Aranwasacredvalleyhotel&Wellness Facade Lodging Cusco ©Aranwa Large


Aranwa Sacred Valley Hotel

Kolonitid, inkakultur og hacienda-stemning i Den Hellige Dal

Vi har lyst til at beskrive Aranwa Sacred Valley Hotel & Wellness som et eventyrland.  Forestil jer en verden af små kanaler, søer, infinity pool, biograf, hestevogne, påfugle, kunstgallerier, kapel og vidunderlige haver – alt sammen bygget omkring en nøje restaureret hacienda fra 1700-tallet. Læg dertil 115 moderne værelser, 2.500 m2 spa, skønne restauranter, udsigt til bjerge og en stemning, der på én gang bobler af autenticitet og fri fantasi.  

Et eventyrland skabt med sjæl, hjerte og fantasi

Et drømmeagtigt refugie midt i Den Hellige Dal

Der er steder, hvor man mærker det i samme øjeblik, man ankommer. Forbindelsen til omgivelserne. Passionen. Fantasien. Glæden. Den stemning, der ikke tager sig selv for alvorligt – men alligevel har fødderne solidt plantet i jorden og omgivelser. I dette tilfælde et af Perus smukkeste områder. Den Hellige Dal mellem Cusco og Machu Picchu. Vilcanota-floden. De frodige bjergskråninger. Tågerne. Lyset. Et sted, der på mange måde føles indhyllet i en usynlig, nærmest magisk kraft. Sitrende. Mættet med så meget historie, sjæl og spiritualitet.

Kolonitidens romantik, stolt inkakultur og fortryllende natur

De Hellige Dal var engang et hjerteland for Inkariget. En vigtig handelsrute. Et vigtigt landbrugsland. Og et helligt område, der aldrig har mistet sin særlige energi og spiritualitet. Det er netop i denne ånd, at Aranwa Sacred Valley Hotel & Wellness er skabt. Hotellet kombinerer på skønneste vis kolonitidens hacienda-stemning med inkakulturens stolte rødder – i en moderne fortolkning, der går lige i hjertet, fordi den altid har et glimt i øjet og en ny overraskelse om hjørnet.  

Hvor ellers kan man få spabehandlinger med afsæt inkaernes traditioner - i en glaspyramide fyldt med orkidéer? Eller hilse på påfugle på vej til morgenmad? Og tage en hestevogn videre til kunstgalleriet, kapellet eller biblioteket, inden det er tid til en dukkert i infinity-poolen med udsigt over Andesbjergene?

Hotellet har to pools: den ene er indendørs og opvarmet, og den anden smukt anlagt pool i de eventyrlige haver. Om dagen kan I også tage på rideture i den omkringliggende natur, udforske Den Hellige Dals landsbyer og inkaruiner, mens aftenen bl.a. byder på et skønt udvalg af kulinariske oplevelser og biograf med gratis popcorn!  

Hvor ligger Aranwa Sacred Valley Hotel?

Aranwa Sacred Valley Hotel & Wellness er bygget langs Vilcanota-flodens omkring en restaurereret hacienda fra 1700-taller. Hotellet ligger cirka halvanden time fra Cusco og 40 minutter fra togstationen i Ollantaytambo, der ligger på vejen til Machu Picchu.

Peruviansk gourmet, pizzaer, sushi og kolonitidens køkken

Aranwa Sacred Valley Hotel & Wellness har et vidunderligt udvalg af restauranter og barer, der bl.a. tæller peruviansk gourmet på Pukawi, pizza og retter fra kolonitiden på Casona og lette måltider på Rikhuna.

Flere restauranter, herunder Pukawi Gourmet Restaurant med andinske og internationale retter, samt Rikhuna Restaurant og Sushi Bar. Cava byder på et godt vinkort i stemningsfulde omgivelser, mens Kuzi Bar er stedet for jer, som sætter pris på en god cocktail eller vil lære at lave den perfekte pisco sour.

Wellness, afslapning og spirituel stemning i Unno Spa

Unno Spa er nærmere et helt wellnesscenter på 2500 m2 med alt fra spabad, sauna og dampbad til moderne wellness-faciliteter som et hyperbarisk kammer. Spaen er særlig kendt for sine massageterapier, der bl.a. tæller deep-tissue, hot stone og svensk massage. Derudover kan I glæde jer til bl.a. aromaterapi, ayurvediske behandlinger, bodyscrubs, kropsbehandlinger, kropsindpakninger, ansigtsbehandlinger, hydroterapi, manicure og pedicure, zoneterapi og thalassoterapi.

Iltbehandlinger er også tilgængelige for dem, som ønsker lidt hjælp til at akklimatisere sig til højdemeterne. I kan også vælge mellem forskellige fitnesshold med f.eks. zumba, yoga og pilates. Hør mere om spaen og hotellets wellness-programmer hos jeres rejserådgiver.

Historisk kapel og galleri med lokal kunst

Hotellets kunstgalleri fortæller sin helt egen historie om området og Den Hellige Dal med værker af lokale kunstnere som bl.a. Jose Sabogal, Enrique Camino Brent, Pedro Azabache, Juan Machicado og Vinatea Reinoso. I finder også et museum, der fortæller historien om godset og haciendaen i kolonitiden, ligesom I også kan besøge godsets fredfyldte kapel, San Pedro y San Pablo, der inviterer til rolige stunder og refleksion i eventyrlige omgivelser.  

Stort udvalg værelser i moderne stil eller kolonitidsstil

Aranwa Sacred Valley Hotel & Wellness har 115 værelser, der fordeler sig på 6 værelseskategorier som f.eks. en Deluxe Room (40 m2) med terrasse eller balkon, og en stor Serenity Suite (136 m2) med spisestue, stue med pejs, køkken og udsigt over Vilcanato-floden. Der findes tre værelseskategorier i moderne stil og tre i klassisk kolonitidsstil, så vær opmærksom på dette – og på den udsigt, I ønsker - når I vælger værelsestype sammen med jeres rejserådgiver.

Alle værelserne er rummelige og har varme, minibar, TV, Wi-Fi samt separate badeværelser.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Ecuador Galapagos Marine Iguana
Lima og det vestlige Peru, Peru, Sydamerika

Glæd jer til

Det bedste af Peru og Galapagos i én rejse

Lima, Cusco og Machu Picchu med skønne boutiquehoteller

Smuk togrejse til Machu Picchu inkl. to besøg ved inkabyen

5 dages sejleventyr ved Galapagos ombord på Galapagos Seaman Journey

Rolig transit i Ecuador med overnatning i Guayaquil

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Peru

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Peru. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.