Vandretur i Whirinaki Rainforest
Oplev uberørt tempereret regnskov, hvor træerne rækker mod himlen
1½ times tid sydøst for Rotorua ligger Whirinaki Rainforest, der er et unikt og næsten uberørt vildnis, ja, nok New Zealands smukkeste og mest enestående regnskov. I er lige på kanten af Te Urewera National Park, der er et af Nordøens sidste vildnis med store søer, vandfald og uendelige skove.
Det er denne utrolige natur, I skal opleve på en dagsudflugt, hvor I bliver hentet på jeres hotel i Rotorua om morgenen.
Floder, vandfald og gigantiske træer
Jeres naturguider vil tage jer med ind til hjertet af regnskoven. Her rækker 7-800 år gamle træer op til 65 m op mod himlen, og kæmpe bregner breder sig ud i den tætte underskov. Lyt til lyden af det rige fugleliv og nyd floder, små bække og store vandfald på jeres vej.
Duften af …
Her forventer I måske også et forslag til at nyde duften af frisk luft, men det kan vi ikke love hele vejen. I går på termisk undergrund, så i ny og næ blander duften af svovl sig også i de mange sanseindtryk i Whirinaki Rainforest.
Praktisk information
Gåturen er på 10 km og tager ca. 4 timer. Husk vandresko samt vind- og vandtæt tøj – gerne lag-på-lag tøj. I bliver kørt tilbage til jeres hotel efter vandreturen.
Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.