XL Mexico Yucatan Chichen Itza Tzompantli The Wall Of Skulls And Kukulkan Pyramid El Castillo

Solgudens Mexico

Solgudens Mexico

13 dage fra 38.500 kr.

Kontakt Knut

Tlf. 33 320 320

Fra solpyramiden og Chiapas til Tulums caribiske strande

Oplev traditionsrige indianske kulturer, kæmpe pyramider og forunderlig natur fra regnskov og vandfald til underjordiske floder, som I svømmer i. I slutter med 3 dage ud til Mexicos bedste strand, Tulum. Denne rejse til Mexico har mange inkluderede udflugter, men alt kan selvfølgelig tilpasses jeres ønsker. 

Glæd jer til

  • Sol og månepyramiderne i Mexico City og verdensunderet Chichen Itza
  • Vandfald, dybe kløfter og regnskov i Chiapas
  • Oprindelig kultur, maya-pyramider og templer i Palenque
  • Mexicos bedste strand i Tulum
  • Inkluderede oplevelse med guide og transport

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Mexico City 3 nætter på Mexico City 3 Højdepunkter Gå på opdagelse i det historiske centrum og oplev sol- og månepyramiderne. Gå på opdagelse i det historiske centrum og oplev sol- og månepyramiderne.
San Cristóbal de las Casa 2 nætter på San Cristóbal de las Casa 2 Højdepunkter Sejl i speedbåd gennem Sumidero-kløften og tag på udflugt til indianske landsbyer. Sejl i speedbåd gennem Sumidero-kløften og tag på udflugt til indianske landsbyer.
Palenque 2 nætter på Palenque 2 Højdepunkter Bad i vandfald og besøg regnskovs templer. Bad i vandfald og besøg regnskovs templer.
Mérida 1 nat på Mérida 1 Højdepunkter Tag tilbage til kolonitiden og udforsk et af verdens 7 nye vidundere på UNESCO's kulturarvsliste. Tag tilbage til kolonitiden og udforsk et af verdens 7 nye vidundere på UNESCO's kulturarvsliste.
Tulum 5 nætter på Tulum 5 Højdepunkter Svøm med havskildpadder, spis med panoramaudsigt og besøg underjordiske grotter. Svøm med havskildpadder, spis med panoramaudsigt og besøg underjordiske grotter.
XL Mexico Sumidero Canyon The Christmas Tree Waterfall
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

En rejse gennem Mexicos historie og fortryllende natur - med finale på stranden

Pyramider og templer står som vidnesbyrd om de store indianske civilisationer. Farverige byer giver stemningsfulde minder om kolonitiden. Og naturoplevelserne spænder over store kløfter, brusende vandfald og den tætte regnskov i Palenque, som i gennem århundreder har forsøgt at skjule mayarigets arkæologiske levn. Denne rejse til Mexico spænder over det hele med håndplukkede udflugter og en god rute med tid til at opleve. Turens kulturelle klimaks er besøget ved det mægtige mayakompleks, Chichen Itza, kåret til et af verdens nye syv vidundere.

Hvorfor Solgudens Mexico?

For os danskere har det at dyrke solen et meget fredfyldt sigte. Ved Tulums 10 km lange, hvide strand er den caribiske sol da også klar til at varme og brune jer. Men at dyrke solen og tilbede solguden var også et anderledes alvorligt tema i de indianske religioner. Helt elementært, i virkeligheden, for Solen er jo kilden til livet og styrer verdens gang fra dagens rytme til høstens størrelse.

Menneskeofringer på Mexicos pyramider

Når I står neden for en pyramide i Mexico, kan I forestille jer, at der omkring jer er 50.000 indianere. De ser op mod præsten ved templet på toppen af pyramiden. Han har netop skåret hjertet ud på en krigsfange, for solguden har brug for nyt blod på grund af sin evige kamp mod underverdenen. Barskt? Ja, men for aztekerne var livet en kamp for at verden fortsat skulle bestå. Indvielsen af et nyt tempel i aztekernes by Tenochtitlán, hvor Mexico City nu ligger, skulle have krævet op mod 84.000 krigsfangers liv for at ære og styrke solguden Huitzilopochtli. 

Det caribiske paradis Tulum

Stranden ved Tulum regnes blandt verdens bedste med 10 km af det skønneste sand lige ud til det turkisblå Caribiske Hav, hvor der er gode muligheder for snorkling og dykning. Vi inkluderer da også en udflugt, hvor I kan svømme med havskildpadder, på koralrev og i underjordiske floder i Yucatáns cenoter.

Alt er planlagt hjemmefra

Alt er planlagt hjemmefra, og I får en udførlig rejseplan af vores lokale samarbejdspartner, som selvfølgelig er til rådighed, hvis I får brug for det undervejs. Transporten er med lokalfly og privat bil/minibus samt førsteklasses bus fra Palenque til Merida . De inkluderede udflugter er med engelsktalende rejseleder i mindre grupper. Indkvartering er på gode turistklasse hoteller udvalgt for deres charme og lokale kolorit. I Tulum har vi valgt en hyggelig bungalow med femstjernet beliggenhed lige ud til stranden.

Sæsoner i Mexico

I kan rejse til Mexico året rundt med vinteren som bedste tidspunkt. Om en sommeren er der generelt også fint vejr, men der kan komme korte tropebyger fra juni til november. Om sommeren er der dog færre mennesker, lavere priser og mulighed for at svømme med hvalhajer ud for Yucatán-halvøens nordøstlige kyst.

XL Mexico Teotihuacan Pyramid Of The Moon.
Xl Mexico Yucatan Cenote Swimming Woman
Xl Mexico Market Vegetables Corn In A Basket Food
Det skal I opleve

Dagsprogram

XL Mexico Mexico City Old Basilica Of Guadalupe

I rejser til Mexico fra Danmark og lander i Mexico City samme aften lokal tid. I har ikke bare bevæget jer langt mod vest, men også op i højden, for Mexico City ligger i 2.000 m højde. 

I lufthavnen bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale repræsentant, som kører jer til hotellet. At ankomme om aftenen efter en lang flyvetur er perfekt, for man er naturligt træt, og så er det nemmere at komme ind i den lokale rytme. 

Historico Central 3+*

I skal bo 3 nætter på smagfulde Historico Central. Navnet siger alt om det hyggelige hotels beliggenhed i hjertet af det historiske centrum i Mexico City. Der er få minutters gang til gågaden Calle Madero, den store centrale plads med Palacio Nacional og til Palacio de Bellas Artes ved Alameda-parken.

Xl Mexico Historico Central Hotel Premier Terrace Room Mexico City

Mexico City er en kæmpe by, hvor I kan bruge mange dage og hele tiden opleve nyt. Alligevel starter jeres ophold med en tur ud af byen. I skal på heldagsudflugt til Teotihuacán, der er den største attraktion af alle ved Mexico City.

Teotihuacán - oplev de store pyramider 

På vej til det store tempelkompleks Teotihuacán stopper I to steder. Først ved de Tre Kulturers Plads, hvor det endelige slag mellem spaniere og aztekere? stod. I kan bl.a. se resterne af store pyramider. Senere ved Jomfruen af Guadalupes Basilika med plads til 20.000 mennesker. 

Og så er I fremme ved Teotihuacan med Solpyramiden, Månepyramiden, De Dødes Allé og utallige fortællinger, som jeres guide er klar med. Det er uforståeligt, at de gamle indianske civilisationer kunne skabe disse bygningsværker med den tids teknologi. 

XL Mexico Teotihuacan Pyramids

XL Mexico City Museum Home Painter Diego Rivera

I bor lige i det historiske centrum i Mexico City. Området er let at udforske på egen hånd, men vi kan selvfølgelig også kan arrangere en guide. 

Zocalo med katedral og regeringspalads

Få minutters gang ad gågaden Calle Madero bringer jer til den store centrale plads, zocaloen, med Catedral Metropolitana fra 1500-tallet og Hernan Cortés regeringspalads Palacio Nacional. Det rummer Diego Riveras berømte og imponerende murales (vægmalerier) om landets turbulente og blodige historie. Nær ved findes resterne af Templo Mayor fra aztekernes hedengangne hovedstad Tenochtitlan.

Det antropologiske museum

Om eftermiddagen anbefaler vi, at I besøger det antropologiske museum (lukket om mandagen), som er i verdensklasse og giver en fin introduktion til de mange kulturer, I vil stifte bekendtskab med undervejs på rejsen.

Hvis I gerne vil have tips til aftenens underholdning fra gode restauranter til levende mariachi-musik, kan jeres rejserådgiver hjælpe med et par tips.

XL Mexico City National Museum Of Anthropology

Om morgenen siger I farvel til Mexico City, for nu går jeres rejse til Mexico videre mod Chiapas-provinsen. Nyhavn Rejsers repræsentant kører jer i lufthavnen, hvorfra I flyver til Tuxla. Også her bliver I budt velkommen. I skal ud på en pæn køretur, men den er krydret med en stor oplevelse. 

I speedbåd gennem Sumidero-kløften

På jeres vej mod San Cristóbal de las Casas skal I opleve at sejle i speedbåd i Sumidero-kløften. 1 km lodrette klippesider med vandfald danner de magiske kulisser, og pelikaner, ørne, aber, store flokke af vandfugle og også de lokale alligatorer er med til at sætte sceneriet. Efter turen fortsætter I gennem grønne bjerge til San Cristóbal de las Casas. 

XL Mexico Sumidero, San Cristobal De Las Casas, Tuxtla Gutierrez
Xl Mexico Sumidero Canyon Speedboat River Chiapas Beskåret
XL Mexico Diego De Mazariegos Courtyard Restaurant

Festlige og farverige San Cristóbal de las Casas

San Cristóbal de las Casas er en charmerende oplevelse. Her er masser af atmosfære, gamle kirker og et festligt, broget menneskemylder. Her er mange småhandlende, gallerier og en smuk plads med en knaldgul katedral og en musiktribune, hvor der dagligt spilles musik. Især om søndagen sprudler markedet af liv. 

Frans Bloms hus

Om aftenen anbefaler vi at spise på Casa Nabolom, der er grundlagt af den danske arkæolog Frans Blom. Nabolom fungerer nu som både hotel og forskningscenter drevet af en fond med frivillige fra hele verden. Et besøg på husets museum giver indblik i den danske forskers ihærdige kamp for indianernes rettigheder og regnskovens bevarelse.

Hotel Diego de Mazariegos 3*

I skal bo 2 nætter på Hotel Diego Mazariegos. Hotellet udstråler alt, hvad man drømmer om af ægte mexicansk stemning. Læg hertil en perfekt beliggenhed i det historiske centrum af byen.

Xl Mexico Chiapas San Cristobal Street

Chiapas-provinsen er centrum for mange traditionsrige indianerkulturer, som nedstammer fra den avancerede mayakultur. Det skal I opleve i dag på en udflugt til indianske landsbyer.

Sightseeing i San Cristóbal

I skal først på en guidet sightseeing i det historiske centrum i stemningsfulde San Cristóbal de las Casas. I kommer både på de store pladser og ind i de smalle brostensbelagte gader med pastelfarvede huse. 

Kirken i San Juan Chamula

Senere går turen til landsbyen San Juan Chamula, hvor shamaner (medicinmænd) beder og healer lokale indianere inde i kirken. Æg smadres og høns ofres efter at være brugt i healingen, og I er diskrete vidner til dette skue.  Bagefter besøger I landsbyen Zinacantan, hvor I skal på markedet foran den lille kirke. Hver landsby har sine egne traditioner helt ned til folkedragternes farver og mønstre.

XL Mexico Chiapas San Cristobal Cathedral Church

XL Mexico Chiapas Nature Waterfall Agua Azul 4

I forlader San Cristóbal de las Casas – højst sandsynligt med drømmen om et gensyn, mens I kører af sted gennem de små gader og ud af byen. Dagens mål er Palenque med det store tempelkompleks. Det er en pæn køretur, der også nogle gange snor sig. 

Netop derfor arrangerer vi flere stop på vejen, hvor I skal opleve regnskovens forunderlige vandfald.

Vandfaldene Aqua Azul og Miso-Há i Chiapas

I skal besøge to vidt forskellige, men lige fascinerende vandfald. Aqua Azul falder i kaskader ned gennem regnskoven i flere end 500 vandfald, der er op til 6 m høje. Misol-Há er et mere klassisk vandfald. Vandet falder 35 m ned i en stor pool, I kan bade i. Og I kan gå om bag vandfaldet til en grotte. 

Chan Kah Resort Village 3+*, Palenque

Fremme ved Palenque bliver I kørt til jeres hotel for de næste to nætter, Chan Kah Resort Village, tæt på mayaernes templer. Hotellet byder på komfortable bungalows spredt i et stort junglelignende haveanlæg med gamle Ceiba-træer, en brusende flod og swimmingpools formet som laguner.

XL Mexico Chan Kah Resort Village Pool

XL Mexico Chiapas Palenque Ruins Temple Maya Overview

Om morgenen bliver I hentet på hotellet for at tage på udflugt med guide til det fantastiske ruinkompleks i Palenque, som I bor tæt på.

Inskriptionernes tempel med Pakas grav

Mayaernes fascinerende ruinby Palenque dækker et område på 15 km2 med flere end 500 bygninger omgivet af regnskov. Ja, mange steder har regnskoven stadig et solidt tag i bygningerne, hvor store træer har omklamret husene med deres kæmpe rødder. 

Udover Inskriptionernes Tempel med mayahøvdingen Pakals grav er Soltemplet og det store palads Palenques mest berømte bygningsværker, men bare det at slentre rundt mellem de små huse i junglen er også en kæmpe oplevelse. Hold udkig efter tukaner og brøleaber. Efter besøget kan I spise frokost på hotellet og slappe af ved den skønne pool om eftermiddagen.

Xl Mexico Ruins Of Palenque, Maya City In Chiapas

Nu går jeres rejse til Mexico fra mayatiden til kolonitiden. Om morgenen bliver I kørt til busstationen i Palenque, hvorfra jeres førsteklasses bus til Merida afgår kl. 8. Bussen er særdeles komfortabel med aircondition, toilet og gode sæder, der kan lægges ned, mens landskaberne passerer forbi. 

Turen tager 8 timer inkl. stop et par steder undervejs, så I kan strække benene. Når I er fremme i den hvide by Merida, kører Nyhavns Rejsers lokale repræsentant jer de sidste 10 min. til et hyggeligt hotel centralt i byen.

Brug eftermiddagens sidste timer og aftenen på en gåtur i den atmosfærerige by. Blandt byens seværdigheder kan vi nævne den centrale plads, katedralen og nationalpaladset med vægmalerier, som illustrerer Yucatans historie. 

Xl Mexico Merida Plaza Grande Sign
Xl Mexico Merida Monumento A La Patria Paseo Montejo Street
Xl Mexico Merida Casa De Los Montejo House

Hotel Le Mision de Fray Diego 3+*, Merida

Mérida ligger i den nordlige del af Yucatán-halvøen og er med sin historiske arkitektur, opulente haciendaer, pladser, kirker og klostre indbegrebet af kolonitidens Mexico. Det oplever I til fulde på Hotel Le Mision de Fray Diego 3+*, som har til huse i en eventyrlig hacienda fra 1700-tallet - lige i hjertet af den historiske by. Det kan ikke gøres bedre. 

 

XL Mexico Chichen Itza Temple Of The Warriors

I dag skal I opleve Mexicos nok største kulturelle attraktion, tempelkomplekset Chichén Itzá, for senere at slutte ved Mexicos bedste strand, Tulum. 

Verdens syvende vidunder

I bliver hentet om morgenen på hotellet og sætter kurs mod det Chichén Itzá, der er på listen over verdens 7 nye vidundere. Turen hertil tager ca. 90 minutter, og hele vejen kan I glæde jer til at komme på guidet rundvisning på Chichén Itzá. Her er boldbaner, templer, offerbrønde, et observatorium og den berømte Kulkulcan-pyramide, hvor den fjerklædte slange vandrer ved solhverv. Et tegn på mayaernes avancerede kultur, når det kommer til matematik og astronomi.

Ana y José hotel & Spa 4*

Ud på eftermiddagen bliver I hentet med privat transport - nu er det tid til at sætte kurs mod Tuluims strande og jeres næste og sidste stop på rejsen, Ana Y José Hotel og Spa 4*. Og hvilket sted at afslutte eventyret. 

I har 10 km kridhvidt sand og vidunderligt turkisblåt vand. Solen bager. Palmerne svajer i brisen. Pelikaner slår ned i vandet efter fisk. Og fregatfugle patruljerer langs kysten i majestætiske svæv. Slap af og nyd det. I skal bo her i 3 nætter. 

Small Mexico Ana Y Jose Enchantada Feelings Suite Ocean View

XL Mexico Tulum Mayan Archaeological Ruin Site

Dagene i Tulum er til gåture langs den sublime strand, afslapning under palmerne, svalende badeture og udflugter. I kan også leje en bil og udforske seværdighederne i området.

Idyl og mayaruiner

Stranden og området er opkaldt efter mayaruinerne ved Tulum, Morgengryets Tempel, der ligger smukt på en klippetop ud til havet. Kom tidligt før de mange busser fra Cancun og Playa del Carmen og læg mærke til stedets varaner. Tulum huser primært rejsende, der prioriterer eksotisk idyl, fred og ro fremfor luksuriøs komfort. Langs stranden ligger en del små hyggelige restauranter og barer.

Her er flere gode udflugtsmuligheder som den uspolerede mayaruin Coba og det meget seværdige Sian Ka'an Biosphere, der har spændende regnskov, mangroveskov, mayaruiner og et rigt fugleliv. 

Dagene er fri til gåture langs den sublime strand, afslapning under palmerne og udflugter. Man kan også leje en bil og udforske seværdighederne i området.

Svøm med havskildpadder

Dag 11 skal I på en spændende udflugt. I skal først svømme med havskildpadder og på koralrev ved Akumal-bugten. Senere skal I opleve og svømme i de underjordiske floder, der har dannet Yucatán-halvøens unikke grotter, cenoterne. I besøger 3 meget forskellige cenoter, hvor I kan svømme i to af dem. 

XL Mexico Akumal Hawksbill Turtle Snorkeling

Så er det tid til at drage hjem fra jeres rejse til Solgudens Mexico, medmindre I hjemmefra har ønsket at forlænge opholdet med yderligere tid ved en af verdens bedste strande. I Nyhavn Rejser kan alt tilpasses jeres ønsker. Nyhavn Rejsers lokale repræsentant kører til lufthavnen på aftalt tidspunkt i forhold til jeres flyrejse. I lander i Danmark på dag 13.

Xl Mexico Tulum Ana Y Jose Beach View
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Mexico City/Cancun-København (med f.eks KLM eller Air France)
  • Alle transporter fra lufthavne/busstation til og fra hoteller
  • 3 nætter Historico Central 3*, Mexico City
  • Oplevelse: Teotihuacán – oplev de store pyramider
  • Fly Mexico City-Tuxtla
  • Oplevelse: I speedbåd i den dybe Sumidero-kløft
  • 2 nætter Diego Mazariegos 3*, San Cristóbal
  • Oplevelse: San Cristóbal og Shamanernes landsbyer
  • Oplevelse: Junglens smukke vandfald i Chiapas
  • 2 nætter Chan Kah Resort Village 3+*, Palenque
  • Oplevelse: Regnskovens templer ved Palenque
  • Bus fra Palenque til Merida
  • 1 nat Hotel La Mision de Fray 3+*, Merida
  • Oplevelse: Oplev verdensunderet Chichén Itzá
  • Privat transfer fra Chichén Itzá til Tulum
  • 3 nætter Ana Y José Hotel & Spa 4*, Tulum. Charming Ocean View inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Skildpadder, koralrev og underjordiske floder
  • Morgenmad på alle hoteller
  • P.t. alle kendte lufthavsskatter og afgifter
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Solgudens Mexico, 15 dage
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29.11.24 ‑ 17.12.2438.000‑44.00045.000‑55.000
18.12.24 ‑ 20.12.2444.000‑46.00051.000‑53.000
03.01.25 ‑ 15.01.2546.000‑53.00060.000‑67.000
16.01.25 ‑ 19.06.2538.000‑44.00044.000‑52.000
20.06.25 ‑ 20.12.2541.000‑48.00047.000‑57.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Drikkepenge til guider og chauffører på de inkluderede udflugter og transporter
  • Resort fee i Tulum, som betales direkte på hotellet. Resortfee pr. voksen pr. nat: ca. 130 DKK
  • Miljøafgift i Tulum, som betales direkte på hotellet. ca. 10 DKK pr. person pr. nat
  • Nationalpark tillæg på 10 USD per person under oplevelsen dag 11
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico

Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.