De første par dage af jeres rejse til Mexico er sat af til at bage i Mexicos sol, nyde den dejlige strand, krybe i skygge under palmerne, bade i det varme vand og smage på det vidunderlige mexicanske køkken.
I har fred og ro ved Mahekal Beach Resort, men få minutters gang væk ligger den charmerende badeby Playa del Carmen, der trods sin store popularitet stadig har sjælen med. Her er masser af shopping og gode restauranter f.eks. i gågaden Avenida 5 og dens sidegader. Byen har udviklet sig til at være ganske trendy med fortovscafeer og barer med levende musik om aftenen.
Mexicos caribiske kyst
Mexicos caribiske kyst fra Isla Holbox til Tulum er først og fremmest endeløse strande, der hører til Caribiens absolut bedste. Klimaet er fantastisk året rundt, og det samme er det klare vand med det over 100 km lange Mayarev, som selvfølgelig kan friste til en snorkeludflugt.
Ønsker I allerede de første dage at udforske Yucatán, er her et Eldorado af muligheder. Men husk, at I snart skal på eventyr ind i land! I kan også overveje en udflugt til paradisøen Isla Contoy og Isla Mujeres med snorkling og fugleliv. Jeres rejserådgiver kan arrangere det for jer.