Historisk palæ med fantastisk beliggenhed
On the Point ligger på en kuperet og trekantformede pynt, der stikker ud på den vestlige side af Lake Rotorua – lige på den nordlige side af Rotorua by. Lodgen har til huse i ejerens tidligere familiehjem, et smukt palæ fra 1930'erne, der er blevet nænsomt ombygget med respekt for husets oprindelige karakter og charme.
Det hele er omkranset af smukke, velplejede haver, der fører jer ned på en bakkeskråning med græsenge, hvor får, æsler og høns nyder det gode liv på forreste række til søen. Tilbage i lodgen kan I glæde jer ægte new zealandsk country life med en stor fælles opholdsstue med åben pejs, en spisestue med træpaneler, et lille bibliotek og et elegant billardrum.