Nu er jeres rejse til Thailand for alvor i gang. I skal nyde de smukke omgivelser og resortets mange tilbud.
Strand, pool og snorkling
På Rayavadee er tre strande at vælge mellem og et formidabelt poolområde, hvor I kan bruge timer på bare at ligge og nyde livet, se på klipperne og livet omkring jer inkl. aberne.
Ud for den ene strand, Phra Nang, kan i snorkle ved en lille klippeø, som I kan gå til ved lavvande. Her er tennis, squash, fitness, dykkerskole, havkajakker, windsurfing og Hobie Cats at fylde dagen med, hvis I vil være aktive.
I kan også tage på udflugter i longtailboat, hvis I vil udforske øhavet ved Krabi. Rejser I med børn under 15, så husk at starte med at tjekke børnemenuerne i de fire restauranter. Det er nemlig gratis for dem.
Spa og gavekort på 100 dollars
Vi inkluderer 75 minutters spabehandling for 2 personer eller en middag i restauranten Krua Phranang. Middagen er eksklusiv drikkevarer, men I får et gavekort med på 100 USD, og det kan I jo f.eks. bruge her. Ellers finder I ganske givet på noget andet at bruge pengene på.