Privat heldagstur til inkaruiner og indianermarkeder
Dagsudflugten til inkaernes hellige dal er et vidunderligt møde med inkaruiner, et farverigt marked med handlende indianere og et naturlandskab af takkede bjerge, der indrammer charmerende småbyer.
Området nord for Cuzco lå i århundreder hen som bufferzone mod Inkarigets fjender. Men så fik inkaerne øjnene op for dalens frodige landbrugsjord og skabte her Den Hellige Dal. Nu er Inkariget og dets fjender fortid, men Den Hellige Dal er stadig frodig. Og vejen gennem Den Hellige Dal fører også stadig til Machu Picchu.
I Inkaernes fodspor
Heldagsturen til Den Hellige Dal præsenterer jer for flere af de ingredienser, som Peru er blevet verdenskendt for – fra højlandets frugtbare dale med lokal indianerkultur og farverige markeder til inkaernes imponerende byplanlægning og ingeniørkunst. Overalt ledsages I af jeres private guide, og turen kan afgå både fra Cuzco eller fra jeres hotel i Den Hellige Dal.
Det skal I opleve
Charmerende Pisac
Første stop er i markedsbyen Pisac, en forvokset landsby omgivet af fladt landbrugsland og savtakkede bjergsider, der changerer i grøn og camouflage. Pisac er et hyggeligt bekendtskab, hvor hvidskurede toetagers huse vidner om kolonitidens byggestil, og stensætninger og brostensbelagte gader minder jer om, at Pisac har været en del af Inkariget.
Bugnende marked
Gaderne i Pisac er tætpakkede med markedsvarer, for her kommer indianere fra mindre bjergbyer ned med deres kunsthåndværk, tekstiler og små opfindsomme gaver. Markedet er særligt godt, hvis I er på udkig efter alpakauld, og produktionen foregår sågar visse steder i udkanten af den lille by.
Farverige Ollantaytambo
Efter frokost nærmer I jer landsbyen Ollantaytambo og den berømte inkafæstning af samme navn. Fæstningen, og den omkringliggende landsby, er et af de bedste eksempler på inkaernes byplanlægning. Og landsbyen sprudler stadig af liv. Husdøre er malet i pastelfarver, indbyggere går klædt i egnsdragter med mønstre i gul, rød og lyserød, vandingskanaler flyder i de stensatte gader, og byen er ikke større, end at I kan udforske den til fods.
Inkafæstningen på bjerget
Selve inkafæstningen er et monumentalt bygningsværk, der synes muret ind i bjergsiden. En stejl trappe fører op til fæstningen, der rummer 200 trin og en udsigt, der retfærdiggør adskillige små pauser undervejs. Og når I kommer til toppen, vifter historiens vingesus om kap med andesvinden.

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Peru. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.