XL Italien Toscana Borgo San Felice Overview Of Borgo
Toscana, Italien

Borgo San Felice

Fortryllende landsted i Chianti med vingård og Michelin- gastronomi

Gyldne marker. Olivenlunde. En cypresallé, der snor sig op til en piazza med et kapel, der engang husede en skole. Et tidligere bageri. En olivenpresse. Vinkældre. Trælagre. En hel toscansk landsby – eller borgo – nænsomt omdannet til et luksuriøst refugie. Med en levende vingård, der forankrer det hele i Toscanas historie, sjæl og jord.

Borgo San Felice er Chiantis-regionens eneste Relais & Chateaux-hotel. Og hvilket et af slagsen. Michelin-gastronomi. Smukke værelser. Spa. Fabelagtige vinture og oplevelser som luftballon, hesteridning, kokkeskole og trøffeljagt. Felice betyder lykke – og behøver man egentlig at sige mere?

Eventyrligt landsted med Michelin-gastronomi og vingård i Chianti-regionen

San Felice ligger fredfyldt midt i det bakkelandskab, der kendetegner det sydøstlige hjørne af Chianti - det er med andre ord Toscana, når det er allerbedst. Vinmarker, cypresser og olivenlunde. Og jeres helt egen lille landsby – eller borgo - der nok er blevet omdannet til et luksusresort, men samtidig også rummer en fungerende vingård, der giver stedet både liv, kultur, lokal forankring og autenticitet. For ikke at nævne egenproducerede vine med fokus på Chianti, Brunello og Bolgheri.

De fleste af landsbyens rustikke og smukke murstensbygninger er i dag omdannet til hotel – med smukke værelser og suiter indrettet i moderne, luksuriøs landstil, samt reception, to restauranter, vinbar, vinsmagningslokaler, spa og fitnesscenter. Alt sammen serveret med en velovervejet og afmålt kombination af ro, landlig varme, elegance og nærværende, venlig service. Vi elsker det.

XL Italien Toscana Borgo San Felice Panoramic Overview Of Borgo
XL Italien Toscana Borgo San Felice Montalcino Campogiovanni Vineyard
XL Italien Toscana Borgo San Felice Vineyard San Felice Chianti Classico
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Toscansk Michelin-restaurant og forrygende Osteria

Borgo San Felice har fundet plads til to skønne restauranter, der tilsammen giver jer den komplette oplevelse af det italienske køkken – med tydelige toscanske og latinamerikanske accenter.

Michelin-restauranten Poggio Rosso byder på udsøgt toscansk gastronomi med råvarer fra hotellets egne økologiske haver og lokale producenter – den colombianske chefkok Juan Quintero gør en dyd ud af at holde sig gode venner med de lokale toscanske fiskere og småbønder i Chianti, så egnens allerbedste råvarer og lokale specialiteter finder vej til hans køkken.

Glæd jer til originale og forrygende smagsmenuer med titler som My Latinoamerican Tuscany og Intuitions, der ofte spænder på tværs af toscanske og sydamerikanske madtraditioner og metoder – I varmere vejr er der dækket op på terrassen ud mod poolen med levende lys til retter som andefyldte tortelli med smør og timian og lokalt lam med braiseret salat, hvidløgscreme og merian. Restauranten har også et omfattende vinkort, der dækker hele Italien og mere til, men hvorfor lede længere, end til en af husets fremragende årgange?

Osteria Il Grigio kan I glæde jer til et ægte og helt vidunderligt Osteria-køkken, hvilket vil sige lokale specialiteter og ofte enkle, klarsynede retter med dagens og årstidens bedste råvarer – forestil jer alt fra tærter med artiskokker og grillet bistecca til skønne pastaer, hjemmebagt brød, salater og ikke mindst lokale desserter.     

Vi skal også huske at nævne hotellets Bar Archi, hvor I kan nyde en aperitivo eller et godt glas vin på en vidunderlig terrasse med udsigt over poolen.

Spa, vinture og et væld af oplevelser

Vi anbefaler gerne egen bil, når I bor på Borgo San Felice – og skulle I få lyst til at smage på andet end husets egne årgange, finder I bl.a. de fremragende vingårde Castello di Brolio, Felsina og Dievole - som alle inviterer til vinsmagninger - inden for 30 minutters kørsel, men det kun tager 25 minutter at køre til Siena og cirka 1 time og 15 minutter at køre til Firenze. Fik vi nævnt, at jeres hotel også har en heliport?

Tilbage på jeres hotel, kan I glæde jer til at slappe af ved den opvarmede pool (22-25 grader), spille tennis og nyde en massage i hotellets The Botanic Spa. Her er mountain bikes til fri afbenyttelse, men I kan også leje en e-bike, en Vespa eller en vintage Spider eller Ferrari, som I kan tage på tur med gennem de toscanske landskaber – hotellets venlige personale har masser af gode råd til oplevelser på vejen. Men lad os lige vende tilbage til nogle af de oplevelser, der venter jer på Borgo San Felice. Vi starter med den vigtigste:

Vinture med vinekspert: Borgo San Felice har faktisk tre vingårde, der producerer hhv. Chianti, Brunello Campogiovanni og Merlot/Cabernet Sauvignon. Hotellet arrangerer dybdegående vinture med en af vingårdens vineksperter, der tager jer med på druernes rejse fra vinranke til vintønde, mens I smager på udvalgte årgange - ledsaget af hjemmebagt brød med olivenolie, lokale oste og charcuterie. Derudover kan I bl.a. glæde jer til følgende oplevelser:

  • Toscansk kokkeskole med en af restauranternes kokke
  • Privat picnic i haven med skræddersyet menu
  • Trøffeljagt i bjergene med lokal guide
  • Chianti på hesteryg fra stutteriet Borgo Cignano
  • Med luftballon over Toscana
  • Workshop med toscansk kurvefletning og kunsthåndværk
  • En cykeltur gennem vinlandet med e-bike eller mountainbike
  • Ayurvedisk spabehandling på The Botanic Spa

Hør mere om de forskellige oplevelser hos jeres rejserådgiver.

XL Italien Toscana Borgo San Felice Restaurant Il Poggio Rosso Outdoor

Smukke værelser, suiter og villaer

Borgo San Felices værelser, suiter og villaer er alle skabt i et luksuriøst, lyst og farverigt udtryk, der på én gang føles landligt og moderne – og umiskendeligt italiensk med det glamourøse og elegante touch, som hører sig til. Det hele er skabt til at spejle de skønne udsigter over landsbyen, bakkerne og vinmarkerne – de forskellige værelser ligger spredt rundt på ejendommen med forskellige udsigter. Hotellets værelser og suiter fordeler sig på følgende kategorier:

 

  • Premium Suite med egen terrasse, hvor I kan nyde jeres morgenmad.
  • Suite med rummelig spisestue/dagligstue
  • Prestige Room på første sal med større badeværelse
  • Premium Deluxe på første sal med skønne udsigter over landskabet

Derudover har hotellet Borgo San Felices også fem Signature Suites, der tæller:

  • La Legnaia Suite med en eventyrlig, privat have
  • La Loggio Suite med stor terrasse og fritstående badekar i soveværelset
  • La L’uliveta Suite med to soveværelser og to badeværelser
  • La Pieve Suite med privat patio og eventyrlig udsigt
  • Grand Suite med to badeværelser og en stor terrasse med udsigt over vinmarkerne

Sidst, men ikke mindst, kan I også vælge mellem to fabelagtige villaer: Villa Colona og Villa Casanova med egne pools og 5 min. gåafstand til selve hotellet.

Alle værelseskategorier har Wi-Fi, tv, minibar, aircondition, kaffemaskine og separat badeværelse i travertinmarmor – de flest med både bruser og badekar samt dobbelt håndvask. Mange af badeværelserne er indrettet, så badekarret har udsigt over de omgivende landskaber.   

Hør mere om de forskellige værelseskategorier og villaer hos jeres rejserådgiver.

Håndplukkede til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Italien Toscana Borgo San Felice View Of Piazza San Felice And Palazzo
Toscana, Italien, Europa

Vin, gastronomi og idyl i Toscana

8 dage fra

27.000 kr.

Glæd jer til

Luksuriøst landsted i Chianti med egen vingård

Sublim gastronomi med Michelin-restaurant og osteria

Opvarmet pool, spa og vidunderlig suite

Tæt på landsbyer og vingårde med 20 min. kørsel til Siena

Eksklusive vinture, luftballon, trøffeljagt, ridning m.m.

Tal med ekspert

Vi skræddersyer rejser til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.