Xl French Polynesia Raiatea 3 Cascades Waterfall Swimming Guide
Oplevelse i Fransk Polynesien

Vandretur til Raiateas hemmelige vandfald

Udforsk fortryllende vandfald i regnskovens dyb

Det er ikke altid nemt at finde vej ind til Raiateas frodige højland. Store dele af vulkanøen er nemlig dækket af uvejsomme bjergskråninger og tæt regnskov. Men der er én flod, som fører jer sikkert op – og ind i en eventyrlig verden. Halvdagsudflugt med guide.

Xl French Polynesia Raiatea 3 Cascades Waterfall Nature
Xl French Polynesia Raiatea 3 Cascades Climbing Group
Xl French Polynesia Raiatea 3 Cascades Hiking Group Waterfall

Følg floden til Raiateas hjerte

Raiateas frodige højland toppes af Mt. Tefatua (1017 m) og Mt. Temehani (750 m). Det er heroppe, fra disse regnfulde og drømmende højdedrag, at øens små floder begynder deres rejse ned til Stillehavet.

På denne halvdagsudflugt, følger I en af disse floder, som fører jer op mod Mt. Temehani, gennem en for tryllende skov med bl.a. bambus, enorme bregner og polynesiske kastanjetræer, de såkaldte mape-træer. 

Det er ganske enkelt en eventyrlig oplevelse at blive omfavnet af Raiateas enestående regnskov til lyden af floden, der strømmer ned af bjergsiden. Og så venter der jer tre magiske vandfald langt inde i skovens dyb.

Sjældne og hellige blomster

Skovene omkring Mt. Temehani er hjem for et væld af sjældne plantearter – og hele 30 endemiske planter, der ikke findes andre steder. Mest kendt er den hellige og velduftende blomst Tiare Apetahi - en yndig, hvid blomst, der ikke findes noget andet sted i verden end lige her på Mt. Temehani. 

Xl French Polynesia Raiatea 3 Cascades Waterfall Stones

Med vandresko og badetøj

I bliver hentet på jeres hotel og kører til foden af Mt. Temehani, hvor I begynder jeres vandretur ind i skoven. Den første del er den nemmeste – her følger I en tydelig skovvej indtil den pludselig forsvinder ind i regnskoven. 

Nu tager skoven over og der er ingen tydelige stier, men jeres guide kender vejen og snart er I fremme ved floden. Her begynder det langsomt at gå op ad og det gælder om at træde varsomt, mens I arbejder jer op gennem det klippefyldte – og nogle gange glatte - terræn langs floden.  

Efter cirka 1 times gang begynder lyden af brusende vand pludselig at vokse fra skovens dyb. Nu er I fremme ved den første af dagens tre vandfald. Ved den sidste, kan I glæde jer til en velfortjent dukkert i en vidunderlig naturlig pool under vandfaldet – husk badetøj! 

Praktisk information

Sværhedsgraden af denne vandretur er let til mellemsvær og kræver at man er i almindelig god form. Børn fra 10 år og op kan deltage. Vi anbefaler, at I medbringer en rygsæk med badetøj, vand og myggespray – og evt. regntøj.

I er ude på landet langt væk og kører på ujævne veje. Der kan også være stejle stigninger på vejen. Er en af deltagerne gravid, skal guiden have det at vide, før I kører. Gruppen er begrænset til max. 8 personer.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Fransk Polynesien

Alt på denne rejse til Fransk Polynesien kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Fransk Polynesien.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.