XL Peru Cuzco Plaza De Armas City View

Perus inkarige og Galápagos’ dyrerige

Perus inkarige og Galápagos’ dyrerige

17 dage fra 73.000 kr.

Kontakt Sarah

Tlf. 33 320 320

Eventyr med inkatempler, Andesbjerge og kæmpeskildpadder

Oplev Inkarigets højdepunkter fra Machu Picchu over indianermarkedet i Pisac til Titicacasøens sivøer og smukke Taquile med udsigt til de snedækkede Andesbjerge. Et krydstogt på en motoryacht til Galápagos’ enestående dyreliv fuldender eventyret i Peru. Mange udflugter inkluderet.

Inkariget i Peru

Inkariget i Peru er en oplevelse for livet. Men vil I fuldende eventyret i Sydamerika, kan I give jer selv endnu flere oplevelser ved at supplere med et krydstogt til blåfodede suler, søløver, kæmpe skildpadder, leguaner og meget mere på Galápagos’ storslåede vulkanøer i Stillehavet.

I Peru oplever I Inkarigets utrolige levn og kolonitidens smukke, spanske arv. I besøger inkaernes hovedstad Cuzco, den glemte by Machu Picchu og indianermarkeder, og I vil nyde fantastiske naturscenerier.

Glæd jer til

  • Inkahovedstaden Cuzco
  • Den glemte inkaby Machu Picchu
  • Sivøer og indianere på Titicacasøen
  • Et komplet udflugtsprogram i Peru
  • Galápagos med det unikke dyreliv
  • At sejle på oplevelse i en lille båd (maks. 20 personer)

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Lima, Peru 1 nat på Lima, Peru 1 Højdepunkter Bo i den hyggelige bydel Miraflores og gå på opdagelse i den mangfoldig hovedstad. Bo i den hyggelige bydel Miraflores og gå på opdagelse i den mangfoldig hovedstad.
Cuzco, Peru 5 nætter på Cuzco, Peru 5 Højdepunkter Besøg fæstningen på bjerget, inkaruiner, farverige markeder og smukke kirker. Besøg fæstningen på bjerget, inkaruiner, farverige markeder og smukke kirker.
Puno, Peru 2 nætter på Puno, Peru 2 Højdepunkter Oplev keramikbyen Pucara, de flydende øer lavet af siv og kom helt tæt på lokale indianere. Oplev keramikbyen Pucara, de flydende øer lavet af siv og kom helt tæt på lokale indianere.
Lima, Peru 1 nat på Lima, Peru 1 Højdepunkter Glæd jer til spansk arkitektur og masser af historiske seværdigheder. Glæd jer til spansk arkitektur og masser af historiske seværdigheder.
Quito, Ecuador 1 nat på Quito, Ecuador 1 Højdepunkter Udforsk hovedstaden som er på UNESCOS verdensarvsliste og placeret 2.850 m.o.h. Udforsk hovedstaden som er på UNESCOS verdensarvsliste og placeret 2.850 m.o.h.
Galapagosøerne, Ecuador 4 nætter på Galapagosøerne, Ecuador 4 Højdepunkter Nyd yachtens sublime service og se kæmpeskildpadder, enestående natur og svøm med søløver. Nyd yachtens sublime service og se kæmpeskildpadder, enestående natur og svøm med søløver.
Quito, Ecuador 1 nat på Quito, Ecuador 1 Højdepunkter Gå på opdagelse i den gamle bydel fyldt med hvidvaskede bygningsværker og arkitektoniske skatte. Gå på opdagelse i den gamle bydel fyldt med hvidvaskede bygningsværker og arkitektoniske skatte.
XL Peru Machu Picchu Llama Ruins
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Sivøerne på Titicaca-søen

Eventyret går også omkring indianerne på Titicaca-søen, hvor I besøger de forunderlige flydende sivøer og smukke Taquile med udsigt til de 4 – 6.000 m høje, snedækkede Andesbjerge.

Masser af udflugter i Inkariget

Selve transporten i Peru foregår med fly, tog og i bil med privat chauffør på de mange inkluderede udflugter. I bor på gode 3* hoteller, der er udvalgt for deres atmosfære og beliggenhed.

Historie og atmosfære i Quito

Fra Peru rejser I til Ecuador. Det tager kun 2½ time at flyve fra Lima i Peru til Quito i Ecuador. Nyd Quitos gamle bydel, der er erklæret verdenskulturarv af UNESCO på grund af de mange velbevarede bygningsværker fra den spanske kolonitid. Vores lokale samarbejdspartner låner jer en stor sportstaske, så I ikke behøver slæbe al jeres bagage med til Galápagos. I tager det nødvendige med, og vi sørger for, at der bliver passet godt på resten, til I kommer tilbage.

Dyreliv på Galápagos

På Galápagos har I landgang på flere af øerne. I de rå landskaber kan I bl.a. se de rødhalsede fregatfugle krydse over himlen, blåfodede suler, store landleguaner, bunker af havleguaner og de imponerende landskildpadder.

I vil føle, at I er i en anden verden i en anden tid. Og det er dybt fascinerende, hvor tæt på de vilde dyr man kan komme. Ja, det er faktisk ikke dyrene selv, men naturbeskyttelseslovene, der sætter grænsen for nærkontakten.

Yacht fyldt med stemning og service

I sejler med en motoryacht, der kun har plads til 20 gæster. Det sikrer en særlig stemning i restauranten og loungen. Der er samtidig rigelig plads på soldækket. Personalet består af en kaptajn og hele 13 medarbejdere, hvoraf 2 er uddannede naturguider. Der er altid er en, der kan hjælpe og besvare spørgsmål.

I har 4 overnatninger om bord. Der er 10 kahytter med 2 senge i hver og eget bad/toilet. Alle måltider er inkluderet om bord. Her er badehåndklæder og snorkeludstyr med, og I kan også leje våddragter.

XL Peru Lima Main Square People
XL Ecuador Galapagos Tortoise Walking Over Rocks
XL Peru Titicaca Lake Taquile Island View Houses
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, som ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

I rejser til Peru, hvor I ankommer til Lima samme dag om aftenen lokal tid. Her bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der kører jer til hotellet i Miraflores. Det er en hyggelig bydel, der er kendt for sine parker, restauranter og shopping. Gå en tur, slap af og nyd at være fremme.

Lima, kongernes by, blev grundlagt på Hellig Tre Kongersdag i 1535 af de spanske kolonitidsherrer, der blev i landet helt frem til selvstændigheden i 1826. I har 1 overnatning i Lima.

XL Peru Lima View Of Cathedral Church And Main Square Down Town

Efter en god nats søvn begynder jeres rejse til Peru nu for alvor. I bliver hentet på jeres hotel tidligt om morgenen og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Cuzco. Her står en lokal repræsentant for Nyhavn Rejser igen klar til at sige velkommen og køre jer 1½ time ud til Den Hellige Inkadal.

Den smukke køretur går ind i Andesbjergene, der rejser sig mere og mere dramatisk. I passerer landsbyer, floder og vandfald, og fremme ved hotellet kan I slappe af og nyde de fantastiske udsigter fra jeres værelse, og når I går tur i hotellets dejlige have.

XL Peru Cuzco Sacsayhuaman Incas Ruins Andes

XL Peru Cuzco Pisac Inca Ruins Sacred Valley Andes Nature Mountains

I dag skal I på en spændende rundtur i Den Hellige Inkadal.

32 km nord for Cuzco ligger den maleriske by Pisac. Byen er bl.a. kendt for sin gamle kirke, men I kan især se frem til det farverige marked, hvor lokale indianere handler. Af særlig interesse for jer er nok det smukke kunsthåndværk med bl.a. tekstiler og keramik.

Inkafæstningen Ollantaytambo

Efter frokost på en lokal restaurant (inkluderet) går turen videre til den lille hyggelige by Ollantaytambo (2.792 m.o.h.).

Byen var residens for Inkakongen Pachacuti, der besejrede området, byggede byen og et ceremonielt center. Under den spanske erobring af Peru tjente fortet som base for Manco Inca Yupanqui, der ledte inkaernes modstand mod spanierne. Det var samtidig her, tæt på dette fort, at spanierne led et af deres få nederlag mod inkaerne, inden de tog fuldt herredømme over landet.

Fæstningen er et imponerende vidnesbyrd om inkaernes kundskaber indenfor byplanlægning og ingeniørarbejde. En meget stejl stentrappe fører ind i fæstningen. På tværs af en esplanade er der et tempel med 10 nicher, og ved en anden esplanade ligger Soltemplet, der udgøres af bl.a. 6 store monolitter, der anslås at veje 50 tons.

XL Peru Machu Picchu View With Clouds

Med tog mod Machu Picchu

Jeres udflugt slutter på togstationen i Ollanta. Herfra tager I toget mod Aguas Calientes tæt på Machu Picchu. Læn jer tilbage og nyd udsigten mod Andesbjergene, mens toget bringer jer frem til dagens mål.

Vi anbefaler, at I her kun medbringer en lille taske med det, I skal bruge ved Machu Picchu. Vores lokale samarbejdspartner vil så sørge for, at jeres øvrige bagage bliver opbevaret på hotellet i Cuzco.

I har 1 overnatning i Aguas Calientes.

XL Peru Machu Picchu Inca Wall Ancient City View Mountains

I dag venter et af rejsens absolutte højdepunkter: Den glemte by Machu Picchu. I bor helt tæt på, så I kan komme derop tidligt, mens mange andre sidder i dagens busser og tog på vej fra Cuzco.

Når Machu Picchu kaldes ”Den glemte by”, skyldes det, at spanierne aldrig opdagede den. Der berettes om den igen i 1860'erne og den findes på et kort fra 1868, men Hiram Bingham får æren for at finde den i 1911.

Udflugt med frokost til Machu Picchu

Dagen starter med en halv times køretur op ad bjerget mod Machu Picchu. Da byen aldrig blev opdaget og udplyndret af spanierne, har den særlig stor kulturel betydning og betragtes som hellig.

Machu Picchu blev bygget midt i det 15. århundrede på højden af Inkarigets tid. Den blev forladt mindre end 100 år efter, formodentlig pga. en skoldkoppe-epidemi.

Machu Picchu er bygget i klassisk inkastil, der bl.a. udmærker sig ved en teknik kaldet Ashlar, hvor kampesten udskæres og skubbes tæt sammen uden brug af mørtel. Sammenføjningerne er så præcise, at man næsten ikke kan klemme et barberblad ind.

I har en privat guidet tur i ruinerne. De vigtigste bygninger er soltemplet "Intihuatana" og "Templet med de tre vinduer", der begge ligger i byens hellige område. I slutter jeres besøg med frokost på det smukke luksushotel Belmond Sanctuary Lodge.

Om eftermiddagen tager I toget tilbage fra Aguas Calientes til Cuzco gennem Den Hellige Inkadal. Først på aftenen er I fremme i Cuzco, hvor I har 3 overnatninger og får jeres bagage tilbage.

XL Peru Machu Picchu Ancient Ruins Man Looking At View People

Cuzco blev erklæret verdenskulturarv af UNESCO i 1983. Den ligger 3.300 m.o.h., og er inkaernes gamle hovedstad. Her er en fantastisk stemning, og det er fascinerende at mærke, hvordan nutid og fortid med flere kulturer eksisterer side om side.

I skal på en halvdagstur rundt i byen og til inkaruiner i omegnen. Besøgene omfatter f.eks. soltemplet Koricancha og den store katedral, der er et fint eksempel på kolonitidens barokstil.

Den arkæologiske park Sacsayhuamán

Glæd jer også til Tambomachay med de fine fontæner, det religiøse center Kenko, det røde fort Puca-Pucara og ikke mindst den arkæologiske park Sacsayhuamán på over 30 km2. I vil finde det uforståeligt, at det er menneskeskabt. Alt er bygget med store, udhuggede sten, der passer perfekt sammen. Og her taler vi om sten på op til 8½ m i højden og en vægt på 140 tons. Ikke underligt, at der har været mange teorier om besøg fra rummet her. Men æren er de lokale indianeres.

I har eftermiddagen til at nyde Cuzco.

Xl Peru Puca Pucara, Inca Ruins At Cuzco

XL Peru Cuzco Plaza De Armas Main Square View

I har nu en dag til at slappe af og opleve i jeres eget tempo. Cuzco er dybt forankret i sin historie, traditioner og legender, og her er udover et væld af inkaruiner også museer, herskabsboliger og en spændende atmosfære.

Cuzcos byplan havde oprindeligt form som en jaguar med den centrale plads som jaguarens navle. Selve navnet Cuzco betyder da også ”verdens navle”. Igen et eksempel på utrolig planlægning og stor skaberkraft.

Inkaernes solide bygningsværker er mange steder om- og tilbygget med smuk spansk arkitektur fra kolonitiden. Her er et farverigt mylder af handlende og indianere i deres traditionelle egnsdragter.

XL Peru Lima Santo Domingo Monastery

Inkaernes guld

I særdeleshed de mastodontiske katolske kirker er imponerende med Santo Domingo som mest seværdig. Den hviler på ”Coricancha”, der i tidernes morgen var Inkarigets rigeste tempel dækket af guld.

Allerede få måneder efter de spanske ”conquistadores” ankomst var de imponerende rigdomme dog forsvundet og smeltet om. Som besøgende i dette tempel kan man for alvor mærke vingesuset fra Inkarigets storhedstid, hvor riget rakte helt fra Colombia til det nordlige Chile.

I dag går turen videre i en førsteklasses turistbus over Altiplano, Perus dramatiske højsletter, mod Puno ved Titicacasøen med store oplevelser på vejen. Foretrækker i at rejse med tog, kan det lade sig gøre på visse ugedage.

Andesbjergenes Sixtinske Kapel

En time fra Cuzco i byen Andahuaylillas står en smuk kirke fra 1580. Udefra er den ganske enkel, men kirkens indre byder på en overflod af malerier, guld og udskæringer. Kirken kaldes ikke uden grund for Andesbjergenes Sixtinske Kapel.

Raqchi – inkaernes forpost mod Titicaca

Senere besøger I det store tempelkompleks Raqchi, der samtidig var militær base, da Inkariget blev udvidet mod Titicaca-søen. Hovedattraktionen er ruinerne af det næsten 100 m lange tempel Wiracocha bygget i 2 etager. En 4 km lang mur omgiver området.

Keramik i Pucara

Det sidste stop før Titicaca-søen er i Pucara 3.860 m.o.h. Byen er kendt for sin keramik – især de søde keramik-tyre. Også Raqchi var en vigtig forpost i udvidelsen af Inkariget mod Titicaca-søen, og her er et spændende museum, som I også besøger.

I er nu fremme ved den kæmpe sø, hvor I har 2 overnatninger i Puno.

Xl Peru Altiplano High Plains Andes Mountains Between Puno And Cusco Summer

XL Peru Titicaca Lake Traditional Peruvian Boat

Dagen er afsat til en heldagsudflugt på Titicaca-søen, hvor I får et spændende møde med de lokale indianere. Søen er 280 m dyb og større end Sjælland.

De flydende øer, Uros

I starter med at sejle til Uros, som er flydende øer lavet af siv, der vokser i søens lavbundede områder. Når sivene tættest på vandet begynder at rådne, erstattes de af nye siv for oven, så øerne med deres huse og indbyggere konstant holder sig flydende. Også mange af de lokales både er lavet af siv.

Vær opmærksom på, at indianerne på disse øer har fået skabt deres liv og levebrød gennem turister på godt og ondt. Mange lever af at sælge forskellige souvenirs. Respekter indianernes normer og traditioner, og vær forberedt på at betale for at tage billeder.

Taquiles strikkende mænd

Senere ankommer I til øen Taquile, hvor I spiser frokost. Øen er grøn og kuperet med smukke udsigter til Andesbjergene. Taquile var en del af Inkariget og har en stribe inkaruiner. Det var et af de sidste steder i Peru, der underkastede sig spanierne i deres erobring af landet.

Spanierne forbød Quechua-indianernes oprindelige dragter, og de begyndte i stedet at bruge det spanske bondetøj, de er kendt for i dag. De kombinerer med meget fine klædningsstykker i Andes-stil (ponchoer, bælter, tasker etc.), der afspejler den enkeltes civile status. Alle er med til at fremstille tøj med en nøje arbejdsdeling. Kun mændene strikker, hvorimod kvinderne står for at spinde. Deres håndarbejde regnes som noget af det bedste i Peru.

Senere vender I tilbage til jeres hotel.

XL Peru Titicaca Lake Uros Islands View Canoe Local Girl

I flyver fra Puno til Lima, hvor I har en enkelt overnatning. I bliver budt velkommen i lufthavnen og hjulpet til jeres hotel. Om eftermiddagen er der udflugt til byens vigtigste seværdigheder.

Lima byder på flot arkitektur fra den spanske epoke som f.eks. Torre Tagle-paladset og Osambela-huset. Hovedpladsen er grundlagt af Francisco Pizarro, der erobrede Peru for den spanske konge på jagt efter El Dorado, et sagnland med guld og store rigdomme.

Andre seværdigheder er regeringspaladset, rådhuset, katedralen og San Francisco-klosteret fra 1600-tallet med sine katakombere. Larco Herrera-museet rummer en af landets bedste udstillinger af skatte fra før inkaerne og den spanske æra.

XL Peru Lima Catholic Church Iglesia De La Merced Ramon Castilla

I rejser til Quito i Ecuador, hvor I bliver budt velkommen og kørt til hotellet af vores lokale samarbejdspartner G Adventures.

Der vil være et informationsmøde på hotellet om rejsen, men ellers har I resten af dagen på egen hånd.

Quito er hovedstad i Ecuador. Byen ligger 2.850 m.o.h. flankeret af bjerge og på en klar dag med udsigt til adskillige sneklædte vulkaner. Byen er præget af en rig historie med mange smukke minder fra kolonitiden.

Før spanierne kom hertil, var området beboet af inkaerne, der jævnede deres by med jorden, for at den ikke skulle falde i spaniernes hænder. Den gamle by er fuld af historiske bygninger og kirker, og byen er på UNESCOS verdensarvsliste.

Xl Ecuador Colonial Old Town In Quito

XL Ecuador Galapagos Sunset Rocky Beach Isabela Island

Tidligt på dagen bliver I og jeres rejsefæller til krydstogtet kørt til lufthavnen for at flyve til San Cristóbal på Galápagos. Her bliver I budt velkommen af krydstogtets naturguide, der hjælper jer til båden Monserrat, hvor hele 14 ansatte inkl. 2 naturguider er klar til at servicere de maks. 20 gæster.

Galápagos ligger ca. 1000 km fra fastlandets kyst. Øgruppen består af 13 større øer og snesevis af småøer, der tjente som et levende laboratorium for Charles Darwin. Øgruppen dækker næsten 5000 km2 og er i dag en nationalpark.

Skildpadder og søløver

San Cristóbal er den østligste ø i Galápagos og en af de ældste. Om eftermiddagen skal I besøge et center for de kæmpe skildpadder og senere også søløvekolonien i bugten La Loberia. Her er også havleguaner , og bugten er også hjemsted for havskildpadder.

XL Ecuador Galapagos Sea Lion Animals Beach Evening

I dag sejler I langs kysten på San Cristóbal til Cerro Brujo. Det er en smuk strand med hvidt koralsand, hvor I kan svømme og snorkle blandt søløverne.

Her er også de smukke og farvestrålende Sally Lightfoot krabber og et spændende fugleliv med bl.a. pelikaner, blåfodede suler, hejrer og fregatfugle.

Leon Dormido-klipperne

Om eftermiddagen passerer I gennem de dramatiske klipper Leon Dormido (Kicker Rock). De golde klipper rejser sig lodret 150 m af havet som en gigantisk skulptur i form af en sovende løve. Klipperne er delt i 2 med en smal passage. Også her kan I snorkle.

Xl Galapagos San Cristobal Island Coralbeach Cerro Brujo Ecuador

Xl Galapagos Cruise Tip Top IV Yacht Ship

Nu går jeres krydstogt ved Galapagos videre til øen Española, den sydligste af Galápagosøerne.

Øen er hjemsted for bl.a. den maskerede sule og den pudsige blåfodede sule, som I måske kan være heldige at se i færd med sin parringsdans. Hansulen står og vipper med skiftevis den ene og den anden blå fod for at vise sin "duelighed" og tiltrække hunsuler.

Ynglested for albatrosser

Den vestlige side af Española er kendt for sine dramatiske, lodrette kyster, hvor kolossale bølger brydes mod de forrevne vulkanske klipper. En kæmpe hul, hvor brændingen tvinges gennem en naturlig klippeformation, slynger havvand 15 til 20 m i luften.

På øens indre er store fuglekolonier. Den store albatros kan ses fra april til december i kolossale mængder. Man mener, at ca. 12.000 par har redeplads her. Resten af året er albatrossen til havs på sine uendelige odysséer over havene på den sydlige halvkugle.

Havleguaner og søløver

Her findes store mængder suler, rødnæbbede tropikfugle piler gennem luften og både havleguaner og søløver ses i vandkanten.

Jeres naturguide vil fortælle om den geologiske historie, før I om eftermiddagen sejler til Garner Bay, hvor I kan nyde fremragende svømning og snorkling.

Xl New Zealand Albatross Landing Bird Animal Shutterstock 18627274

I dag skal i opleve øen Floreana. I går i land på en grønlig strand ved Punta Cormorant. En sti fører jer forbi en lagune med flamingoer og andre kystfugle. Herfra fortsætter I til en flot hvidkornet sandstrand, der er udklækningssted for havskildpadder.

Snorkling med søløver

Ved Devils Crown, som er en oversvømmet vulkansk bjergtinde, er der god snorkling. Havet er rigt med farverige fisk og legesyge søløver, som er glade for menneskeligt selskab. Men pas på, mødrene kan finde på at nappe, hvis der er søløveunger i farvandet.

XL Ecuador Galapagos Floreana Island Nature Landscape

Post Office Bay

Senere går turen til Post Office Bay. Søfolkene opstillede i sin tid en tønde her, så alle kunne lægge post til deres kære derhjemme. Andre søfolk tog så brevene med sig i et gratis og selvbestaltet postsystem. I dag kan turister gøre det samme.

En kort gåtur vil bringe jer til en spændende lavagrotte. En nedlagt norsk konservesfabrik vidner om tiden, før Galápagos blev beskyttet område.

Elskov og mord

Floreana er kendt for sin legende om en baronesse og et kærlighedsdrama med flere tyske familier involveret.

Hvis I ikke allerede har læst "The Galápagos Affair” af John Treherne, vil jeres guide fortælle den spændende historie om elskov og mord. Den tyske familie Wittmer har stadig efterkommere på øen i det lille samfund Puerto Velasco Ibarra.

Dette er sidste dag på jeres krydstogt på Galápagos, men der er masser at opleve, inden I rejser mod Quito.

Kæmpeskildpadder

I lægger til i Puerto Ayora, og dagens første oplevelse er skildpaddecentret Fausto Llerena Breeding Centre, der er en del af Charles Darwin Research Station.

I kan se de kæmpe landskildpadder og lære om Charles Darwins studier af Galápagos’ dyreliv. Husk, at det er nok se, men ikke røre, selv om I kommer helt tæt på de forhistoriske dyr.

Charles Darwin Research Station er forskningscenter og også træningscenter for de naturguider, der ledsager alle besøgende på de mere end 40 godkendte steder på øerne

Mod Quito

Senere bliver I hjulpet til lufthavnen for at flyve til Quito. I Quito bliver I budt velkommen tilbage til fastlandet og hjulpet til jeres hotel for den sidste overnatning på jeres rejse.

XL Ecuador Galapagos Turtle

I har hele dagen til at gå på opdagelse i Quito, før turen går mod Danmark om aftenen, med mindre I vil forlænge jeres rejse til Peru og Galápagos med junglen og dyrelivet i Amazonas.

XL Ecuador Quito Top Of White Church

I lander i Danmark dag 17.

XL Peru Mustache'd Bird Inca Tern
Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i DKK), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledigflykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. Ring vedr. priser over jul og nytår.

Dobbelt: v/2 personer, Enkelt: v/1 person i værelse, suite, kahyt eller villa.

Inkluderet

  • Fly København – Lima og Quito - København
  • Lokalfly Lima-Cuzco og Juliaca-Lima
  • Fly Lima – Quito
  • Lokalfly Quito – Galapagos t/r
  • Skatter og afgifter
  • 9 overnatninger på gode 3* hoteller i Peru
  • Måltider som oplyst (M=morgenmad, F=frokost, A-middag)
  • Alle transporter lufthavn-hotel t/r, hotel-busstation t/r
  • Udflugt i Den Hellige Inkadal til Pisac og Ollantaytambo
  • Guidet rundvisning ved Machu Picchu
  • Togrejse Ollantaytambo til Machu Picchu
  • Togrejse Aguas Calientes (Machu Picchu) til Cuzco
  • Guidet tur i Cuzco
  • Bustransport/udflugt fra Cuzco til Puno
  • Heldagstur med båd på Titicacasøen
  • Guidet bytur i Lima
  • Lokale engelsktalende guider på alle udflugter i Peru
  • 2 nætter i Quito (3* hotel) inkl. morgenmad
  • 4 nætter i udvendig kahyt på motoryachten Montserat
  • Alle udflugter på Galapagos med G Adventures turleder og lokalnaturguide
  • Alle måltider om bord på motoryachten
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Perus inkarige og Galápagos’ dyrerige, 17 dage
RejseperiodeDobbeltEnkelt
21.11.24 ‑ 31.12.2572.000‑80.00093.000‑103.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Nationalparkskat på 220 USD per person (børn u. 12 år 120 USD). Betales kontant ved ankomst til Galapagos
  • Øvrige måltider (beregn ca. USD 15-25 pr. dag)
  • Drikkepenge til guider i Peru
  • Drikkevarer og drikkepenge om bord på motoryacht
  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Provinstilslutning

Bemærk

  • Måltider inkluderet som anført: M= morgenmad, F= Frokost, A= Aftensmad
  • Turens afrejsedato skal tilpasses sejlplan for skibene på Galapagos. Skibet der benyttes til denne rejse, har afrejse 2 eller 3 datoer hver måned. Men der findes mange lignende skibe på andre datoer.
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Peru

Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Peru. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.