Heli hike i Mt. Cook National Park
Oplev Tasman Glacier med helikopter og til fods
New Zealands længste gletsjer
New Zealands længste gletsjer, Tasman Glacier, ligger i Mt. Cook National Park. Den er intet mindre end 27 kilometer i længden og 4 kilometer i bredden med 600 meter tyk is. I flyver hertil med helikopter fra Mt. Cook lufthavn og turen er ligeså imponerende, som det skue, der venter jer på toppen af Tasman Glacier. Bjerge med kridhvid sne på toppen, gletsjere og is-skulpturer formet af naturens vind og vejr er blot noget af det, I kan glæde jer til.
To timer på toppen af Tasman Glacier
Propellen snurrer, udsigten er overvældende, og om lidt lander I lige midt i herligheden. Der kan være koldt på toppen af en gletsjer, og sneen og isen kan være glat, så I får både udleveret skridsikre støvler, vandrestokke og en vandtæt jakke før turen. Sørg for at have praktisk, varmt tøj på indenunder, som gerne er i flere lag.
De næste to timer skal I i selskab med professionelle guider og vandreentusiaster på eventyr i Tasman Glacierens hvide verden. Sneen knager herligt under fødderne, bjergluften er forfriskende let, og i det fjerne troner Southern Alps mod himlen.
Praktisk information
Efter vandreturen går turen samme vej tilbage med helikopter til Mt. Cook lufthavn. Afsæt tre timer til hele oplevelsen.
Turen foregår I en gruppe på op til 22 personer, og tempoet sættes, så alle kan deltage. Bemærk dog, at minimumsalderen er 10 år på grund af sikkerheden.
Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.