Rayavadees 98 villaer, også kaldet pavilloner pga. den runde facon, består for de flestes vedkommende af to etager. De ligger spredt rundt mellem palmetræer og græsarealer, og minder om en mindre thailandsk by. Alle pavilloner er smagfuldt og luksuriøst indrettet og indeholder alt det, der kan forventes af et 5* hotel. Minibar, badekåber, slippers, kaffe- og tefaciliteter, deponeringsboks, toiletartikler, aircondition, DVD- og CD afspiller og fladskærms satellit-TV.
Deluxe Pavilion 90 m2
Stuen med direkte udgang til udendørs terrasse med siddekrog og resortets grønne græsareal. På 1. sal ligger soveværelset og badeværelse med både brus og badekar.
Terrace Pavilion 115 m2
Indrettet som Deluxe Pavilion, men med en stor udendørs terrasse med loungemøbler. Ligger lidt tættere på både pool og en af strandene.
Pool Pavilion 115 m2
I private omgivelser, omgivet af tropiske have, kan I nyde jeres egen pool på 3 x 8 meter og den udendørs terrasse med liggestole og loungemøbler.
Er I flere venner eller en større familie, der rejser sammen, er det også muligt at bestille en villa med 2-3 soveværelser. Men de er eftertragtede, og der er kun ganske få af dem.
Bemærk: Rayavadee ligger på en stor naturgrund som er hjemsted for dyreliv som f.eks. aber og varaner. Aberne kommer jævnligt ned fra klippeskråningen og nyder de tropiske omgivelser. De gør ingenting - men husk at holde døre og vinduer lukket i jeres villa.