Oplev Oaxaca-dalen fra oven og tag en dukkert i de udendørs pools
Et badeværelse med udsigt. På denne halvdagstur udforsker I sammen med en guide det naturskønne Hierve El Agua, der byder på en unik badeoplevelse på toppen af et bjerg.
Hierve el Agua betyder bogstaveligt talt ”Vandet koger” på spansk og henviser til områdets rige mineralholdige kilder. Helt så varmt er vandet heldigvis ikke i de naturlige swimmingpools, som Moder Natur har skabt. Temperaturen er i stedet behagelige 22-25 grader året rundt, hvilket sammen med udsigten over dalen sikrer en uforglemmelig dukkert i det fri. Husk badetøjet!
Geologisk naturfænomen
De underjordiske kilder i Hierve El Agua har gennem årtusinder aflejret mineraler og formet to stenformationer, som ligner et vidunder af frosne vandfald. Det største af disse vandfald er 30 m højt. Kildevandets stadige rislen betyder, at der hele tiden dannes nye minerallag på klippevæggen ud til den 200 m dybe kløft. Desuden findes en horisontal stenformation, kendt som Amfiteatret, med små bassiner, der varierer i størrelse alt efter mængden af nedbør.
Kunstvanding og helliggrund
Selvom Hierve El Agua i dag er kendt for sine smukke omgivelser og sælsomme geologi, så tiltrækker det også arkæologer, der kommer for at studere resterne af den præcolumbianske kunstvanding, som blev udviklet her for 2500 år siden. Det har været af afgørende betydning for landbruget i den tørre Oxaca-dal og findes ikke magen til noget sted i Mexico. Kilderne spillede dog ikke kun en rolle for vandforsyningen, men fungerede som helliggrund for zapotekerne.
Ud af byen, op i bjergene
I bliver hentet af jeres guide om morgenen. Selvom Hierve El Agua kun ligger 70 km fra Oaxaca, skal I regne med halvanden times kørsel, da turen går ad snoede bjergveje. Nær indgangen er der adgang til toilet, omklædningsrum og små spisesteder.
En unik badeoplevelse

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.