Xl Mexico Mexico City Las Alcobas Dulce Patria Restaurant Table
Mexico City, Mexico

Las Alcobas

Et luksuriøst boutiquehotel i særklasse i hjertet af bydelen Polanco

Las Alcobas er et stilet hotel i den mondæne bydel Polanco, hvor der er kælet for detaljen. Her er et højt serviceniveau, underspillet design og skøn gastronomi kombineret med boutiquehotellets intime atmosfære. En oase midt i Mexico City’s energiske byliv.

Central beliggenhed i mondænt shoppingområde

Las Alcobas ligger på Avenida Masaryk, der er Mexico City’s svar på 5th Avenue i New York. I den eksklusive bydel finder man mærker som Tiffany & Co., Cartier og Burberry. Her er også små kunstgallerier og butikker, der primært fører latinamerikanske mærker.

Hotellet ligger også godt i forhold til flere af byens store seværdigheder, deriblandt kunstmuseet Museo Soumaya, bygget af Mexicos rigeste mand Carlos Slim i en futuristisk bygning i aluminium, Chapultepec-parken og det store Nationale Museum for Antropologi.

Xl Mexico Mexico City Las Alcobas Room View
Mexico Mexico City Las Alcobas Lobby 2
Mexico Mexico City Las Alcobas Lobby
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser og suiter

Hotellets 35 værelser og suiter er holdt i et luksuriøst, underspillet design, der spænder fra Standard Superior og Junior Polanco Suiter til Penthouse på 120 m2.

Alle værelser og suiter er udstyret med alle moderne bekvemmeligheder som Wi-fi, minibar, møbler i rosentræ, marmorbadeværelser med badekar og inkluderet butler-service, så man f.eks. kan vælge sin egen sæbe fra hotellets spa.

Gourmetrestaurant og anmelderdarling

Man er aldrig langt fra store spiseoplevelser på Hotel Las Alcobas, der huser hele to gourmetrestauranter: Køkkenchef Martha Ortiz står bag avantgardistiske Dulce Patria, der gør sig i et moderne mexicansk køkken, der har reddet den en flot placering på Latin America’s 50 Best Restaurants-listen. På Anatol har chef Justin Ermini ladet sig inspirere af et internationalt cuisine med en jord-til-bord filosofi med lokale råvarer.

Spa med indfødt mexicansk twist

Hotellets Aurora Spa består af to behandlingsrum, hvor man kan få storbyens larm og spektakel på afstand og udmærker sig ved at blande europæiske massageteknikker med indfødte mexicanske healingritualer. Nogle af spaens signaturbehandlinger byder på lokale ingredienser som aloe vera, agave og kakao.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Mexico Teotihuacan Hot Air Balloon
Tulum, Yucatán, Mexico, Mellemamerika

Mexico i særklasse

14 dage fra

59.000 kr.

Glæd jer til

Håndplukkede 4*-5* boutiquehoteller

Luftballon over Teotihuacán i Mexico City og speedbåd gennem Sumidero-kløften

Jungle og mayatempler i Palenque

Traditionsrige indianersamfund og store naturoplevelser i Chiapas

En af Mexicos bedste strande, stranden i Tulum!

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.