Dag 1: Det første møde med laguerne
I ankommer til Raiatea, den næststørste ø i Selskabsøerne i Fransk Polynesien. I lufthavnen bliver I budt hjerteligt velkommen, og så er det ellers af sted til havnen, hvor jeres kaptajn byder velkommen om bord.
Resten af dagen går med at vænne sig til livet i lagunerne i Fransk Polynesien. En opgave, de færreste har svært ved at vænne sig til.
I de polynesiske kanoers kølvand
Der er mange teorier om, hvordan polynesierne oprindeligt spredte sig ud til de mange paradisøer i Stillehavet inkl. Hawaii. En af dem er, at de sejlede ud netop fra Raiatea.
I skal dog ikke så langt omkring. Dagen slutter nemlig ved den lille paradisø Mohea Mutu ud for vaniljeøen Taha’a, der er naboø til Raiatea. Oprindeligt var Raiatea og Taha’a landfaste, men de er nu to selvstændige øer. I sejler 1½ time i alt, og der er tid til at snorkle, bade, sole og sejle i kajak, som I nu har lyst til.