Xl New Zealand The Fox Glacier And Surrounding Mountains
Oplevelse i New Zealand

Vandretur til New Zealands største gletsjer

Udflugt med udsigt til den
13 km lange Fox Glacier

Tag med på hiking- og elcykeltur gennem dalen, der støder op til New Zealands største gletsjer, Fox Glacier. I kommer ikke helt op til gletsjeren, men I vandrer op gennem Mills Creek, hvorfra I får den skønneste udsigt til Fox Glacier. 

Startpunkt i Fox Glacier Village

Turen på i alt 4 timer starter i Fox Glacier Village med en kort orientering fra jeres naturguide, som vil introducere jer til elcyklens funktioner og udlevere vandrestøvler og regnfrakker til brug på turen. I forlader Fox Glacier Village på elcykel og tager turen gennem dalen, der er tæt bevokset med regnskov, indtil I når foden af bjerget, som er startpunkt for vandreturen.

Dramatisk landskab ved Cone Rock

I går nu op ad dalens bjergside igennem Mills Creek og forbi Cone Rock. Det er tydeligt, at landskabet er formet af gletsjerne, og at naturen har sluppet sine kræfter løs. Arrene i naturen viser også, hvor Fox Glacier gik til i sin storhedstid, og jeres naturguide fortæller både om dannelsen af gletsjeren og dens klimamæssige udfordringer i dag. 

Udsigt til 13 km lang ismasse

Fra toppen af bjergsiden kan I nyde udsigten til Fox Glacier. Det giver lidt et gys at tænke på, at gletsjeren konstant er i bevægelse. Hele 13 km ismasse har allerede bevæget sig ned ad bjergsiden fra toppen af bjergkæden Southern Alps.

Tuawes seng

På Maori-sproget hedder Fox Glacier Te Moeka o Tuawe. Tuawe var en mand, hvis kæreste, Hinehukatere, var rigtig god til at klatre i bjerge. Hun overtalte ifølge legenden Tuawe til at tage med, men han blev dræbt og døde her i dalen. Samme legende fortæller, at kærestens tårer bagefter blev til den nærliggende Franz Josef Glacier.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.