Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Finland. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Finland ud over det sædvanlige.
Vild natur, glasiglo og bjælkelodge i Lapland
Vintermagi i Lapland
Finsk Lapland er en unik oplevelse, uanset hvad tid på året I er så heldige at opleve det, men vinteren er noget helt særligt. Magien sænker sig over det uberørte landskab i takt med sneen, der daler tyst og udvisker alle kontraster. Oplev magien i dette fortryllede hjørne af verden – og er I heldige, ser I nordlyset danse om natten.
Den eventyrlige vinterverden, der er det nordlige Lapland i vintermånederne, er noget, der bør opleves mindst én gang i livet. Her, hvor sneen og nattemørket lægger sig som et tæppe over landskabet, og temperaturen falder støt, åbner Lapland op for en magisk oplevelse, der er helt sin egen.
Denne rejse er vores forslag til voksne, da de inkluderede hoteller hovedsageligt byder voksne velkomne. Kontakt os gerne, hvis I planlægger en vinterrejse til det nordlige Lapland med børn eller rejser flere generationer sammen – vi har lodges på dejlige steder, der byder voksne såvel som børn velkomne med åbne arme. Her kan udflugter og oplevelser naturligvis også tilpasses individuelle ønsker.
Glæd jer til
- Nordlys og vild natur
- Glasigloer med højt til himlen
- Eksklusiv lodge inkl. gourmetmad
- Flere udflugter og masser af natureventyr inkluderet
- Pool og sauna på ægte finsk vis
Oplev vintermånederne i finsk Lapland med Nyhavn Rejser
Aurora borealis, nordlyset, danser ofte over den mørke nattehimmel i en eksplosion af farver og lys. Det er, som om stjernerne holder fest – og I er inviteret. En guidet nordlysudflugt bringer jer til det optimale sted, hvor I kan nyde synet af det betagende fænomen.
I må heller ikke gå glip af at opleve indbegrebet af arktisk stilhed, når I i hundeslæde begiver jer ud på de snedækkede vidder. Både hundeslæde og snescooter giver jer muligheden for at udforske vildmarken og komme helt tæt på Laplands dyreliv.
Dagsprogram
I flyver fra København til Ivalo, hvor I bliver hentet og kørt med privat transfer (ca. 45 min.) sydpå til Aurora Queen. I har to overnatninger på hotellet og bliver indkvarteret i en nybygget Glass Igloo med alskens bekvemmeligheder – og bygget af bæredygtige materialer. Aftensmad i restauranten er inkluderet i rejsen.
Er betingelserne rigtige, kan I glæde jer til at nyde udsigten til nordlyset eller den glimtende stjernehimmel gennem igloens panoramavinduer.
Allerede første aften er planlagt en nordlystur med rensdyrslæde. Er vejret overskyet flyttes den om muligt til næste aften.
I dag har I tid på egen hånd til at nyde den vidunderlige natur, der omgiver jer. Tag sneskoene på, og begiv jer ud på en vandretur, besøg byen Ivalo eller nyd Laplands klare luft, som med garanti vil gøre jer godt.
Endnu endag i de snehvide landskaber til aktiviteter eller ren nydelse.
Det er tid til at sige farvel og tak til Aurora Queen og i stedet sætte kursen mod Javri Lodge. Det er en kort transfer på blot 20 min. til hotellet, der er en af de bedste lodges i det nordlige Lapland. Her er der for alvor kælet for indretningen med lækre materialer i høj kvalitet, wellness og afslapning og ikke mindst kulinariske oplevelser i verdensklasse. Helpension er inkluderet i rejsen, og I kan godt begynde at glæde jer til aftensmaden, der er baseret på lokale råvarer fanget i skoven eller søerne og sanket i naturen. Nyd de smukke omgivelser, og bestem, hvordan I vil bo – på den nederste etage med bjælkehyttestemning eller i et moderne panoramaværelse på øverste etage?
Oplev jeres omgivelser på Javri Lodge – formiddagen byder på hundeslædetur med frokost i det fri. Glæd jer. Og eftermiddagen er en snescootertur med guide. I er to personer per snescooter.
Forhør jer på lodgen hvilke aktiviteter der aktuelt tilbydes – mange aktiviteter er inkluderet i opholdet og gratis lån af langrendsski.
Er der tid om formiddagen har I måske lyst til isfiskeri på den tilfrosne sø.
Jeres rejse til finsk Lapland er slut. I tjekker ud fra hotellet og bliver kørt i 30 min. til Ivalo lufthavn. Det er tid til at rejse hjem.
Her skal I bo på jeres rejse
Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.
Det skal I opleve på jeres rejse
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
Inkluderet
- Økonomifly København-Helsinki-Ivalo tur/retur
- 2 nætter Aurora Queen, 1 x Glass Igloo med halvpension
- 2 nætter Javri Lodge, 1 x Cosy Double med helpension og mange aktiviteter inkluderet
- Udflugt til nordlys
- Sneskotur med guide
- Udflugt i hundeslæde med guide
- Snescootertur
- Isfisketur
- Transfers
WEB - Vild natur, glasiglo og bjælkelodge i Lapland | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
05.01.25 ‑ 31.01.25 | 41.000‑45.000 | |
01.03.25 ‑ 29.03.25 | 41.000‑43.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Ikke inkluderet
-
Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda