I første række til verdens sødeste pingviner
VIP-udflugt til de blå pingviner ved Oamaru i New Zealand
Det er ikke bare os mennesker, der lægger dagen i faste rytmer. Naturen gør det samme. Hver dag tager de blå pingviner ved Oamaru tæt på Dunedin på Sydøen i New Zealand ud for at fiske, og når mørket falder på, vender de hjem til deres reder og unger.
Pingvinerne marcherer i en lang række fra vandet op til deres reder. I New Zealands sommer (vores vinter) kan I opleve over 200 pingviner kommer hjem fra arbejde.
De bedste pladser og med guide
Ved pingvinkolonien i Oamaru er anlagt tilskuerpladser med bænkerækker. Det er dog ikke her, I skal sidde. Vi har udvalgt den bedste udflugt, så I kommer til at sidde på stole ganske tæt på pingvinerne kun 2-3 meter fra, hvor de går i land. I er med en mindre gruppe og har lokal guide til at fortælle om de små fyre.
Respekt for pingvinerne
Man skal være filmstjerne for at kunne lide at blive mødt med blitzlys, hver gang man kommer hjem. Og det er pingvinerne ikke, selv om de har smoking på. Derfor er det ikke tilladt at fotografere om aftenen.
Det er også muligt at komme her om dagen, hvor de voksne er ude. I går på gangbroer mellem pingviner og deres reder, og flere reder har glasplader over, så ungerne er beskyttet og I kan kigge ind, mens de er alene hjemme.
De blå pingviner ved Oamaru
Blå pingviner (Eudyptula minor), der kaldes Korora på maori-sproget, er verdens mindste pingviner. De er ca. 30 cm høje og vejer fuldt udvokset omkring 1 kg.
De blå pingviner lever og yngler i Sydaustralien og omkring New Zealand. De bliver normalt 8-10 år gamle, men ved Oamaru er pingviner, der har opnået at leve dobbelt så længe. De blå pingviner ved Oamaru har det med andre ord godt. Glæd jer til at se dem komme hjem.
Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.