Xl New Zealand Marlborough Raetihi Lodge Sunset Over Lodge

Raetihi Lodge

Raetihi, Marlborough Sounds

Eventyrlig lodge ved bredden af Kenepuru Sound

Forestil jer et godt glas vin og en god bog i de fredfyldte haver. Midt i et af verdens mest fortryllende naturområder. Gourmetmiddage og fuglesang i skumringen. Morgenkaffe på jeres egen terrasse. Og eventyrlige dage med alt fra kajakture og vandreture til mountainbike og ekspeditioner i lodgens egen båd med skipper. velkommen til Raetihi Lodge

 

Vær obs på, at de jævntligt udlejer hele lodgen til sole-use. Så tjek altid plads, evt på https://www.raetihilodge.co.nz/ 

Familiejet lodge i fortryllende omgivelser

På samme måde som Marlborough Sounds indfanger essensen af New Zealand, indfanger Raetihi Lodge essensen af Marlborough Sounds. 

Raetihi Lodge har eksisteret siden 1930’erne og er på sin vis et stykke lokal kulturarv i Marlborough Sounds. I 2014 overtog Alan og Liane Campbell lodgen, som de siden har renoveret og nydesignet – resultatet er en personlige, intim boutique-lodge, der alle steder emmer af den hyggelige, traditionelle og helt uimodståelige charme, som kun findes i New Zealand.

Xl New Zealand Marlborough Raetihi Lodge Sea View Room

Naturoplevelser, gourmetmad og skønne haver

En magisk bid af Marlborough Sounds - med alt inkluderet

Afslappet. Privat. Hjemligt. Stemningsfyldt. Og elegant. Det er nogle af de stikord, vi vil sætte på Raetihi Lodge. Det er et af de steder, hvor man bare føler sig velkommen – og lidt velsignet. Af de gudesmukke omgivelser. Af det skønne og hjertevarme værtspar. Og af at være en del af denne magiske verden for en stund.

Her kan I lave lige så lidt og lige så meget, som I har lyst. Vandreture på bl.a. Queen Charlotte Track. Kajakture til hemmelige skibsvrag. SUP-boards. Fisketure i fjorden. Mountainbike. Pool og drinks i loungen. Et godt glas vin på lodgens terrasse eller i en af liggestolene i haven – med udsigt over bugten og Kenepuru Sound. Det hele er inkluderet. Med Morgenmad, frokost og skønne middage, som kan tilpasses jeres ønsker.

I har også mulighed for at leje lodgens båd med egen skipper, ligesom Raetihi Lodge bl.a. tilbyder massage og yoga i tilkøb.

Bar, lounge, bibliotek og 13 skønne værelser

Lad os begynde med værelserne. Raetihi Lodge har 13 værelser med guld-til-loft vinduer og private terrasser med udsigt over haverne eller bugten. Alle værelserne har Wi-Fi og separate badeværelser. Derudover finder I en bar med lounge og ildsted, foruden et spilrum med bl.a. pool og bordtennis, en spa og lodgens stemningsfulde restaurant med en vidunderlig terrasse.

Hør mere om værelser og faciliteter på Raetihi Lodge hos jeres rejserådgiver.    

Hvordan ankommer I til Raetihi Lodge?

Raetihi Lodge ligger ved bredden af Kenepuru Sound midt i Marlbouroug Sounds. Det tager et par timer at køre hertil fra Havelock, eller 30 minutter med båd fra Havelock Marina - og hvis I er heldige, får I måske øje på en delfin eller en sæl undervejs. Fik vi nævnt, at I også kan tage en lille flyver til lodgen? Den flyver bl.a. fra Wellington, Picton og Nelson – og lander ved Nopera Airstrip, der ligger blot 4 km fra Raetihi Lodge.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyr jeres rejse til New Zealand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.