Xl Iceland Reykjavik Hotel Borg Facade Front Room 5
Reykjavik, Island

Hotel Borg

Hotel i Reykjavik med perfekt beliggenhed på Austurvöllur-pladsen

Bo på centralt hotel i Reykjavik ud til en af de mest populære pladser i byen, den grønne Austurvöllur. Her tilfører Borg Hotel jeres rejse til Island forkælelse, klasse og historie tæt på mange af de største attraktioner og seværdigheder.

Reykjaviks nok mest prominente plads er den grønne Austurvöllur. Her ligger både Altinget og domkirken, og i fin tråd med denne historiske stemning er det også her, at I finder hæderkronede Hotel Borg, der i sig selv har en forunderlig historie.

Xl Iceland Reykjavik Hotel Borg Facade Front
Xl Iceland Reykjavik Hotel Borg Silfur Restaurant
Xl Iceland Reykjavik Hotel Borg Chairs

En stærk mand ændrede hotelbilledet i Reykjavik

Hotel Borg blev etableret tilbage i 1930. Manden bag var Jóhannes Jósefsson, en tidligere mester i glima, der er en kampsport tilbage fra vikingetiden. Han havde rejst verden rundt som bryder og deltaget i OL 1908 for Danmark, men vendte hjem med en vision. Han ville skabe det første luksushotel i Reykjavik.

Det blev Hotel Borg, og I mærker den historiske stemning og høje klasse overalt den dag i dag, hvor hotellet er udvidet til 99 værelser.

Austurvöllur-Pladsen ved Borg Hotel

Vi slutter denne beskrivelse ude på pladsen igen. På en sommerdag i Reykjavik syder Austurvöllur af herligt liv. Pladsen er omkranset af cafeer og restauranter, og de store græsplæner inviterer til afslapning i solen eller i skyggen af de gamle træer.

På pladsen står en stor statue af Jón Sigurdsson, en islandsk politiker, der boede mange år i Danmark og kæmpede for større selvbestemmelse for Island. Før stod her en statue af Bertel Thorvaldsen, der havde islandske forældre. Jo, Danmark og Island har mange fælles bånd, som kun bekræftes på en rejse til Island. Glæd jer.

Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Værelser og suiter på Borg Hotel

Borg Hotel Borg er indrettet i art deco stil, hvor en fornem enkelhed krydres med et væld af skønne detaljer. Alle 99 værelser fra de smukke enkeltværelser til den største suite har tv, sikkerhedsboks, minibar, gratis wi-fi, Nespresso-kaffemaskine og Bluetooth højttaler. Alle har en lille skrivepult, mens suiter også har et egentligt siddeområde.

  • Enkeltværelse, 18 m2, 120 cm seng
  • Standard dobbeltværelse, 23 m2, enten 2 x 90cm senge eller 180 cm seng
  • Superior værelse, 27 m2, enten 2 x 90cm senge eller 180 cm seng
  • Deluxe værelse, 29 m2, 180c m seng
  • Suite, 45 m2, 180c m seng
  • Tower Suite, 70 m2 i 2 etager, 180 cm seng, panoramaudsigt over Reykjavik

Spa og restaurant

Hotel Borg har en stor spa-afdeling med varme spabade, dampbad og tilbud om velgørende behandlinger af enhver slags. Her er også et fitnessrum, og når sulten så melder sig bagefter, kan I gå på Jamie’s Italian, der er indrettet i hotellets gamle balsal.

Håndplukkede til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Iceland Deplar Farm Exterior Yoga
Island, Europa

Island Deluxe med Deplar Farm

7 dage fra

95.000 kr.

Glæd jer til

Island mest unikke luksushotel Deplar Farm 5*

Inkluderede naturoplevelser og gastronomi på Deplar Farm

Hvalsafari i lille motorbåd tæt på polarcirklen

The Golden Circle og Langjökull-gletsjeren med guide

Madtur i Reykjavik og Blue Lagoon

Xl Iceland Thingvellir Canyon Sunset
Island, Europa

Island kort og godt

6 dage fra

49.000 kr.

Glæd jer til

The Golden Circle med bl.a. Gullfoss-vandfaldet, Haukadalurs gejsere og Langjökull-gletsjeren

Enestående og sjælden snorkeltur mellem to verdensdele i Thingvellir

Reykjavik med kulinarisk byvandring

Stor chance for at opleve nordlyset, når I rejser i vinterhalvåret

Håndplukkede 4* lodges med stil og stemning

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Island

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Island. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.