Xl Morocco Marrakech Four Seasons Marrakech Family Pool
Marrakesh, Marokko

Four Seasons Resort Marrakech

Et af de bedste resorts i Marrakesh til par og familier

Four Seasons Resort Marrakech er et af de bedste resorts i Marrakesh. Top service, restauranter, spa og aktiviteter for store og små i et roligt hjørne af byen med kun ti minutters kørsel til det farverige og kulturrige centrum.

Stort resort i smukke omgivelser

Four Seasons Resort ligger i udkanten af Marrakesh og spreder sig over et 40 hektar stort område med værelser og suiter i forskellige størrelser, der egner sig perfekt både til par og familier. Trods resortets størrelse finder I masser af plads til ro og afslapning mellem smukke, mauriske haver med tropisk fuglesang, oliventræer, svajende palmer og rislende springvand. Flere steder kan I endda nyde udsigten til Atlasbjergene, der troner mod himlen i det fjerne.

Spa med traditionel Hammam

Ingen ferie i Marokko uden hammam. Og resortet har naturligvis en stor spa, hvor I kan forkæle jer selv med alt fra en tur i dampende hammambade til massage, manicure og ansigtsbehandlinger. Søger I en ægte, marokkansk oplevelse i forlængelse af hammambadet, er signaturmassagen med mellemøstlige massageteknikker og arganolie som skræddersyet til jer.

I kan også deltage i yoga eller meditation i resortets fredfyldte haver.

Oplev farverige Marrakesh

Four Seasons Marrakech byder på et væld af aktiviteter, men glem ikke at besøge Marrakeshs medina i den gamle bydel. En køretur på kun ti minutter bringer jer til centrum af Medinaen, hvor I for alvor oplever Marrakeshs sjæl og kultur. Marrakesh er en smeltedigel af moderne og traditionelt. I medinaen oplever I eksempelvis det farverige basarliv, som er særligt karakteristisk for Marrakesh. Her handles alt fra krydderier til marokkanske kager, tæpper og æsler, og slangetæmmere og historiefortællere samler lokale og turister om landets mystik.

Oplev også de smukke, botaniske Menara-haver fra det 12. århundrede.

Xl Morocco Marrakech Four Seasons Marrakech Adults Pool
Xl Morocco Marrakech Four Seasons Marrakech Aerial View Daylight
Xl Morocco Marrakech Four Seasons Marrakech Inara Lounge
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Pools for både voksne og børn

Resortet har to pools. Mens den ene er forbeholdt voksne, der ønsker at slappe af i rolige omgivelser, er den anden større og åben for alle aldre.

Aktiviteter i børnehøjde

Four Seasons Resort Marrakech har også en børneklub, der udefra er designet som en traditionel kasbah. Her kan børnene tegne og deltage i forskellige lege sammen med det professionelle personale. Nogle aftener er der endda biograf på programmet.

Moderne, marokkansk stil

Overalt på Four Seasons Resort Marrakech kan I nyde et moderne og elegant design, holdt i en marokkansk stil med masser af mosaikker, lokal kunst og varme farver. Et design, der sammen med resortets øje for naturen sætter rammerne for stemningen af ferie i Marokko.

I kan vælge mellem mange forskellige værelsesyper og suiter, som enten har terrasse eller balkon med udsigt til Menara-haverne og Atlasbjergene i det fjerne. Værelserne er enten 42 eller 50 m2. Suiterne er 56 til 206 m2. Skal det være helt vildt, kan I bo i den Royale Villa på 350 m2!

Fra skaldyr til smagen af Marokko

Restaurant Azzera ligger med udsigt ud over voksenpoolen. Her kan I nyde dagens frokost i skyggen fra et palmetræ. På menukortet finder I eksempelvis udsøgte bøffer og frisk skaldyr, men det er også stedet for en god pistacieis!

Er I til en traditionel madoplevelse, skal I nyde jeres middag på restaurant Inara i hjertet af resortet. Retterne er inspireret af det marokkanske, tyrkiske og libanesiske køkken med et moderne touch. Her er kælet for detaljerne, og retterne tilberedes af lokale råvarer, krydderier og urter.  Husk at smage en god kop marokkansk myntete.

Tre super restauranter

Four Seasons Resort Marrakech har tre restauranter, der både inviterer jer til at smage på Marokkos kulinariske rigdom og de moderne, europæiske køkkener. I starter dagen med brunch på restaurant Quattro. Retterne er internationale med alt fra æg i forskellige afskygninger til friskpresset juice, lækre yoghurter, myslier, ost, brød og kager. Mens I om aftenen kan nyde et udvalg af italienske retter.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Marokko

Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Marokko. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.