I spiser en tidlig morgenmad, for I bliver hentet kl. 8 af en privat guide, der skal vise jer Chichén Itzá. I står ved tempelkomplekset, mens mange af dagsturisterne hertil først er ved at stige ind i busserne i byer længere væk.
Kulkulcan-pyramiden i Chichen Itzá
Chichén Itzá er en stor mayaby med templer, boldbaner, offerbrønde, observatorium og ikke mindst den berømte Kulkulcan-pyramide. Man kan kun forundres over, at det har været muligt at skabe dette sted, der havde sin storhedstid i år 900-1.200. Efter et par timers rundvisning er der lidt tid på egen hånd, inden turen går til Isla Holbox.
Turen cirka 2,5 timer til Chiquila, en havneby i det nordlige Yucatan, hvorfra I sejler et kvarters tid over til Isla Holbox. Velkommen til et af de skønneste hjørner af Mexico.
Ser Cassandra 4*, Isla Holbox
Kanoture, sejlture, fiskerture og rideture langs stranden. Bare fødder i sandet, fuglesang og middagsdrømme i hængekøjen. De næste fem nætter er jeres - og jeres alene.
I bor lige ud til vandet på det intime boutiquehotel Ser Casasandra 4*, som i vores øjne er det bedste og mest charmerende af alle hoteller på Isla Holbox.