XL Portugal Algarve Bela Vista Hotel & Spa EVENING EXTERIOR

Gastronomi og luksus for to på Algarvekysten

Michelin-gastronomi, spa og strandliv - kun for voksne

Oplev en majestætisk blanding af luksus og historisk charme på det hvide strandpalæ, Bela Vista Hotel & Spa 5*, der hviler på en klippetop på Praia da Rocha med udsigt over det bølgende blå Atlanterhav. En uforglemmelig ferie i smukke rammer med portugisisk Michelin-gastronomi, spaforkælelse og eksklusive aktiviteter. Og med egen bil, så I kan udforske Algarvekystens charmerende kystbyer. 

Glæd jer til

  • Intimt og glamourøst boutiquehotel for voksne (+12 år)
  • Kulinariske oplevelser med Michelin-gastronomi
  • Skøn pool og strand ved kystbyen Portimão
  • 400 m2 stort spa og eksklusive aktiviteter som golf, vinsmagning, yachtsejlads og keramiktimer
  • 38 suiter med unikke designdetaljer
Det kan I se frem til

Fortryllende parferie på Algarvekystens Praia da Rocha

Forkælelse for voksne

Glæd jer til at gå på opdagelse i det smukt dekorerede boutiquehotel, der siden åbningen i 1934 har forkælet alt fra politikere, til kunstnere og konger. Et glamourøst fristed, mest for voksne, men børn over 12 år er velkomne. Som medlem af Relais & Châteaux er der kræset for detaljerne. En raffineret og luksuriøs indretning med originale, håndmalede klinker, farvestrålende tekstiler, tårnhøj service, en pool med udsigt, autentiske aktiviteter og et 400 m2 stort spa til pleje af krop og sjæl. Og som prikken over i'et, Bistrô by Vista, der med chefkokken, João Oliveira, har fået sin første Michelin-stjerne i hus. I kan allerede glæde jer, for vi har inkluderet en 8-retters Michelin-menu i rejsen.

Autentiske oplevelser

Boutiquehotellet har et skønt udvalg af aktiviteter. Det er ikke mange steder, man får mulighed for at tage på fisketur med chefkokken, dreje keramik, besøge den lokale østersfarm og biavler m.m. Og tilbage på Bela Vista kan I nyde en vinsmagning med hotellets kyndige sommelier. Ønsker I at tilbringe en dag til søs, vil hotellet arrangere en sejltur langs Algarvekysten i en strømlinet yacht med stop ved skjulte grotter.

Besøg kystbyer, vingårde eller golfbaner i egen bil

Boutiquehotellet ligger ved foden af Portimão på Algarvekysten, og med egen bil kommer I let rundt til kyststrækningens charmerende byer som eks. Alvor, hvis bybillede er præget af hvidkalkede huse, smalle gader med masser af lokale restauranter, barer, butikker og en hyggelig strandpromenade.

Er I historieinteresserede, ligger Silves, en kort køretur fra Portimão. Den historiske by blev grundlagt i oldtiden, men voksede kraftigt i det 8. århundrede, da den blev et kulturelt knudepunkt for maurerne. Lægger I vejen forbi, er det værd at besøge den velholdte mauriske borg, Castelo de Silves, der imponerer med hvælvede sale, talrige tårne og en fantastisk panoramaudsigt.

Algarve er et yndet feriemål for golfentusiaster, og der ligger flere professionelle golfbaner indenfor 10-30 minutters kørsel fra hotellet. I har bil fra I lander i Faro Lufthavn indtil hjemrejsen, så der er masser af mulighed for at besøge lokale markeder, udforske kystens lokale spisesteder og regionens mange vingårde.

XL Portugal Algarve Bela Vista Hotel & Spa Belavistahotelspa Dining
LUKSUS PÅ ALGARVEKYSTEN

Her skal I bo på jeres rejse

Rejser I som par anbefaler vi at I bor i:

 

Elegance Blue House - et smukt udsmykket værelse på 18-25 m2 med havudsigt i den historiske del af huset.

eller

Deluxe værelse på 31 m2 med balkon og havudsigt. 

Tal med jeres rejserådgiver om jeres behov og ønsker.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Flyrejse København-Faro t/r
  • Lufthavnsskatter
  • 1 uges billeje (VW Golf el. lign) inkl. fri kilometer, skatter, afgifter og alle nødvendige forsikringer
  • 7 nætter på Bela Vista Hotel & Spa 5* i valgte kategori
  • Michelin-middag for to - 8-retters menu

Elegance Blue House

Pris per person ved 2 voksne
WEB - Gastronomi og luksus for to på Algarvekysten, Elegance
RejseperiodeDobbelt
27.03.25 ‑ 31.03.2517.000‑19.000
01.04.25 ‑ 30.04.2520.000‑22.000
01.05.25 ‑ 14.10.2524.000‑28.000
15.10.25 ‑ 31.10.2521.000‑24.000
01.11.25 ‑ 29.11.2517.000‑19.000
01.03.26 ‑ 31.03.2618.000‑20.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Deluxe

Pris per person ved 2 voksne
WEB - Gastronomi og luksus for to på Algarvekysten, Deluxe
RejseperiodeDobbelt
27.03.25 ‑ 31.03.2520.000‑22.000
01.04.25 ‑ 30.04.2523.000‑25.000
01.05.25 ‑ 14.10.2527.000‑31.000
15.10.25 ‑ 31.10.2524.000‑27.000
01.11.25 ‑ 29.11.2520.000‑22.000
01.03.26 ‑ 31.03.2621.000‑23.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Lokal turistskat på 2 euro pr. person pr. nat. Betales til hotellet ved afrejse. 
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Portugal

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder...

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.