Efter en lang dag i souk’ernes og medinaens mylder gør det godt med lidt ekstra forkælelse og afslapning. I hotellets spa kan I tage en dukkert i de fire indendørs pools og få kroppen varmet igennem i dampbadet. Spa’en tilbyder desuden en række skønhedsbehandlinger og massager.
Angsana Riad Si Said 4
Bo på historisk Riad midt i medinaen
Angsana Riands Collection består af seks små riads som ligger tæt på hinanden. De forskellige Riad hoteller er så små som 6 værelser og de er alle klassiske, gamle huse i medinaen, der ikke ser ud af meget ud til gaden, men når man først er gået gennem porten, åbner der sig en fantastisk verden af smukke mosaikmønstre, charmerende gårdhaver og store tagterrasser.
Kvalitet og fantastisk udsigt
Det gamle marokkanske kvalitetshåndværk kommer fuldt ud til sin ret på Angsana Riad Si Said. Der er kælet for hver en detalje, og hotellet fremstår på én og samme tid klassisk marokkansk og meget moderne.
Fra de små riads tagterrasser har I en fantastisk udsigt ud over medinaen og den store Koutoubia-moské.
Faciliteter og services
Spis med udsigt ud over byens tage
Også på det gastronomiske område kan I se frem til topkvalitet med et menukort, der både tæller retter fra det marokkanske og det internationale køkken.
I kan vælge at spise i hotellets restaurant eller på den store tagterrasse, mens I beundrer udsigten ud over byen og Koutoubia-moskéen, der om aftenen fremstår smukt illumineret. I kan også få maden serveret på værelset og nyde en stille stund i mere private rammer.
Spa og wellness
Vi skræddersyer jeres rejse til Marokko
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Marokko. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.