Fredfyldt lodge med fabelagtig udsigt over Lake Pukaki og Mt. Cook
Lakestone Lodge er et stilfuldt og hjertevarmt refugie midt i Sydøens betagende Southern Alps – her bor I helt ud til bredden af Lake Pukakis turkise vand med sneklædte bjerge og New Zealands højeste bjerg Mt. Cook lige udenfor vinduet.
Bo med uforglemmelig udsigt til Lake Pukaki og Mt. Cook
Lakestone Lodge er et enkelt og diskret refugie, der først og sidst er designet med øje for de fortryllende udsigter over Lake Pukaki og de omkringliggende bjerge med Mt. Cook (3.764 m) i centrum. Og det er i den grad lykkes på den lille lodge med blot seks værelser, der er drevet af solvarme og ejes af det charmerende og hjælpsomme værtspar Mike og Anna.
Med en overflade på knap 180 km2 er Lake Pukaki den syvende største sø i New Zealand. Gletsjersøens fantastiske turkise farve skyldes gletsjermel i vandet - små partikler af knuste mineraler, der reflekterer lyset i grønne og turkise nuancer. Det er et fortryllende og drømmeagtigt syn, der er svært at slippe igen – men det behøver I heller ikke, når I bor på Lakestone Lodge.
Oplev New Zealands funklende stjernehimmel
Vi er også nødt til at nævne stjernehimlen over Lake Pukaki. Søen ligger nemlig i New Zealands eneste ”Dark Sky Reserve”, som kort fortalt betyder, at området er et af bedste steder i verden at se på stjerner. Og I er ikke i tvivl, når aftenen sænker sig og himlen lyser op over søen, mens I nyder stilheden – og måske et godt glas vin - på jeres egen terrasse. Det er ganske enkelt magisk.
Det kan I se frem til
Faciliteter og services
Enkelhed, hjemlig varme og højt til himlen
Med selvforsynende solvarme, ekstra stærke vinduer og polerede, lydsikre betonvægge, er Lakestone Lodge bygget til at stå imod det barske klima i denne del af New Zealand.
Resultatet er et robust og enkelt udtryk, der samtidig er elegant og hjemligt i form af et lyst og stilfuldt interiør med behagelige møbler, lokale kunstværker og en knitrende pejs i det fælles loungeområde, hvor I altid kan finde hjemmelavede kiks, kager, kaffe og te – samt lodgens imponerende teleskop.
Husets kok sørger for lokale specialiteter
Lakestone Lodge har egen køkkenchef, som sørger for hjemlige og generøse retter med afsæt i områdets råvarer og kulinariske traditioner. Glæd jer til skønne oste med hjemmesyltede frugt og grønt, friskfanget ørred, vildt og ikke mindst lokalt lammekød af ypperste kvalitet.
Der skiftes menu hver aften og har I selv været ude og fange fisk i løbet af dagen, kan kokken naturligvis også tilberede den for jer. Alle måltiderne serveres enten I loungeområdet eller ude på terrassen, når vejret tillader.
Seks værelser med vidunderlig udsigt
Lakestone Lodge har seks værelser, der alle har gulv-til-loft vinduer med fabelagtige udsigter over Lake Pukaki og Mt. Cook. Alle værelserne er enkelt, lyst og elegant indrettet ligesom de skønne badeværelser har fritstående badekar med uforstyrret udsigt over søen og bjergene.
Der er hverken tv eller minibar på værelserne, men I kan bestille drikkevarer, drinks og vin fra baren, og nyde dem på jeres værelse samt på jeres egen terrasse, der er afskærmet fra naboerne.
Eksklusive udflugter med privat guide
Lakestone Lodge arrangerer flere private udflugter i området, der spænder fra vandreture og besøg til varme kilder, til helikopterture og enestående skiture i vintermånederne. Hør mere med jeres rejserådgiver.
Lakestone Lodge arrangerer også en såkaldt “Night Sky Experience”, hvor I kan læne jer tilbage i behagelige lænestole, rullet ind i varme tæpper, mens jeres guide fortæller jer om de mange stjernebilleder, I kan se – for ikke at nævne stjerneskud, forbipasserende satellitter, planeter og ikke mindst selveste Mælkevejen.

HÅNDPLUKKET TIL JER
Hotellet indgår i disse rejseforslag
Sydney, New South Wales, Australien, Australien og New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.