Xl Japan Naoshima Benesse House Naoshima Art Island Art Piece
Naoshima, Kagawa, Japan

Benesse House

Luksuriøst og kreativt unika-hotel

Kusamas polkaprikkede græskar tager imod, når færgen lægger til på Naoshima Art Island, og et par kunstværker derfra ligger Benesse House som en vidunderlig mellemting mellem et luksushotel og et galleri.

Kunstnerøen Naoshima

Forestil jer, at Louisiana i Humlebæk åbnede op for overnattende gæster. Nogenlunde tilsvarende er det at tjekke ind på Benesse House, der med sin minimalistiske arkitektur i glas, træ og metal virker som en del af den kunst, hotellet omgiver sig med. Hele øen fungerer som ét, stort udstillingsvindue for japansk og international moderne kunst, og allerede på havnen mødes I af et af Yayoi Kusamas gule, polkaprikkede græskar.

Xl Japan Naoshima Benesse House Naoshima Art Island Beach Ocean
Xl Japan Naoshima Benesse House Naoshima Art Island Yellow Pumpkin
Xl Japan Naoshima Benesse House Naoshima Art Island Art Piece

Bo med Basquiat

Det er den anerkendte arkitekt Tadao Ando, der står bag tegningerne til Benesse House, som er opført på Naoshimas sydkyst. På og omkring hotellet er strøet kunstinstallationer- og værker, der ligeså vel kunne have været en del af den permanente udstilling på Tate Modern. Hotellets egen samling tæller blandt andet værker af Basquiat og Hiroshi Sugimoto. 

Udforsk Naoshima med shuttlebus

Personalet på Benesse House er søde til at forklare, hvordan I bedst udforsker Nahoshima og de omkringliggende, mindre øer, hvoraf flere og flere kommer med i kunstprojektet. Naoshima har med sine 14,2 kvadratkilometer et overskueligt omfang, og fra hotellet afgår en gratis shuttlebus, ligesom det er muligt at leje cykler på øen.   

Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Kunstneriske værelser

Hotellets 65 værelser er fordelt på fire bygninger - Museum, Oval, Beach og Park - der alle har havudsigt. Værelserne er lyse og minimalistiske i design og indretning, men der, hvor de virkelig skiller sig ud, er på det ene, originale kunstværk, der befinder sig i hvert af dem.   

Bemærk: Børn er velkomne, men er de under 5 år, kan de ikke bo på Museum eller Oval. 

Restaurant og spa

Man kan ikke leve af kunst alene, og heldigvis er Benesse House udstyret med to restauranter i særklasse. Terrace Restaurant Etoile de la mer er et fransk/japansk-fusionskøkken, mens restaurant Issen har et japansk menukort med kaiseki-retter og lokale råvarer. Begge har naturligvis formidable havudsigter. 

På hotellet findes også en mindre spa, La Villa, hvor gæster kan komme helt ned i gear.  

Sådan kommer i til Naoshima Art Island

Naoshima ligger i Setouchi-indsøen, omtrent 670 kilometer fra Tokyo, og rejsen tager omtrent fire-fem timer med højhastighedstoget Shinkansen til Okayama og lokaltog til Uno Station, efterfulgt af en tyve minutters færgeoverfart – men for kunstelskere vil det i den grad være rejsen værd. 

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Japan Kobe Beef Expensive Meat
Kyoto, Japan, Asien

Japans kultur og køkken

15 dage fra

53.500 kr.

Glæd jer til

Det kulinariske Tokyo og Takayama med lokalguide

Autentisk ryokan med kokkekunst og varme kilder

Kokkeskole i det gamle Kyoto

Bo på et museum på Naoshima Art Island

Samuraier, geishaer og templer i Kanazawa

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Japan

Alt på denne rejse til Japan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Japan.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.