XL Mexico Oaxaca Street
Oplevelse i Mexico

Byvandring i maleriske Oaxaca

4 timer med privat guide til indianermarkeder og unesco-kulturarv

Jeres privat guide tager jer med til den imponerende katedral, storslåede klosterkirke og farverige indiandermarkeder i maleriske Oaxaca. Byen er placeret på UNESCO's liste over Verdenskulturarv. Velkommen til en af Mexicos mest interessante byer, der er rig på kultur og historie.

Det skal I opleve

Levende verdenskulturarv

Oaxaca, udtales O-a-ha-ca, er en fascinerende kulturel smeltedigel, der trods sin overskuelige størrelse kan måle sig med langt større byer i Latin Amerika, når det gælder dramatisk historie, gastronomisk overskud og farverige indfødte kulturer. 

Området var engang centrum for indfødte civilisationer som zapotekerne og mixtekerne, inden spanierne i 1532 invaderede Oaxacadalen og grundlagde byen, der deler navn med delstaten.

I dag er byen et skønt sted at slentre i gader med huse fra kolonitiden og majestætiske kirker og pladser, der har givet Oaxaca en velfortjent plads på UNESCO’s liste over Verdenskulturarv. 

Samtidig er den oprindelige kultur stærk over alt i gadebilledet i form af indfødte gadesælgere, kunsthåndværk i små butikker, samt lokale musik- og dansearter, som gør Oaxaca til et kulturelt skatkammer. Kommer man her i juli kan man være heldig at opleve Guelaguetza-festivalen, hvor delstatens i alt 16 indfødte etniske grupper fejrer sig selv og hinanden under et brag af et karneval.

Barok kunst, embedsbolig og kulørte gademarkeder

I bliver hentet af jeres guide på hotellet og skal blandt andet besøge byens store katedral med en flot facade i spansk barok og den om muligt endnu mere imponerende klosterkirke, Templo de Santo Domingo de Guzmán, der lokker med et tårnhøjt kirkeskib iklædt det pureste guld og en forhave med sirlige rækker af regionens grønne agaver.

Der bliver også tid til en afstikker til Casa Juárez, hvor Mexicos store statsmand Benito Juárez, levede. Han blev Mexicos første indfødte præsident i 1858 og var med sit retskafne sind og reformvenlige politik et fyrtårn i landets ellers så tumultariske politik. Mange mexicanere betragter ham den dag i dag med samme respekt, som nordamerikanere ser på Abraham Lincoln. 

Mezcal-feber

Oaxaca har heldigvis ikke præg af hverken turistfælde eller frilandsmuseum, for Oaxaca har en driftig lokalbefolkning, der ud over turisme også lever af landbrug og produktionen af mezcal. Det er navnet på den højt skattede mexicanske brændevin, der laves på agave fra oplandet. Smag den på et lokalt mezcalería, hvor den tequila-agtige spiritus indtages med lidt salt og en håndfuld chiliristede chapulines, græshopper, tilsat et skud limesaft eller en appelsinskive.

I slutter jeres byvandring af på Oaxacas farverige gademarkeder nær hovedpladsen, hvor alt fra stegte frijoles, sort bønnemos, fint kunsthåndværk og tørrede chilier er til salg for en slik.

XL Mexico Oaxaca Santo Domingo Church
Xl Mexico Oaxaca Mezcal Shot Drink Orange Slices Chili And Worm Salt
Xl Mexico Oaxaca Necklaces Market
HÅNDPLUKKEDE REJSER

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Xl Mexico Oaxaca Local Store Handmade Carpets
Tulum, Yucatán, Mexico, Mellemamerika

Nyhavns kompromisløse Mexico

18 dage fra

48.500 kr.

Glæd jer til

Besøg hele fem enestående tempelkomplekser fra de store indianske kulturer

Maleriske Oaxaca, Mérida, San Cristóbal og sprudlende Mexico City

Sumidero-kløften med alligatorer, et rigt fugleliv og store vandfald

Shamanernes traditionsrige indianerlandsbyer i San Cristóbal

Værelse med havudsigt ved Mexicos bedste strand, Tulum

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.