Attraktioner og spisesteder 3 timer med privat guide
Oplev Islands hovedstad Reykjavik til fods i selskab med en lokal. Hør om historien og dagligdagen og nyd 10 lokale madoplevelser på vejen rundt mellem kendte seværdigheder og ukendte kroge.
Dette er en dag, hvor I nok ikke skal spise en alt for stor frokost, for I må gerne møde op med lidt sund appetit på både oplevelser og mad, når i mødes med jeres guide i Reykjavik ud på eftermiddagen.
I skal rundt i Islands hovedstad til fods for at opleve Reykjavik med lokale øjne. Når I bare slentrer rundt, er der god tid til at udveksle fortællinger og spørgsmål, og der er tid til fotos. Og der er tilsvarende tid til jævnligt at sidde og nyde en madoplevelse.
I starter ved Reykjaviks flotte musikhus Harpa. Herfra vil I komme rundt til centrums seværdigheder og samtidig få udpeget spændende steder, I måske ikke lige var faldet over selv. I hører om historie og om dagligdag i Sagaernes Land. Det er ikke en forelæsning til fods, men mere en hyggelig gåtur, hvor I bare får en masse at vide på vejen.
Fra islandsk lam til hjemmelavet is
På de tre timer venter 10 smagsoplevelser, der tilsammen giver et sansefuldt indtryk af Island. Traditionelt har der været … skal vi sige interessante ting på menuen, men I behøver ikke frygte gæret haj, fårehoved eller væddertestikler på jeres vej rundt i Reykjavik, selv om mange lokale nok vil mene, at det er en skam.
Glæd jer i stedet til at smage lokale lækkerier som bl.a. fritgående islandsk lam, oste, byens bedste hotdog, hjemmelavet is og delikatesser fra havet.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.