Fantastisk udsigt over Titicaca-søen fra Øen Taquile, Peru
Oplevelse i Peru

Bådtur på Titicaca-søen

Verdens højest beliggende sø

I kommer helt tæt på nogle af Perus oprindelige folk, der lever i en tidslomme på øer af siv. Et øhop i den dybe Titicaca-sø er en rejse tilbage i tiden i et landskab, der kunne være scenen i en storslået naturfilm. Dagstur med privat guide.

Titicaca-søen

Næsten fire km oppe i Andesbjergene, på grænsen mellem Peru og Bolivia, ligger en sø på størrelse med Sjælland. Fem større flodsystemer flyder ud i Titicaca-søen, der er næsten 300 meter dyb på sit dybeste punkt. Søen har 41 øer, hvoraf flere er beboede. Nogle af Sydamerikas ældste civilisationer har hørt til i området omkring søen, deriblandt inkaerne.

Også mulighed for overnatning

Enkelte af de lokale på Taquile tilbyder gæster at overnatte i deres hjem i et såkaldt homestay. På denne tur vender I tilbage til fastlandet samme dag, men ønsker I en overnatning på søen, kan vi også arrangere dette. Tal med jeres rejserådgiver, eller se turforslaget her

XL Peru Titicaca Lake Traditional Peruvian Boat
XL Peru Titicaca Lake Uros Islands View Canoe Local Girl
XL Peru Titicaca Lake Uros Island Aerial View Boat

Det skal I opleve

Inkaernes fødested

Titicaca-søen er omgivet af knejsende bjergtinder, hvor skyerne ofte hænger fast som et blødt betræk over de golde klipper. Landskabet minder om et hav, og for de lokale er Titicaca-søen da også urhavet, hvor guden Viracocha skabte solen, stjernerne og de første mennesker. Det gjaldt for de inkaer, der beboede øernes hundredårige ruiner. Og det gælder for de inkaer, der lever her endnu.

Sivøen Uros

Efter afhentningen på hotellet bliver I sat på båden mod Uros ø. Det er øen, som har været genstand for utallige postkort fra området, fordi øen er skabt af siv og rødder. Det føles næsten, som om I træder på en flydende ponton, der er vævet sammen. Selv husene på Uros er flettet af sivgræsset, så tæt, at husene er vandafvisende. Jeres private guide sørger for en grundig introduktion til øen og dens beboere, der taler dialekter, som kun de færreste uden for øsamfundet forstår.

Tekstilhåndværkerne på Taquile

Næste stop er den lange, smalle ø Taquile. Øens beboere er kendt for at have fantastiske evner som kunst- og tekstilhåndværkere. Det er blevet en forretning for øen, selv om produktionen af uldne sweatere, sjaler og klæder egentlig er tiltænkt øens befolkning. Hvis I er på udkig efter en souvenir fra et sted langt væk fra den moderne civilisation, er Taquile ø et godt sted at handle.

533 Inkatrin

Turen varer det meste af dagen, og en af årsagerne er de 533 trin på stentrapperne, som findes midt på Taquile ø. Det er vejen til landsbyen, og den er udfordrende men også en oplevelse, fordi jeres udsyn ud over Titicaca-søen hele tiden bliver større.

Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Peru Inca Trail Bridge Peruvian Amazon Near Intipunku To Machu Picchu
Cuzco og Den Hellige Dal, Peru, Sydamerika

Inkaernes Peru

13 dage fra

38.500 kr.

Glæd jer til

Oplev Machu Picchu ved solopgang

Cuzcos kolonitidskirker og inkaruiner

Arequipa og kondorerne i Colca-kløften

Besøg hos indianerne på Titicaca-søen

Forlæng med eventyr i Amazonasjunglen

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Peru

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Peru. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.