På snescooter over gletsjeren Eyjafjallajökull
Nyd den store hvide verden
På toppen af Islands vulkaner
Der er flere muligheder for at opleve at komme op på en gletsjer på rejser til Island. Mange sætter kurs mod gletsjeren Langjökull, fordi I her kan komme ind i de lange gange hugget ud i isen, men er det for at køre snescooter, og er I på det sydlige Island, så skal I til mere rolige Eyjafjallajökull.
Den skjulte vulkan under Eyjafjallajökull
Gletsjeren Eyjafjallajökull er ca. 78 km2 stor, og de nærmeste bjergtoppe kommer op i næsten 1.700 meters højde. Det giver nogle skønne naturscenerier. Men lige så fascinerende er det, I ikke kan se. Gletsjeren ligger nemlig oven på en vulkan, der når op i 1.651 meter.
Vulkanen var senest i udbrud i 2010, hvor resultatet blev en askesky, der generede luftfarten i hele den vestlige verden. Er det så ikke sikkert at tage op på gletsjeren? Vær helt sikker på, at Island overvåger enhver seismisk aktivitet hvert sekund døgnet rundt!
Superjeep og snescooter
I mødes med jeres guide ved Gljúfrabúi en halv times kørsel fra Hella. Her får I en sikkerhedsbriefing og så går turen op på gletsjeren i superjeep til de ventende snescootere. Der er en hel time at køre i, og det er perfekt, hvis man ikke har prøvet det før.
Glæd jer til at mærke suset i maven og smilet på læben, og husk, at I styrer selv farten, hvis I foretrækker mere ro på.
Praktiske oplysninger
I kører to sammen på en snescooter med mulighed for at bytte plads på vejen eller skiftes, som I vil, og I følges med en mindre gruppe.
Sig dog til, hvis I gerne vil have hver sin snescooter, eller hvis I vil have en privat guide og kun være jer. Så giver vi jer en pris på det. Er I et ulige antal gæster, får den ene en snescooter for sig selv.
Turen varer fra 2-4 timer alt efter, hvor tæt snemasserne er fra startstedet. I får udleveret isoleret hjelm, heldragt og varm elefanthue til at have under hjelmen. Husk gode sko/støvler.
Vi hjælper dig hele vejen
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder