Er det mere sult, der plager, så har The Christmas Farm Inn and Spa egen restaurant med morgenmad og aftensmad.
Værelser på The Christmas Farm Inn and Spa
Værelserne på The Christmas Farm Inn and Spa er vidt forskellige alt efter, hvilken bygning de ligger i. De spænder fra traditionelle værelser til større suiter og cottages. Her er, hvad I har brug for inkl. et godt badeværelse. I har nok ikke indrettet i samme stil derhjemme, men er det ikke det, der gør rejselivet så spændende?

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.